Krøllefjord: Et overset naturområde i Nordnorge

I det nordligste Norge, på halvøen Nordkyn øst for Nordkap, ligger Kjøllefjord. Stedet og dets kirke har en særlig historie

Kjøllefjords nye kirke blev indviet i 1951. Den gamle fra 1738 blev brændt ned af tyskerne, da de trak sig tilbage i 1944. Det danske folk samlede efter krigen penge ind til en ny kirke i Kjøllefjord.
Kjøllefjords nye kirke blev indviet i 1951. Den gamle fra 1738 blev brændt ned af tyskerne, da de trak sig tilbage i 1944. Det danske folk samlede efter krigen penge ind til en ny kirke i Kjøllefjord. . Foto: Gunilla Heick.

Lad være med at tage til Nordkap der er alt for mange turister! Tag til Kjøllefjord i stedet for, sagde pensionatsværtinden i Inari, en by i det finske Lapland. Det viste sig at være et godt råd.

Kjøllefjord er et gammelt fiskerleje, hvor der helt fra 1500-tallet er blevet drevet handel. Omkring 1750 var byen en af de største handelspladser i det nordligste Norge. I dag har Kjøllefjord cirka 1000 indbyggere.

LÆS OGSÅ: Den norske kirke vil give oliepenge til de fattige

Den lille hvide kirke, der ligger med flot udsigt over havneindløbet, er kun godt 60 år gammel. Byens øvrige huse er lige så unge. Årsagen er at finde i verdenshistorien, nærmere bestemt i slaget om Nordkalotten mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Det blev indledt den 7. oktober 1944 og er det næststørste slag i Nordens historie.

Den sovjetiske hær drev de tyske tropper væk fra det nordligste Finland og Norge. Da tyskerne trak sig tilbage, brugte de den brændte jords taktik. De ødelagde alt, hvad der kunne være til nytte for fjenden bygninger, afgrøder, kvæg og ferskvand.

En stor del af Finnmark, altså det nordligste Norge, blev brændt ned. Den 6. december 1944 var turen kommet til Kjøllefjord. Byen blev sat i brand af de tyske soldater. Alle huse inklusive kirken gik op i røg. Hele befolkningen på 700 mennesker blev evakueret og spredt over hele landet.

Da krigen var slut, vendte de fleste hjem igen. Langsomt blev Kjøllefjord genopbygget. Men der manglede penge til en ny kirke. Disse blev fundet flere tusind kilometer fra Nordnorge, nemlig i Danmark, hvor en landsindsamling rejste den nødvendige kapital til kirken i det nordligste Norge.

Byggetilladelsen blev givet i 1949, og arbejdet gik straks i gang. Den nye kirke blev indviet i 1951. Nu står den som et flot pejlemærke ved indsejlingen i Kjøllefjorden. To gange om dagen kan passagererne på Hurtigrutens skibe se kirken de store skibe anløber Kjøllefjord i både øst- og vestgående retning.

Danskerne ville have en hvid kirke, fortæller Hans Olaf Hole, indtil for nylig præst i Kjøllefjord.

To ting blev reddet fra den gamle kirke, som tyskerne brændte ned, nemlig vejrhanen og resterne af den næsten helt smeltede kirkeklokke. De kan ses i våbenhuset til den nye kirke. Desuden blev endnu en genstand fra den gamle kirke bragt i sikkerhed: et eksemplar af Frederik IIs bibel fra 1589.

Den nye kirke er bygget af sten og har 300 siddepladser. Koret og sakristiet er føjet til som to mindre byggeklodser. Tårnet, højt og spidst, sidder lige over indgangen. Kirkens arkitekt, Finn Bryn fra Oslo, tegnede i samme periode også Kautokeino Kirke og Molde Domkirke.

Loftet inde i kirken har et maleri med fiskenet og stjerner samt konturerne af et skib. Altertavlen og dens figurer er udført af træ med motiver fra Jesu korsfæstelse. Og her kommer der igen lidt Danmark ind i billedet: Træarbejdet er lavet af indendørsarkitekt Arendal Jørgensen, København, der forærede altertavlen som en gave til kirken.

Da Kjøllefjords nye kirke blev opført efter Anden Verdenskrig, var det meningen, at den skulle have et 16 stemmers orgel. Men pengene slog ikke til, så orglet fik kun seks stemmer og ikke noget pedalværk.

Det er nok til gudstjenestebrug, men ikke til orgelkoncerter. Lokale musikkræfter er derfor i gang med at indsamle penge. Man har gemt de originale tegninger fra 1949, der er udført af orgelbyggerfirmaet Frobenius. Målet er, at orglet skal udvides til 16 stemmer plus pedalværk.

Den oprindelige kirke i Kjøllefjord blev opført i 1738 med kun 80 siddepladser. Den lå nede i nærheden af den nuværende havn.

Om dens tilblivelse fortæller sagnet, at en from katolsk familie var kommet i havsnød ud for kysten mellem Nordkap og halvøen Nordkyn, Manden lovede da, at hvis de blev reddet, ville han opføre en kirke på det sted, hvor de kom i land. Og han holdt sit løfte. Han lod også bygge en kopi af det forliste skib, der blev hængt op som kirkeskib.

Folk kom langvejsfra til kirken, tit på ski. Men mod slutningen af 1700-tallet faldt indbyggertallet. Folk forlod stedet, og kirken forfaldt. Man har gættet på forskellige årsager måske russernes hærgen eller dårlige tider for fiskeriet.

I anden halvdel af 1800-tallet voksede befolkningen igen, og kirken blev repareret og istandsat.

I 1888 bestod menigheden af 300 sjæle. Kirken var blevet for lille, og man bad biskoppen i Tromsø om penge til en ny kirke. Dette blev dog afvist. Først efter Anden Verdenskrig fik man altså en større kirke.

Området har endnu en berømt kirke, nemlig Finnkirka, der udgøres af en 55 meter høj, kirkeformet klippe på vestsiden af Nordkynhalvøen ved indsejlingen til Kjøllefjord.

Finnkirka er ifølge sagnet et tidligere samisk offersted. At klippen minder om en kirke, har man udnyttet i turistøjemed.

Under mørketiden fra sent efterår til tidligt forår er Finnkirka oplyst af blå, grønne, gule, røde og rosa farver til akkompagnement af jojk, orgel og symfonisk musik.

Men kun i ni minutter ad gangen lige mens Hurtigrutens skibe passerer.

Hvor bliver ansvaret og omsorgen for den svage af? Den, der ikke er i stand til at arbejde eller yde et stort bidrag til samfundets velstand? skriver domprovst Poul Henning Bartholin
Hvor bliver ansvaret og omsorgen for den svage af? Den, der ikke er i stand til at arbejde eller yde et stort bidrag til samfundets velstand? skriver domprovst Poul Henning Bartholin Foto: Gunilla Heick.