Bygningen i Kaunas, der huser verdens efter sigende eneste djævlemuseum, gør ikke meget (u)væsen af sig. Museet ligger i en stille gade i udkanten af centrum, hvor den grå museumsbygning byder dagens få første besøgende indenfor med brune træpaneler og et grånende ikke-engelsktalende personale.
Her er ingen interaktive touch-screens eller andre nymodens former for museumsformidling. Til gengæld koster besøget kun et par euro og er bestemt pengene værd.
Djævlemuseet er nemlig en oplevelse på flere måder. Udstillingen rummer både smukt udskårne træfigurer, der først og fremmest udtrykker sublim håndværksmæssig kunnen, spøjse figurer, der får de fleste til at trække på smilebåndet samt figurer med religiøse eller politiske overtoner, der giver anledning til mere alvorlige tanker.
Djævlen er som bekendt ofte afbildet med to horn i panden, fipskæg og spidse ører. Det gælder også på djævlemuseet, men variationerne i de djævelske udtryk er alligevel utallige på museet.
Her er djævle, der ser nærmest søde og troldeagtige ud, her er farverige djævle, der spiller harmonika, her er djævle, der drikker, danser, kravler rundt på møller, løfter store sten og kæmper mod geder. Hele 3000 djævle i form af skulpturer, figurer, masker, souvenirs og malerier fra hele verden er det blevet til. Men hvorfor i alverden er de havnet lige præcis i Kaunas?
Det kan de takke tilfældet og den litauiske professor, aktivist og kunstner Antanas muidzinavicius for. I 1906 fik han en djævlefigur i træ foræret, og det blev startskuddet på en samling, som hans venner og kolleger i sjov bidrog til år efter år.
Djævlefigurerne fik lov at pynte i kunstnerens atelier, men da samlingen voksede og voksede og efterhånden rummede flere hundrede djævle, besluttede Antanas muidzinavicius at overdrage samlingen til staten til glæde for offentligheden.
I 1966 åbnede djævlemuseet således, og i 1983 rykkede samlingen til sin nuværende placering på V. Putvinskio gatve.
I gamle litauiske sagn og folkeeventyr er Djævlen en velkendt figur, som manifesterer sig på mange forskellige måder i både dyrekrop og menneskeskikkelse. Myterne giver blandt andet svaret på, hvorfor Djævlen kravler rundt på møller flere steder i udstillingen. Ifølge folketroen var forklaringen på møllernes rigdom i datidens landbrugssamfund nemlig, at de fik hjælp af selveste Djævelen til at dreje møllevingerne rundt.
I udstillingen støder man naturligvis også på mange gengivelser af Djævlen i kristen fortolkning som en falden engel, der har gjort oprør mod Gud, og derfor er havnet i Helvede.
Anden Verdenskrig var for mange europæere et rent helvede på jorden. Det gjaldt også i Litauen, som skiftevis blev besat af Sovjetunionen og Nazityskland. Den historie er illustreret med figurer af Stalin og Hitler forsynet med djævelske træk, der jagter hinanden hen over et krigshærget litauisk landskab fuldt af skeletter.
Hvis man har mod på flere museumsbesøg i Kaunas, ligger der blandt andet et museum neden for trapperne lige på den anden side af gaden.
Kunstmuseet, der er opkaldt efter den folkekære litauiske komponist og maler M.K. Ciurlionis, er et af landets største og ældste museer, og her kommer man - som på djævlemuseet - også ind for to euro.
Generelt er museumspriserne meget lave i Kaunas, og med mere end 30 museer, der spænder over alt fra kunst og musikinstrumenter til krigshistorie, er der nok at tage fat på.
Fortsætter man få hundrede meter hen ad V. Putvinskio gatve, kan man desuden prøve en af byens gamle kabelbaner, der fører op til den specielle Kristi Opstandelseskirke. Den monumentale bygning i streng funktionalisme blev udtænkt som et stærkt symbol på Litauens opnåede selvstændighed i 1918.
Kirken nåede dog knap at stå færdig, før Anden Verdenskrig brød ud, og under den efterfølgende kommunistiske periode husede kirkebygningen en radiofabrik. Efter selvstændigheden var det svært at indsamle midler til genopbygning, så først i 2004 stod den klar til genindvielse.
I dag kan man nyde en flot panoramaudsigt over byen fra kirkens tagterrasse. Et godt sted at fordøje de mange indtryk fra den litauiske kulturby.