Kon-Tiki Museet i Oslo: Videnskab og historie for børn og voksne

Kon-Tiki Museet i Oslo fortæller historien om den norske Thor Heyerdahl og hans tømmerflåde, der drev 8000 kilometer over Stillehavet

Den norske film ”Kon-Tiki” fra 2012 har øget interessen for eventyreren og videnskabsmanden Thor Heyerdahls liv og bedrifter.
Den norske film ”Kon-Tiki” fra 2012 har øget interessen for eventyreren og videnskabsmanden Thor Heyerdahls liv og bedrifter. Foto: Foto fra filmen: Nordisk FilmEPA.

Den norske spillefilm Kon-Tiki var nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film i 2013 uddeling af den prestigefyldte filmpris.

Filmen, der sejlede direkte ind som nummer et i de danske biografer i april, har dog tydeligvis skærpet interessen verden over for den norske zoolog og eventyrer Thor Heyerdahl (1914-2002), der var drivkraften og idémanden bag ekspeditionen. Museet melder således om stærkt stigende besøgstal i år, hvilket også bekræftes af en mere jordnær observation: Langt broderparten af de passagerer, der stiger af færgebus nummer 91 ved Bygdøy i Oslofjorden, bevæger sig hen mod den hvide bygning, der udgør Kon-Tiki Museet (der er seks museer inden for ganske kort afstand på halvøen) for at se den oprindelige tømmerflåde, som med seks mand om bord i 1947 på 101 dage drev 8000 kilometer med strømmen og vinden fra Peru til den polynesiske atol Raroia.

Mens udtrykket seks mand på en tømmerflåde for en dansker leder tankerne hen på den revysketch, hvor Dirch Passer og Kjeld Petersen fortaber sig i ligegyldige detaljer omkring fire mand på en tømmerflåde, var det ikke for sjov, at Heyerdahl sammen med fire nordmænd og en svensker satte sig op på den 14 meter lange og 6,5 meter brede flåde af balsatræ. Den farlige ekspedition skulle bevise Heyerdahls teori om, at Polynesien var blevet befolket fra øst (Sydamerika) og ikke fra vest Der sidder seks mand på en tømmerflåde ...(Sydøstasien), som var den etablerede opfattelse.

Faktisk var det ifølge spillefilmen Heyerdahls første hustru, Liv, der ledte ham på sporet under parrets ophold på en anden polynesisk ø, Fatu Hiva i 1937-1938.

Det fremgår dog på ingen måde af udstillingen på det privatejede museum, der åbnede i 1950 og først som sidst er en hyldest til Thor Heyerdahl.

Plancher med overskrifter som verdensborgeren og miljøforkæmperen gør i al fald sit til at fremstille nordmanden i et positivt lys. Som det for eksempel fremgår af den mere kritiske dokumentarudsendelse Thor Heyerdahl jagten på paradiset, der netop har været sendt på DR, havde det imidlertid sine omkostninger at leve sammen med den store eventyrer i al fald for de to hustruer og fem børn, han efterlod i sit kølvand på vej til nye ekspeditioner. Men nu var det jo ikke privatpersonen Thor Heyerdahl, der fascinerende en hel verden, så videre til stedets trækplaster: Kon-Tiki-flåden.

På den øvre etage af museet hænger tømmerflåden opspændt med en model af en 10 meter lang hvalhaj hængende nedenunder. Desværre for den besøgende har museet så netop i år sat gang i en restaurering af selve flåden og udstillingen omkring den, og det er derfor ikke muligt at komme hele vejen rundt om flåden, ligesom informationstavlerne glimrer ved deres fravær. Museet lover dog på hjemmesiden, at arbejdet vil resultere i en større, mere moderne og informationsrig udstilling.

Heldigvis er museet meget mere end Kon-Tiki, for Thor Heyerdahl kunne ikke holde sig i ro efter turen på Stille-havet. Det første, der møder den besøgende i museet, er således sivbåden Ra II. Den og Heyerdahl tog i 1970 turen over Atlanterhavet, året efter at første forsøg med båden Ra I led skibbrud. Senere kom en anden sivbåd, Tigris, til, ja, plus andre ekspeditioner til blandt andet Galapagosøerne, Påskeøen og Peru.

Men hvad drev dog Heyerdahl til denne hyperaktivitet, der i høj grad havde det samme mål for øje: at bevise, at verdenshavene havde været besejlet langt tidligere, end videnskaben generelt antog.

Det er der helt sikkert en række forskellige grunde til, men videnskaben er et vigtigt ord her. For Thor Heyerdahl ønskede brændende at blive akademisk og videnskabeligt anerkendt for sine teorier.

Problemet for Heyerdahl var, at nordmanden med Kon-Tiki-færden ikke beviste noget som helst. Jo, han beviste, at det kunne lade sig gøre at sejle halvvejs over Stillehavet på en tømmerflåde, men ikke, at nogen havde vovet at gøre det før.

Fagkundskaben forholdt sig til, at sproget og kulturen på de polynesiske øer havde klare sydøstasiatiske træk, mens Heyerdahl havde bidt sig fast i teorien om bosættelse fra Sydamerika, blandt andet på grund af strømforholdene, på grund af lokale myter i Polynesien om, at forfædrene kom fra øst, og fordi dele af de arkæologiske fund på øerne havde forbavsende ligheder med sydamerikanske fund.

At Heyerdahl med dramatiske radiorapporter fra Kon-Tiki fik massiv mediedækning Kon-Tiki-ekspeditionen er blevet kaldt verdens første realityshow og at hans efterfølgende populærvidenskabelige bog om ekspeditionen solgte i milliontal eller for den sags skyld, at dokumentarfilmen om ekspeditionen vandt en Oscar, hjalp ikke på hans videnskabelige status.

Så ved Heyerdahls død var konsensus stadig, at nordmanden havde taget fejl. Nyere dna-analyser nuancerer imidlertid det billede ved at vise, at et mindretal af øboerne faktisk bærer sydamerikanske gener. Det beviser ikke Heyerdahls teori om, at Polynesiens oprindelige befolkning kom fra Sydamerika, men det viser dog, at der har været en vis kontakt over Stillehavet i tidligere tider.

Og mon ikke denne forsinkede sejr til Thor Heyerdahls teorier kommer med på Kon-Tiki-museets informationsplancher, når den igangværende restaurering efter planen er afsluttet sidst i juni.