Historien lever i pousadaen

Pousadaen i Arraiolos i det sydlige Portugal er et af de mange steder, hvor gæsterne kan finde fre og ro i historiske omgivelser. Foto: Jens Ulrich Pedersen

Pousadaen i Amares med gange, hvor cisterciensernonner før havde deres gang. Foto: Jens Ulrich Pedersen

I pousadaen Santa Marinha, som er et augustinerkloster fra det 12. århundrede, er der hele vægge beklædt med de karakteristiske blå-hvide kakler med historiske og religiøse motiver. Foto: Jens Ulrich Pedersen

I Portugal kan man tage ophold bag de tykke mure og nyde den kurative stilhed i tidligere klostre, slotte, borge og herregårde, som er omdannet til luksushoteller

En morgen i december 1154 i Guimaraes i det nordlige Portugal: Klokkerne ringer til dagens første bøn. Munkene siver ud af deres celler og går ned ad den lange korridor mod kirken. De er glade, for i dag er der fint besøg af Afonso Henriques, Portugals første konge, og hans hustru Mafalda. Augustinermunkene har meget at takke Gud og kongeparret for. Araberne og islam er for længst slået tilbage til den sydlige del af Den Iberiske Halvø, og klostret Santa Marinha, de nu bor i, er en gave fra dronning Mafalda.

LÆS OGSÅ: Fátima er Portugals hellige sted

En aften i august 400 år senere i Alvito i det sydlige Portugal: Slotsherren går rundt i sin park og bider negle. Han er ængstelig, for han har fået nys om et forestående angreb på sine besiddelser. Det er sket flere gange tidligere. Men denne gang har utilfredse bønder, der føler sig snydt, samlet så stor støtte blandt de lokale, at han frygter for sit eget og sin families liv.

Der er mere fantasi end fakta over disse to historiske episoder. Men sådan er det, når man besøger en pousada i Portugal. Har man let til indlevelse, kommer der liv i historien, og ingen kan selvfølgelig forhindre én i at digte den mere livlig.

I hvert fald er rammerne perfekte bag disse århundredgamle mure, der engang husede klostre, slotte, borge, herregårde, ja, i det hele taget en god del af Portugals kulturarv, men som nu er blevet til hoteller i den bedste klasse.

Nogle vil sikkert mene, det er helligbrøde at bruge et kloster som hotel. Men kendsgerningen er, at mange af bygningerne lå hen som ruiner og formodentlig ville være gået tabt, hvis ikke de havde fundet anden anvendelse.

Pousada betyder egentlig kro eller et sted, hvor man kan hvile for natten og nyde regional mad og vin.

I 1940erne blev den første pousada skabt. I dag er der i alt 43, hvoraf 40 ligger på fastlandet, to på øgruppen Azorerne og én i Salvador da Bahia i Brasilien.

I 2003 blev pousadaerne delvist privatiseret, da staten solgte 49 procent af sine aktier til den portugisiske hotelkæde Pestana, som samtidig overtog driften af pousadaerne.

Kan man lide støj, skal man holde sig væk. For her er hverken råbende personale eller underlægningsmuzak i restauranten, men derimod en nærmest ærbødig stilhed og respekt for de historiske omgivelser.

Flere af hotellerne ligger på afsondrede steder, på bakketoppe eller omgivet af skov og land og altså i god afstand fra trafik- og gadelarm. Derfor er de gode, hvis man vil stresse af et par dage eller holde en lad-mig-være-i fred-ferie. Og for nygifte portugisere er der ikke noget mere romantisk end at tage på honeymoon i et gammelt slot eller kloster.

Der er elegance og klasse over pousadaerne, men ikke nogen fisefornemhed. Vel er historien en del af charmen, men den er kombineret med nutidig funktionalitet. Når man går over dørtærsklen til en pousada, er man atmosfæremæssigt tilbage i tiden. Men helt up to date, hvad servicefaciliteter og bekvemmelighed angår.

Det fører for vidt at omtale alle pousadaer, men her er et par eksempler.

I Guimaraes, fødeby for Portugals første konge, Afonso Henriques, er der ikke én men to pousadaer.

Nossa Senhora da Oliveira, der engang var hovedbygningen til en herregård, er et hyggeligt lille hotel med kun 16 værelser.

Santa Marinha, augustinerklostret fra det 12. århundrede, er større og har meget mere historisk vingesus over sig. Der er fornemme eksempler på religiøs kunst og hele vægge beklædt med de karakteristiske portugisiske blå-hvide kakler med historiske og religiøse motiver. Det tidligere kloster har et stort haveanlæg, fontæner i granit og balkoner, hvorfra der er udsigt over byen.

Denne pousada vandt i 1985 den nationale arkitekturpris for sin vellykkede renovering. I øvrigt er Guimaraes i år europæisk kulturhovedstad, så der er masser af udstillinger, teater og musik at opleve.

Et andet eksempel på ombygningens nænsomme kunst er pousadaen i Amares. Udefra har det gamle cistercienserkloster Santa Maria do Bouro lignet sig selv, siden det blev bygget i 1200- tallet. Men indvendig har arkitekten givet det et nyt look, blandt andet med moderne, men diskrete lædermøbler, gulvlamper og malerier og vægtæpper i rødlige og brunlige farver.

Det nyeste, største og ét af de mest luksuriøse skud på pousada-stammen ligger i Oporto.

Her er det lykkedes at kombinere et tidligere palads fra det 18. århundrede med en nedlagt melfabrik. Mens arkitekten har bevaret paladsets autentiske look, er den totalt renoverede melfabrik dristigt malet lyserød. Paladset bruges til restaurant og fester, mens melfabrikken har flere hundrede værelser, indendørs swimmingpool og en stor sal i underetagen, hvor der løbende er udstillinger af ny portugisisk kunst.

Pousadaen i Palmela siges at have den smukkeste solnedgang i Portugal. Og det kan denne artikels forfatter skrive under på. Jeg ankom om aftenen og så fra mit værelse det flotte vue, da solen forsvandt i Atlanterhavet. Så det var æstetik fra første færd i omgivelser, hvor munke af Santiago-ordenen boede på den tid, da Vasco da Gama fandt søvejen til Indien.

Dengang var der også lerklinkede gulve, men næppe de fine rokokomøbler, tæpper og malerier i guldrammer, som i dag giver værelser, sale og korridorer et look af historisk autenticitet.

I det sydlige Portugal er pousadaen i Alvito indrettet i et charmerende lille slot fra slutningen af 1400-tallet. Slottet, der oprindeligt tilhørte en lokal baron, blev omdannet til pousada i 1993. Det er bygget i flere stilarter. På den ene side militæragtigt som et fort med skydeskår. På den anden side en blanding af gotisk og maurisk med et tårn og en patio i midten med tre høje cypresser.

Er man på jagt efter den gyldne stilhed, så er Evora et godt sted. Pousadaen Dos Loios i Evora et tidligere kloster, hvor værelserne er indrettet i de celler, munkene sov i. I kælderen har arkitekten vovet at gøre et tidligere kapel til en bar. Og som i andre pousadaer er her også en swimmingpool.