Israel: Oplevelser under havet

Man kan læse sin avis 431 meter under havets overflade i Det Døde Hav, og i Eliat i Israel kan man se, hvilke farver Det Røde Hav i virkeligheden rummer på bunden

Det nye hajbassin på Undervandsobservatoriet i Eliat. -
Det nye hajbassin på Undervandsobservatoriet i Eliat. -. Foto: Daniel Øhrstrøm.

Israel er et land, der altid gemmer det bedste under overfladen. En tilsyneladende livløs ørken kan være fuld af liv. Et anonymt bjerg kan være et bibelsk højdepunkt. Og små spor er der overalt af den store historie, der har farvet menneskets udvikling fra stenalderens afslutning ved verdens første kobberminer i det sydlige Israel til alle de religiøse helligdomme overalt i dette smukke land, som så mange gerne vil gøre krav på. Men det er ikke kun landet, der er fuld af historier. Det er vandet også.

En del af Jordanfloden, hvor Jesus blev døbt, er godt nok forsvundet. Men man kan stadig spise fisk fra Genesaret Sø, som Jesus gik på. Og Det Døde Hav og Det Røde Hav tiltrækker hver for sig af gode grunde turister fra hele verden.

Syndens by Sodoma lå efter sigende i området omkring Det Døde Hav, hvor man - i verdens største saltbjerg - stadig kan se en menneskelignende klippe, der bliver kaldt ”Lots kone”.

Det var jo Lots kone, der i Det Gamle Testamente blev forvandlet til en saltstøtte, fordi hun ikke kunne lade være med at vende blikket tilbage på sit gamle liv i Sodoma. Nu er området en ørken, der ikke er meget fest over, men det kan være et sjovt feriehøjdepunkt at ligge og flyde oven på Det Døde Hav ved verdens laveste punkt - 431 meter under havets overflade.

Det er saltet, der holder de badende og de mange hoteller oppe her. For det skulle ikke alene være sjovt, men også sundt og nogle gange direkte helbredende for hudpatienterne at blive marineret i det salte vand, der til gengæld er livsfarligt at drikke. For hverken planter eller dyr kan leve i Det Døde Hav.

Så er der mere liv i Eliat ved Det Røde Hav, hvor en af nutidens syndige byer - ifølge vores israelske guide Ron Harari - ligger.

”In Jerusalem they pray, in Tel Aviv and Eliat they play,” som han siger på vej mod ferieparadiset Eliat, der ligger med udsigt til både Jordan og Saudi-Arabien, ligesom man fra et bjerg i nærheden også kan få Egypten med i udsigten.

Overalt ved vandkanten er der skudt hoteller, spisesteder, barer og butikker op, som alle sammen forsøger at lokke turister til med neonlys og vestlig musik. Men ser man på naturen, kunne man hurtigt tro, at Gud kun havde brugt to farver, da han skabte naturen her - blå og beige. For alt på jorden er tilsyneladende sandfarvet, mens Det Røde Hav tilsyneladende virker lige så blåt som himlen. Men også kun tilsyneladende. For en betagende verden i farver findes under overfladen.

Der er i øvrigt forskellige forklaringer på, hvorfor Det Røde Hav hedder sådan.

Nogle siger, at det bunder i en bibelsk oversættelsesfejl fra hebraisk, mens andre peger på, at havet kan virke rødligt, når de lidt rødlige bjerge fra Jordan-siden af havet spejler sig i vandet. Og andre igen siger, at man skal finde forklaringen på en rødlig alge i vandet.

Men når man står her, virker det lidt fjollet. For intet hav virker vitterlig mere blåt end Det Røde Hav, der også bliver kaldt ”Den blå ørken”, fordi vandet her er så algefrit og derfor gennemsigtigt helt ned til havbunden, hvor det til gengæld vrimler med farver fra koralerne.

Dem kan man opleve på tæt hold på flere forskellige måder i Eliat.

Det har længe været populært at snorkle eller dykke blandt koralerne her. En tillægsoplevelse kan man få, hvis man besøger byens delfincenter, hvor man både kan få lov til at snorkle og dykke med delfinerne, som man dog ikke må røre ved, når de svømmer forbi.

Det er ellers fristende. For de smukke dyr kommer virkelig tæt på, når man svømmer i hold på 2-3 turister efter en af de instruktører, som delfinerne til gengæld er blevet fortrolige nok med til at lade sig kæle af som små hundehvalpe. Men definerne går også grundigt til værks, når de skal genkende deres menneskelige venner. For dem scanner delfinerne simpelthen helt ind til knoglerne, og ud fra knoglestrukturen kan de så genkende gæsterne i havet. Men delfinerne er ikke de eneste dyr og fisk, der er værd at holde øje med i Det Røde Hav.

Koralerne er også levende, og det er fascinerende at se deres mangfoldighed af former og farver.

Koralrevene i Det Røde Hav er verdens nordligste. For der findes kun koralrev i vand, der holder en mindstetemperatur på 20 grader, og det er der året rundt her. Og havets rigdomme kan man for alvor få fornemmelsen af på undervandsobservatoriet i Eliat, hvor farverige fiske og koraler ikke er en mangelvare.

Undervandsobservatoriet er i øvrigt lige blevet genindviet med et stort haj-akvarium, som det er meningen, at turister også skal have lov til at dykke rundt i sammen med en instruktør. Og Kristeligt Dagblads udsendte overværede såmænd genindvielsen, og dykkeren blev ikke spist!

Det bliver til gengæld en masse småfisk, som man kan se hajerne blive fodret med. Sådan kan undervandsobservatoriet ved første øjekast godt minde lidt om Den Blå Planet i København, men Eliat har en trumf i havet, som nordiske akvarier ikke kan måle sig med.

For undervandsobservatoriet, der både råder over forskellige store akvarier, udstillinger og en tivolilignende park, har også en bro ud til det egentlig undervandsobservatorium - ude på selve havet. Og herfra kigger man ikke kun på fisk, der er fanget i glas, men fra et kælderplan i observatoriet ser man direkte ud på Det Røde Havs rigtige koraler, der ikke alle sammen er nær så farverige, som dem man kan se i fangenskab. Men oplevelsen er alligevel overvældende. Og wow-effekten forstærkes kun af, at undervandsobservatoriet oven i købet også fungerer som et udsigtstårn, som man fra kælderen kan kravle helt op i via trapperne, så man kan se observatoriets hovedbygning inde på land.

På afstand ligner bygningen en hval, mens de få turister slikker sol på stranden. Dette er en side af Israel, der sjældent er i de internationale medier.

Men Israel rummer et skjult liv under overfladen, hvor tingene ikke er, som de umiddelbart ser ud til. Og farverne skal man huske findes, når man står på toppen af udsigtspunktet og kigger ud på det blå røde hav og de beige bjerge, der ikke ligger langt fra det sted, hvor Moses engang vandrede rundt med israelitterne for at finde det forfættede land.

Definerne kender deres venner ved at skanne dem helt ind til knoglerne. Ham her blev godkendt til at spytte dem kærligt i hovedet. -
Definerne kender deres venner ved at skanne dem helt ind til knoglerne. Ham her blev godkendt til at spytte dem kærligt i hovedet. - Foto: Daniel Øhrstrøm