Hamsuncentret i Hamarøy giver indblik i Knut Hamsuns liv

Et center for norske Knut Hamsun tager den besøgende med på en rejse i den verdens-berømte forfatters liv og forfatterskab og sætter både berømmelse og fordømmelse til debat

Hamsuncentret er bygget i en rå og kantet stil og ligger midt i den natur, som Knut Hamsun voksede op i, og som fylder så meget i hans forfatterskab. Nederst udsigten fra det skæve tårn i centret. – Begge fotos: Eva Baré.
Hamsuncentret er bygget i en rå og kantet stil og ligger midt i den natur, som Knut Hamsun voksede op i, og som fylder så meget i hans forfatterskab. Nederst udsigten fra det skæve tårn i centret. – Begge fotos: Eva Baré.

Bygningen er lige så kontroversiel som hovedpersonen. Rå, kantet og mørk hæver den sig som et fremmedelement i Hamarøys både bløde og barske landskab. Tænkt som en fortolkning af et forfatterskab og bygget som en slagmark for modstridende kræfter, er det en bygning, som i den grad stadig kan sætte sindene i kog i hele Norge.

Det drejer sig naturligvis om Knut Hamsun. Og centret af samme navn, som siden 2009 i nøjagtig de omgivelser, som Knut Hamsun selv voksede op i, har inviteret indenfor til en udstilling om Norges mest kontroversielle forfatter. Elsket for sine romaner, som tager afsæt i Nordlands landskaber og befolkning, men også hadet for sit engagement med nazisterne, da Norge under Anden Verdenskrig var besat af tyskerne.

Knut Hamsun (1859-1952) er uden tvivl Norges største og mest oversatte forfatter. Men meningerne om ham er stadig meget delte. Især den ældre generation, som efter krigen brændte alle deres Hamsun-romaner i afsky, har haft svært ved at acceptere et nationalt center for forfatteren, og selvom norske skolebørn stadig læser Hamsun, kan de aldrig komme til eksamen i en Hamsun-tekst.

LÆS OGSÅ: En træby bygget på kobber

Tabuet lever i bedste velgående, men gør absolut ikke et besøg i centret mindre interessant.

Det er den amerikanske arkitekt Steven Holl, der har tegnet centret som dels et tårn, dels en flad bygning ved siden af, der rummer sal og auditorium. Alt er bygget i træ, men især tårnet er skævt og kantet i sit udtryk og har blandt andet et skævt gulv i en af etagerne.

Forud for skitserne til Hamsuncentret gennemlæste Steven Holl hele Hamsuns forfatterskab, hvor især vandreren, det urolige, rastløse og søgende menneske er en gennemgående figur. Derfor skabte han det skæve gulv. For at få den besøgende til at føle sig som en af Hamsuns romanpersoner.

På andre etager er også tilføjet små nicher, som gør, at man kan føle det, som træder man ind og ud af en bog. I nicherne er ganske stille og helt hvidt, så når man træder ud af nichen og ind på udstillingsetagen, kommer man atter ind i bogen.

Selve udstillingen om Hamsun findes i det fem etager høje tårn. Ni forskellige stationer belyser vigtige aspekter fra Hamsuns liv og forfatterskab og trækker tråde til nutiden. Og på hver etage findes også en udstillingsweb, hvor man kan trykke sig frem til mere uddybende informationer.

I princippet kan man således starte på hvilken som helst etage i centret, men spændende er det måske at starte på femte etage. Her behandles under overskriften Berømt og fordømt Hamsuns eftermæle og rettergangen mod ham efter krigen.

Den norske stat dømte efter krigen Hamsun som landsforræder og erklærede, at han led af varige, svækkede åndsevner.

Især Hamsuns nekrolog over Hitler, hvori han hylder Hitler som en kriger for menneskeheden og en reformator af højeste rang udløste ramaskrig i Norge, og i selve udstillingsrummet er opbygget en slags retssal, hvor der vises filmklip med norske notabiliteter, som udtaler sig om Hamsun og hans nazistiske engagement. På samme etage behandles også Hamsuns gennemgående persontema Vandreren, som flakker rastløst og hvileløst omkring, men alligevel altid slæber sine rødder efter sig, uanset hvor i verden han er. Hamsun selv var også altid på rejse, besøgte både Europa, Orienten og Amerika, og især sidstnævnte ophold satte sig tydelige spor i hans romaner.

Den moderne tid og besøget i Amerika gjorde, at Hamsun ville skabe en ny psykologisk litteratur, som skulle genspejle den rastløse og sammensatte menneskesjæl.

Tiden var slut 1890erne, og for Hamsun var den moderne tid synonym med fremvæksten af storbyer og industrialisering på bekostning af det stille og enkle liv på landet med jordbrug.

På fjerde etage i centret er det derfor især Hamsuns modernistiske engagement, som behandles.

Romanen Sult (1890) regnes for at være en af litteraturhistoriens første modernistiske tekster, og Hamsuns amerikabesøg gav ham yderligere krudt til kritik af det moderne samfund: Den nye tids tempo gjorde ifølge Hamsun mennesket fremmedgjort og disharmonisk, og i sine efterfølgende romaner søgte han at plædere for en sandere, mere oprindelig livsform.

Naturligvis fylder Knut Hamsuns opvækst også en del på udstillingen.

Han blev født i Guldbrandsdalen i 1859, men voksede op på Hamarøy, og bagtæppet for de fleste af hans romaner er det Nordnorge, som hans rødder aldrig slap.

Hamsuncentret er derfor bygget midt i dette landskab, og naturen er stadig næsten lige så uberørt som på forfatterens tid.

På centret tilbyder guider derfor også vandreture i området, garneret med Hamsun-citater, og fra det store udstillingstårn får den besøgende en fantastisk udsigt ud over Hamsuns rige: det nordlandske landskab, som inspirerede ham til at skrive verdenskendte romaner som blandt andre Pan, Markens Grøde og Landstrygere .

Årets udgave af Store Bogdag finder sted i morgen og er den ottende af slagsen. --
Årets udgave af Store Bogdag finder sted i morgen og er den ottende af slagsen. --