Den hellige gral i pilgrimsbyen Len

Som det stærkeste kongerige omkring år 1000 var Len en bastion mod islam på Den Iberiske Halvø. Byen har en af landets smukkeste gotiske domkirker, og på San Isidoro-museet kan man se en ornamenteret skål, som ifølge to lokale historikere er intet mindre end den hellige gral

Byen ligger på pilgrimsruten Caminoen til Santiago de Compostela og bliver stadig besøgt af mange pilgrimme.
Byen ligger på pilgrimsruten Caminoen til Santiago de Compostela og bliver stadig besøgt af mange pilgrimme.

Skal man ud at vandre den lange tur på Caminoen hen over Nordspanien, kommer man gennem byen Len. Fra 1200-tallet og nogle århundreder frem var pilgrimme på vej til Compostela en af byens hovedindtægtskilder. Selvom det stadig er almindeligt at støde på vandrere med stok og rygsæk, er Len også kendt for sin katedral og for den drikkeskål, som det påstås, at Jesus brugte under sin sidste nadver.

Men det er dog især som bolværk mod islam, at Len har spillet en historisk rolle. Len betyder ”løve” på spansk, og fra det 10. århundrede og et par århundreder frem var Len det stærkeste kristne kongerige på Den Iberiske Halvø. Og det var herfra, den kristne generobring udgik.

I år 711 gik en muslimsk hær i land på det, der i dag er kendt som Costa del Sol. Og der skulle kun gå et par år, inden araberne havde underlagt sig den sydlige del af Den Iberiske Halvø og dermed skabt grunden til det al-Andalus, som radikale islamiske terrorgupper som al-Qaeda og Islamisk Stat i dag gør krav på som muslimsk territorium.

Den arabiske hær havde forholdsvis let ved at rykke nordpå og indtage Len, der på det tidspunkt var en ubetydelig flække på randen af det kristne kongedømme Asturien.

Byens få indbyggere flygtede eller flyttede, og de muslimske kaliffer brugte ikke meget krudt på at forsvare Len i de kommende år. Til gengæld forsøgte de at underlægge sig Asturien og Galicien i nordvest, men det lykkedes dem aldrig.

Slaget ved den asturiske by Covadonga i 722, hvor muslimerne led nederlag, blev et vendepunkt. Den kristne generobring var gået i gang, omend det skulle tage mere end syv århundreder, før de sidste muslimer blev forvist fra Granada i syd i 1492.

I 856 generobrede kong Ordoo I af Asturien Len. Det havde han let ved, for byen var faktisk ubeboet. Kongen lod nye mure og et kongepalads opføre. Det blev bygget oven på de gamle romerske bade, som stammede fra det 2. århundrede, da hele Hispania (Den Iberiske Halvø) var underlagt Rom.

Samtidig gjorde han Len til bispesæde, og det trak hurtigt folk og handel med sig.

I 914 havde Len mellem 5000 og 10.000 indbyggere (i dag 130.000), og kong Ordoo II, der havde efterfulgt sin bror af samme navn på tronen, gjorde byen til kongesæde og hovedstad. I taknemmelighed over, at ”Gud hjalp ham” til en sejr over endnu en araberhær i 917, besluttede han at opføre byens første katedral.

Oven på den er bygget den nuværende domkirke, hvis konstruktion tog næsten 200 år fra det 13. til det 15. århundrede.

Katedralen fremstår i dag som en af Spaniens smukkeste gotiske kirker, tydeligt inspireret af domkirken i Reims i Frankrig omend i mindre format.

Til gengæld har katedralen i Len en overdådighed af farvet glasmosaik, og de 130 vinduer og tre enorme rosetter med farvet glas giver et helt specielt lys i kirkens indre.

Midt i det 11. århundrede lod kong Ferdinand I den kirke opføre, der senere skulle blive både gravkammer for Lens konger og stedet, hvor det første demokratiske parlament på det europæiske kontinent indstiftedes i 1188, nemlig San Isidoro-basilikaen. De kongelige er stedt til hvile i kælderen, der på grund af sine smukke fresko-malerier betegnes som ”Det romanske sixtinske kapel”.

Men for nylig fik San Isidoro-basilikaen et endnu større trækplaster, da to historikere fra universitetet i Len præsenterede deres konklusion af tre års studier af en undselig drikkeskål, der senere blev pyntet op med guld og ædelstene. Konklusionen var nemlig, at skålen er den hellige gral, som Jesus brugte under sin sidste nadver. Bægeret havde indtil da stået forholdsvis ubemærket sammen med andre genstande, først i kirken og senere i basilikaens museum. Men fra da af måtte den flyttes til en montre med skudsikkert glas.

De to historikere påstår i deres bog ”Kongerne af gralen”, som udkom tidligere i år, og efter flere års studier blandt andet baseret på indholdet af to skriftruller fra al-Azhar-biblioteket i Kairo, at bægeret stod i Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem indtil det 4. århundrede, da det forsvandt, angiveligt fordi det blev stjålet.

Midt i det 11. århundrede var Egypten ramt af en svær hungersnød, og da emiren af Denia (Alicante) sendte to skibe med proviant til Egypten for at afhjælpe nøden, blev den lokale kalif så taknemmelig, at han ville sende gaver den modsatte vej.

Emiren havde fået nys om drikkeskålen, som angiveligt var havnet i Egypten, og han bad kaliffen om at få den som gave. Alle disse oplysninger er ifølge de to historikere hentet fra de to skriftruller, som desuden omtaler, at skålen er af onyks og agat, og at den har et skår i kanten, nøjagtig som skålen i Len. Da bægeret nåede til emiren i Denia, forærede han det til datidens stærkeste kristne konge, nemlig Ferdinand I af Len, for at stå sig godt med ham.

Kongens datter, prinsesse Urraga, besluttede senere at ”shine” skålen op med sine guldsmykker og ædle stene, og sådan fremstår den i dag. Et mysterium, som forskerne ikke har kunnet opklare, er dog, hvorfor den kristne konge ikke fortalte vidt og bredt, at han lå inde med den hellige gral, hvis den virkelig var/er ægte. Svaret blæser i vinden, men forklaringen kan være, at han ville bevare det som en hemmelighed for ikke at blive udsat for røveriske overfald.

I 1230 blev kongedømmerne Len og Kastilien slået sammen, og det blev grundlaget for det Spanien, der kendes i dag. I slutningen af 1400-tallet giftede den katolske dronning Isabella sig med kong Ferdinand af Aragonien. Dermed fusionerede de to største kongeriger, og sammen smed de de sidste arabere ud fra Granada i 1492.

Kastilien og Len er i dag den største af Spaniens 17 selvstyrende regioner -arealmæssigt mere end dobbelt så stort som Danmark, men med kun godt 2,5 millioner indbyggere.