Idyllen kunne næsten ikke være mere udtalt en solbeskinnet decemberdag i Betlehem. Glade turister tager billeder og poserer ved et overdimensioneret krybbespil på byens centrale Krybbetorv. Ved siden af står Betlehems 15 meter høje juletræ og troner som en forsonende lyskegle mellem Fødselskirken og Omarmoskéen, der ligger i hver sin ende af torvet i den både muslimske og kristne by.
Indenfor i Fødselskirken hænger store, funklende julekugler og blander sig med den rodede religiøse udsmykning.
Selvom det er sådan, at mange gerne vil have, at billedet af julen skal se ud i Jesu fødeby, og selvom Betlehems myndigheder gør en ihærdig indsats for at bekræfte turister i det idylliske billede, er det en noget anden historie, Fødselskirken fortæller.
I den dunkle kirke, hvor røgelsen hænger tungt i luften, trisser fuldskæggede, ortodokse præster rundt i sorte dragter og tysser irriteret på snakkende turister som en påmindelse om den både teologiske og historiske alvor, der hviler over det sted, hvor Jesus blev født.
Når man bøjer hovedet og træder ind gennem den lave indgang, træder man samtidig ind i 1700 års dramatisk historie. Den første kirke blev bygget i år 327 over en klippegrotte, der siges at være der, hvor Josef og den højgravide Maria slog sig ned, da der ikke var plads til dem i byens herberger. Det gør kirken til den ældste i verden, som stadig er i funktion. Der er fundet tekster endnu ældre end kirken, der henviser til grotten som et helligt sted for kristne, omend der ikke findes egentlige historiske fund, der kan underbygge traditionen om, at Jesus skulle være født her.
Kirken fik dog kun lov til at stå i et par hundrede år, efter at den var bygget. I midten af 500-tallet blev den brændt og ødelagt under et voldsomt opgør mellem jøder og samaritanere.
Den blev genopbygget få år senere i en større udgave, og det er den kirke, der stadig står midt i Betlehem. Siden har kirken knopskudt i forskellige retninger, og i dag fylder hele det spraglede kirkekompleks 12.000 kvadratmeter og rummer tre forskellige kirkebygninger i forlængelse af hinanden.
Det værdifulde inventar har gjort, at kirken gennem tiden har været plaget af plyndringer. Det er en af grundene til, at man i dag skal bukke hovedet, når man skal ind i kirken igennem den knap halvanden meter høje hovedindgang. Døren er blevet gjort mindre over flere omgange gennem historien for at forhindre, at røvere og krigere red ind i kirken på heste.
I dag bliver døren kaldt Ydmyghedens Port og tjener primært det formål at sikre, at besøgende viser stedets hellighed respekt ved at bukke hovedet, når de går ind.
Det er ikke kun plyndringer og brande, der har ramt kirken gennem årene. En række kraftige jordskælv i 1830'erne gjorde alvorlig skade på de gamle kirkebygninger. Og blot få årtier senere befandt kirken sig i centrum af en indædt konflikt mellem Det Russiske Imperium og Det Osmanniske Rige. Uenighed om, hvem der skulle have nøglerne til den centrale kristne kirke, var en af de udløsende grunde til Krimkrigen i 1853, som kostede over en halv million mennesker livet.
I løbet af de senere år er det konflikten mellem jøder og palæstinensere, der har skabt tumult omkring kirken. Bygningen har stadig mærker efter at være blevet ramt af skud under Seksdageskrigen i 1967, ligesom man kan se skudhuller i både vægge og vinduer fra konflikten under den anden intifada. Her barrikaderede en gruppe fra den palæstinensiske al-Aqsa-brigade sig i kirken på flugt fra de israelske soldater.
Selvom kirkebygningen i sig selv repræsenterer en unik historie, er det historien om Jesus, der er den primære grund til, at et par millioner mennesker hvert år lægger deres vej forbi kirken.
En smal stentrappe bag kirkens største alter leder ned til den lille grotte, hvor både fødestedet og Jesu krybbe siges at være. Der er ikke meget plads i den lille grotte, og i højsæsonen om efteråret skal man forberede sig på at stå i kø i en god times tid for at komme derned. En stor 14-takket sølvstjerne markerer det sted på gulvet, hvor Jesus skal være blevet født.
De mange besøgende og de mange konflikter omkring kirken har tæret på den gamle bygning, der ikke er blevet restaureret siden år 1500. I de senere år har kirken været i en elendig forfatning, og regnen har stået ind ad det utætte tag.
Kirken bestyres af tre forskellige kirkeretninger, den romersk-katolske, den græsk-ortodokse og den armenske. Trekløveret er kendt for ikke at kunne enes om særlig meget vedrørende kirken.
Når kirken skal gøres ren, er det kommet til deciderede masseslagsmål mellem præster og munke fra de forskellige kirker på grund af uenigheder om arbejdsfordelingen.
Men for et år siden lød der sjældne forsonende toner over den ellers konfliktfyldte kirke, da alle tre kirkeretninger accepterede, at stedet skulle renoveres. Når man besøger kirken i dag, er det derfor stilladser, store kraner og mænd med røde hjelme, der præger oplevelsen.
Første fase af den historiske renovering skulle have været afsluttet før jul, men er blevet væsentligt forsinket, især på grund af manglende penge.
Turister og pilgrimme må derfor indstille sig på stilladser og byggerod i et stykke tid endnu, når de besøger Jesu fødested.
