Madeira er øen med det evige forår

Den portugisiske ø i Atlanterhavet er mild, frodig og fredelig. Et sted, hvor man selv er herre over, hvornår det skal være sjovt, og hvornår man vil slappe af. Naturen er det store trækplaster

Vandring langs levadaerne er formentlig Madeiras største turistattraktion.
Vandring langs levadaerne er formentlig Madeiras største turistattraktion.

Flere end en million turister tager hvert år til den lille ø Madeira, som ligger cirka 1000 kilometer ude i Atlanterhavet sydvestpå fra moderlandet Portugal. Turisterne kommer året rundt, og det er der god grund til, for klimaet på Madeira er mildt i alle 12 måneder. Gennemsnitstemperaturen på årsbasis er 18-20 grader, og det meste af tiden ligger den i spændet 15-25 grader. December og januar har flest regnvejrsdage, 10-12 stykker, juli og august næsten ingen.

Klimaet har givet Madeira tilnavnene ”Atlantens have” og ”øen med det evige forår”, og jævnligt ser man overskriften ”Madeira, min blomst” på artikler om øen. Der kan plukkes blomster og bananer hele året, og øen fremstår konstant grøn og saftig. Tilmed er her generelt fredeligt og roligt med mere appel til det voksne publikum end til ungdommen, og kriminalitetsraten er lav.

Et godt indtryk af Madeiras frodige og spektakulære natur- og kulturlandskab får man gennem den populære aktivitet: levada-vandring. Levadaer er vandingskanaler, som fører vand fra øens nordside, der får mest regn, til øens sydside, hvor klimaet er bedst til jordbrug og gartnerier.

De første levadaer blev anlagt før 1500, og der er flere end 2000 kilometer af dem, heraf 40 kilometer i tunneler. Langs dem er der stier, oprindeligt som adgangsveje for vedligehold og oprensning, men i dag mest som vandrestier med adgang for alle, der kan lide stilheden, vandets sagte rislen og den regnskovslignende vegetation. På mange strækninger er der uovertruffen udsigt til dale og bjergsider, som er besat med bøndernes små huse og de omgivende bananlunde.

Langs levadaerne kan man gå i timevis uden særlig anstrengelse, da vandløb og stier kun stiger eller falder en anelse, men nogle steder er der smalle passager med bratte fald til den ene side og lodret klippe over én til den anden. Ja, en gang imellem falder nogle ned, og det kan være dødeligt. To danske kvinder omkom i 2012, da de faldt ned fra en levadasti efter at have ignoreret afspærring og advarselsskilte.

De fleste turister bor i eller ved hovedbyen Funchal på Madeiras sydside.

Byen med omkring 100.000 af øens knap 300.000 faste indbyggere ligger som et amfiteater rundt om en bugt med stejle bjergsider, hvor de pastelfarvede huse med røde tegltage på afstand ser ud, som om de er klistret fast. Centrum er i forhold til byens størrelse langstrakt og ligger i nogenlunde fladt terræn langs havnen.

Her er det behageligt at slentre omkring og se, at trods beliggenheden langt ude i Atlanterhavet afviger Madeiras nutidige liv ikke væsentligt fra Europas. Centrum er ud over forretninger præget af flotte parkanlæg og gangarealer, hvor belægningen er flade småsten, lagt sirligt som mosaikker.

I centrums østlige ende er flere gader fyldt med restauranter og caféer for turister, og her ligger også Mercado Dos Lavradores, et marked under tag med især frugt, grønt, blomster og fisk. Desværre har frugthandlerne i de senere år udviklet en ubehagelig påtrængenhed over for turister, hvor de stikker smagsprøver helt op under næsen på én i den ene bod efter den anden. Når der er krydstogtskibe i havnen, og det er der ofte, og når det regner, er markedet overfyldt.

Ikke langt fra markedet udgår en svævebane, som på 15 minutter og for 10 euro trækker én 3,7 kilometer op til en højdeforskel på 560 meter i forstaden Monte. Udsigten undervejs er fremragende, og man får mange nærkig ned til folks haver og terrasser, der bugner af blomster, grøntsager og bananer. Svævebanens endestation i Monte er nabo til en tropisk have, Jardins do Monte, som af rejsemagasinet Condé Nast er kaldt ”en af verdens smukkeste botaniske haver”. Man skal være godt gående for at besøge haven, som i imponerende parkanlæg smyger sig op og ned ad bjergsiden.

Man kan selvfølgelig tage svævebanen tilbage til Funchal, men sjovere er det at opsøge Carros de Cesto nær den botaniske have, hvorfra man kan køre i slæde (uden sne) to kilometer ned til Livramento i Funchal. To mænd, klædt i hvidt tøj og stråhatte, styrer slæden og skubber den de få steder, hvor det er nødvendigt. Det meste af strækningen er der af sig selv fuld fart på slæden ned ad de stejle gader. To personer får slædeturen for 30 euro.

Sådan går en dag i Funchal nemt, og så skal man jo spise aftensmad. Prøv i hvert fald én gang en ret, der består af dybhavsfisken espada stegt med en flækket banan på toppen. Hertil kartofler og grøntsager. En lokal bekendt hvisker os godt nok i øret, at der er tale om turistmad og ikke noget, der er forankret i Madeiras madmæssige traditioner, men det gør nu ikke retten ringere.

En tur i slæde på blank asfalt fra Monte til Funchal er næsten et must for turister. Foto: Mogens Hansen
En tur i slæde på blank asfalt fra Monte til Funchal er næsten et must for turister. Foto: Mogens Hansen
Den tropiske have i Monte strutter af frodighed og imponerende parkanlæg. Foto: Mogens Hansen
Den tropiske have i Monte strutter af frodighed og imponerende parkanlæg. Foto: Mogens Hansen