Böttcherstrasse i Bremen

Böttcherstrasse i Bremen er en af Tysklands mest særprægede gader og et resultat af en kunstelskende kaffegrossists tanker om tysk kulturel genoprejsning efter Første Verdenskrig

Klokkespillet i ægte Meissnerporcelæn er gadens store tilløbsstykke. –
Klokkespillet i ægte Meissnerporcelæn er gadens store tilløbsstykke. – . Foto: Morten Herlev.

En stor flok turister risikerer at få hold i nakken midt i Bremen. For alle vil gerne opleve det specielle klokkespil i Böttcherstrasse, og det kræver, at man kigger godt op i vejret for at få øje på de 30 små klokker, der er placeret i fjerde sals højde mellem to røde gavltoppe.

Klokkerne er lavet af det berømte tyske meissnerporcelæn, og mens de spiller deres melodi, dukker en række historiske berømtheder op i tårnet ved siden af. I tårnets drejefunktion er der installeret 10 tavler med motiver udskåret i træ, der viser historiske personer, der har krydset Atlanterhavet. Så her kan man blandt andet hilse på Christoffer Columbus og Charles Lindbergh – piloten, der som den første i verden fløj alene uden stop over Atlanterhavet i 1927.

Menneskets store bedrifter – både hvad angår nyopdagelser, flyvning og ikke mindst kunst er i fokus i Böttcherstrasse, der er en 110 meter lang særpræget arkitektonisk helhed midt i Bremen. I middelalderen var gaden en vigtig åre mellem byens hovedtorv og floden Weser, men i 1800-tallet gik det ned ad bakke med handlen, og husene i gaden forfaldt. Det kunne have været gadens endeligt, men i begyndelsen af 1900-tallet flyttede kaffegrossisten Ludwig Roselius ind i Böttcherstrasse. Og han var ikke kun interesseret i kaffe, men også en passioneret kunstelsker. Det blev starten på gadens forvandling til et kulturelt knudepunkt i Bremen.

Ludwig Roselius var en mand med både idéer og penge til at føre dem ud i livet. Hans mål med Böttcherstrasse var at skabe kulturel opblomstring efter Tysklands store nederlag i Første Verdenskrig, og i samarbejde med et hold af datidens moderne arkitekter foretog han en nøje gennemtænkt modernisering af Böttcherstrasse mellem 1922 og 1931.

Nye bygninger blev opført i røde sten, så de på den vis passede ind blandt gadens eksisterende røde gavlhuse. Og resultatet blev en mærkværdig arkitektonisk helhed i røde sten –en slags ”by i byen” med et væld af modernistisk kunstudsmykning mellem alle de røde sten.

På en tur gennem Böttcherstrasse fanger øjet et væld af detaljer. Mønstre lagt med mursten, udhuggede stenrelieffer, glasmosaikker og skulpturer. En del af skulpturerne er skabt af Bernhard Hoetger, der også er manden bag det enorme forgyldte bronzerelief over indgangen til gaden.

Det næsten fire gang fire meter store relief viser en svævende mand med et langt sværd. Kunstværket bærer titlen ”Der Lichtbringer” og er fra 1936 – et år, hvor tankerne om fornyet tysk storhed var på sit højeste i landet. Kaffegrosserer Ludwig Roselius var også grebet af nazismens tanker i en periode i 1930’erne, men hans brændende engagement i moderne kunst var ikke populær blandt de nazistiske ledere. I en tale i 1936 tog Hitler skarp afstand fra den kunst og den kultur, der blomstrede i Böttcherstrasse. Her havde Ludwig Roselius blandt andet opført et museum til ære for sin yndlingskunstner, Paula Modersohn-Becker.

Ikke et populært valg blandt nazisterne, men til gengæld verdens første museum dedikeret til en kunstner af hunkøn. Her kan man den dag i dag opleve Paula Modersohn-Beckers værker, der er klare eksempler på modernismens start i Tyskland.

Trods nazisternes planer om decideret at nedrive de dele af Böttcherstrasse, der stod for det, nazisterne kaldte ”entartete Kunst” – degenereret kunst – lykkedes det Ludwig Roselius at redde sit livsværk. Hans andet livsværk – kaffemærket Kaffee HAG – overlevede også, men blev senere opkøbt af internationale fødevaregiganter.

Det nåede Ludwig Roselius ikke at opleve, og han nåede heller ikke at se Böttcherstrasse blive ødelagt under voldsomme bombardementer i efteråret 1944. Manden, der udviklede den koffeinfri kaffe, døde i maj 1943 i Berlin efter længere tids sygdom.

Heldigvis kan både hans landsmænd og alle de udenlandske turister, der årligt besøger Bremen, i dag glæde sig over, at et nøje gennemført genopbyggelses- og restaureringsprojekt har genskabt gaden i 1920’ernes ånd og stil på bedste vis. Det omfattende arbejde blev først afsluttet omkring årtusindskiftet, og i dag sørger en fond drevet af Bremens sparekasse for, at den arkitektoniske og historiske perle bliver bevaret for eftertiden.

Brødrene Grimms eventyr har international appeal, og hele verden skal da også lige hen til statuen af de fire stadsmusikanter og røre æslet på anklerne. Det skulle efter sigende bringe held. –
Brødrene Grimms eventyr har international appeal, og hele verden skal da også lige hen til statuen af de fire stadsmusikanter og røre æslet på anklerne. Det skulle efter sigende bringe held. – Foto: Morten Herlev