Forfatteren Cervantes' fødeby er fyldt med historie

Er man turist i Alcalá de Henares, er det oplagt med en selfie på denne bænk omgivet af kobberfigurer af ...

Er man turist i Alcalá de Henares, er det oplagt med en selfie på denne bænk omgivet af kobberfigurer af Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza, der er opstillet foran Cervantes' fødehjem, der i dag er museum. Foto:

Statuen af Miguel de Cervantes står centralt på den store plads af samme navn i Alcalá de Henares. Om ...

Statuen af Miguel de Cervantes står centralt på den store plads af samme navn i Alcalá de Henares. Om sommeren bruges pladsen til koncerter, og om foråret og efteråret er der marked som i middelalderen. - Alle fotos: Jens Ulrich Pedersen. Foto:

Storkene er et af byens

Storkene er et af byens kendetegn. Foto:

Byen Alcalá de Henares, der har et af Spaniens ældste og mest ansete universiteter, og som står på Unescos verdensarvliste, ligger kun en halv time i bil eller tog fra Madrid

Der er noget i luften over den spanske by Alcalá de Henares, og fra kirketårne og trætoppe lyder der i denne tid en livlig knebren. Ribe ville sikkert blive grøn af misundelse, for næppe ret mange andre europæiske byer huser så mange storke. De store fugle og deres reder er lette at få øje på, for alene i den indre by er der optalt 90 par af den hvide stork.

De fleste af storkene overvintrer, dels fordi klimaet er blevet mere lunt i de senere år, dels fordi der er rigeligt med føde at hente på markerne omkring floden Henares og på den store losseplads i byens østlige udkant.

Storkene er kun et af Alcalá de Henares' kendetegn. Og der er mange andre gode grunde til at bruge en dag eller to i denne historiske by, der i 1998 blev optaget på Unescos verdensarvliste.

I 1547 blev forfatteren Miguel de Cervantes født i et hus i Calle Mayor. På samme sted blev der i 1956 bygget et hus i centralspansk stil og baseret på tegninger fra epoken. Dette hus, som altså ligger på grunden, hvor den berømte forfatter blev født, kan man i dag besøge ganske gratis, hvis man er EU-borger.

Man går direkte ind fra gaden, og der er sjældent kø. Huset er bygget op om en indre patio, og i rummene kan man se, hvordan folk levede i midten af det 16. århundrede. Desuden er der på øverste sal udstillet en række sprogversioner af Cervantes' megakendte værk om ”Den sindrige herremand Don Quixote”, hvis andet bind i år kan fejre 400-året for sin udgivelse.

Calle Mayor (Hovedgaden), hvor Miguel de Cervantes boede i sine første leveår, er stadig byens handelsgade og centrale strøg. Det har den været, siden jøderne satte deres boder op her og begyndte at handle. I det 14. og 15. århundrede havde Alcalá de Henares en meget stor jødisk befolkning, nogle mener helt op til 5000. Men de, der ikke ville konvertere til kristendommen, måtte sammen med titusinder af andre jøder forlade Spanien, da det katolske kongepar Isabella og Ferdinand i 1492 dekreterede deres udvisning.

På det tidspunkt levede de tre store religioner og kulturer, kristne, jøder og muslimer, ellers i fredelig sameksistens, ligesom det var tilfældet mange andre steder i det centrale og sydlige Spanien.

Oprindelig var det romerne, der grundlagde Alcalá de Henares eller Complutum, som de kaldte den. Det er lykkedes at udgrave en del af de 1700 år gamle romerske ruiner, og mange arkæologiske fund er udstillet dels i museet, hvor udgravningerne stadig pågår, dels i Madrids regionale arkæologiske museum, der er indrettet i et tidligere nonnekloster.

En stor del af Den Iberiske Halvø var under muslimsk herredømme igennem flere århundreder fra 711 til 1492. Fra 1100-tallet tog den kristne generobring fart, især i det nordlige og centrale Spanien, og Toledo blev gjort til hovedstad for det kristne Kastilien.

I 1118 generobrede ærkebiskoppen af Toledo, Bernardo de Sedirac, Alcalá de Henares, og som tak fik kirken lov til at styre byen. Kort tid efter opførtes en paladsfæstning i Alcalá de Henares, der både skulle tjene som palads for ærkebiskoppen af Toledo og være et værn mod muslimerne, der stadig dominerede længere sydpå.

I dette palads fandt det første møde sted mellem dronning Isabella og Christoffer Columbus. Det var i 1486, og der skulle derefter gå seks år, før det lykkedes den italienske eventyrer at overtale datidens stærke kongepar til at finansiere hans første ekspedition over Atlanten.

Dronning Isabellas personlige skriftefader var kardinal Cisneros. Han var samtidig en af de mest indflydelsesrige personer så vel i den katolske kirkes ledelse i Spanien som i Vatikanet. I 1499 oprettede kardinal Cisneros byens første universitet, og Alcalá de Henares blev således en skarp konkurrent til universitetsbyen Salamanca.

Det gav Alcalá et kulturelt skub fremad, og mange lærde flyttede til byen, ligesom den også tiltrak et stort antal religiøse ordener. På et tidspunkt havde byen omkring et halvt hundrede klostre. Og selvom en stor del af dem i dag har fået andre formål, så som universitetsfakultet og hotel, er der stadig mange klostre. I sine unge dage tilbragte pave Frans næsten to år i et jesuiterkloster i Alcalá.

Langt de fleste af byens nuværende 200.000 indbyggere bor i nybyggeri i udkanten, mens det historiske centrum er fredet. Foruden Cervantes' fødehjemsmuseum og universitetet med den elegante sal, hvor den litterære Cervantes-pris (Spanien svar på Nobelprisen i litteratur) uddeles en gang om året, kan man også se Spaniens ældste hospital for fattige (Hospital de Antezana), der blev grundlagt i 1483.

På byens hovedtorv, Cervantes-pladsen, ligger Spaniens første teatersal, Corral de Comedias, fra 1601. Den blev oprindelig lavet af skomagerlavet i Alcalá, for at medlemmerne kunne få noget at grine ad. Teatersalen bruges i dag ved enkelte lejligheder men er dog mest en turistattraktion.

For nogle uger siden kom nyheden om, at Don Quixotes ”fader”, forfatteren Miguel de Cervantes' jordiske rester var fundet. Eksperterne var 99 procent sikre på, at de knogler, der var dukket op i en krypt i et kloster i Madrid, stammede fra Spaniens største forfatter gennem tiderne. Men der er stadig en vis usikkerhed forbundet med fundet. For Cervantes blev begravet i krypten i Trinitarias-klostret sammen med en række andre personer, deriblandt hans kone. Det har ikke været muligt at lave en dna-analyse af resterne, for der er ikke noget at sammenligne med. Miguel de Cervantes døde barnløs, og de eneste personer, der måske kan medvirke til at opklare mysteriet, er hans søster, der var nonne, og som blev begravet i et kloster i Alcalá de Henares, eller hans mormor, hvis rester (måske) hviler i en anden forstad til Madrid.

Det har derfor været som et puslespil med tusindvis af brikker (læs: knogler) at finde forfatterens rester. Retsmedicinere og arkæologer har sat deres lid til at finde den venstre armknogle, fordi Cervantes blev såret som soldat, da han deltog i Lepanto-slaget mod tyrkerne i 1571. Den kugle, der fratog ham førligheden i armen, blev aldrig pillet ud, så den kunne være et godt spor i jagten. Men selvom armknoglen ikke er fundet, og der endnu ikke er helt videnskabelig klarhed over sagen, har Madrids borgmester besluttet, at knoglerne skal udstilles i en montre, der skal stå klar til næste år i 400-året for hans død.

Derimod er det ganske vist, at Cervantes skrev og udgav første bind af eventyret om Don Quixote i 1605 og andet bind i 1615, kun et år før sin død. For nogle år siden udnævnte et flertal af 100 af verdens kendteste forfattere bogen som ”verdens bedste roman”. Så Alcalá de Henares er forståeligt nok stolt af sit berømte bysbarn.