Der findes et hav af steder i Israel, hvor noget vigtigt fra bibelhistorien har fundet sted. Fælles for de fleste steder er, at de refererer til en helt specifik begivenhed fra de religiøse tekster.
Men ved Det Hellige Kors' Kloster, et af Jerusalems ofte oversete religiøse steder, træder man ind i en fascinerende historie, der rummer ikke bare én, men en hel række bibelske begivenheder, der strækker sig tilbage fra patriarken Abraham i Det Gamle Testamente frem til Jesus.
Det imposante kloster ligger i en grøn olivenlund i udkanten af det mondæne beboelseskvarter Rehavia på behørig afstand af Den Gamle Bys turistfulde virvar.
Her har det ligget i godt 1000 år. Klosteret er revet ned og genopbygget flere gange, og det er er uvist, hvornår det første kloster blev bygget. Formentlig går fundamentet under bygningen helt tilbage til det 4. århundrede. Det gør det til et af Jerusalems ældste stadig eksisterende klostre. Og hvis man skal tro legenden, strækker den religiøse betydning af stedet sig adskillige tusinde år længere tilbage.
Historien lyder, at klosteret er bygget over den jord, hvor træet, der blev brugt til at bygge Jesu kors, voksede. Et gammelt kloster bygget over en træstub lyder muligvis ikke synderligt fascinerende. Men klosteret formår at vække en historie til live, der er ukendt for mange protestanter, og som skaber en sammenhængende fortælling på tværs af en række kendte bibelhistorier.
Det Hellige Kors' Kloster tilhører den ortodokse kirkeretning. Oprindelig var det georgisk ortodokst, men georgierne manglede penge og var nødt til at sælge det til den græsk-ortodokse kirke. Og det er også i denne kirketradition, at historien om træet spiller en rolle.
Historien begynder med Abraham, der fik besøg af tre vandringsmænd, sendt fra Gud. Mændene gav Abraham besked om, at hans gamle kone skulle føde et barn. Ud over at overlevere budskabet til Abraham efterlod de også deres vandringsstave hos ham.
Disse stave gav Abraham senere videre til sin nevø Lot. Dem skulle han plante i jorden i Jerusalem, efter at han i fuldskab havde gjort sine døtre gravide.
Hvis de tre stave slog rødder og voksede sammen til et træ, var det et tegn på, at Gud havde tilgivet Lot. Stavene begyndte at gro og skød op som et træ med tre stammer, et fyrretræ, en cypres og et cedertræ. Der er flere led og detaljer i træets historie, som til sidst ender med at blive fældet, lavet til tømmer og først uden held forsøgt indbygget i det jødiske tempel og til sidst brugt til Jesu kors.
I dag er træstubben væk, men der er en rund sølvplade med hul i midten i gulvet i et sidekapel til klosterets kirke, hvor træet angiveligt har stået. Over stedet er rejst et stort alter.
Samtidig lever fortællingen om det hellige træ videre i de mange freskoer og ikoner, der sætter et kulørt præg på søjler og vægge i kirken. Blandt andet fortæller en længere collage af malerier hvert led i træets historie. Og over indgangsdøren til kirken hænger et maleri, der viser det tre-stammede træ.
Legenden siger desuden, at Jesu kors på et tidspunkt efter at være blevet stjålet fra Jerusalem blev bragt tilbage til byen, hvor det i en tid skulle have stået på præcis samme sted, som træet voksede. Et mandshøjt krucifiks i kirken vidner i dag om korsets tilknytning til stedet.
Et besøg i klosteret gør én klogere på en sjældent hørt religiøs fortælling. Man får også et indblik i munkenes klosterliv gennem tiden. I dag bor der godt et par håndfulde munke på klosteret, men tidligere har det talt flere hundrede. For halvandet hundrede år siden fungerede det også som et stort teologisk uddannelsessted.
Klosterets gamle spisesal og køkken med dybe stenovne samt et par gamle, små munkeceller er åbne for besøgende. Der er også indrettet et museum i klosteret, selvom det hele bærer præg af ikke at være vedligeholdt og mangler forklarende tekster.
Når man går ind gennem klosterets eneste indgang, skal man dukke hovedet, da døren ikke engang er halvanden meter høj. Den lave dørhøjde har både haft religiøs og praktisk betydning. Ud over at gøre klosteret vanskeligt at indtage tvinger det også en til at bukke hovedet i respekt for stedets hellighed.
Lige inden for indgangen hænger en arkos, der er et stort træstykke, man slog på for at kalde til bøn i de tider, hvor kirkeklokker var forbudt. I dag lyder i stedet et melodiøst klokkespil fra klosterets tårn hver time.
Inde i kirken kan man se to lag gulvmosaikker, hvoraf det ældste går tilbage til det 6. århundrede. Der hænger desuden en fresko af Shota Rustaveli, Georgiens nationalpoet fra 1200-tallet. Freskoen blev vandaliseret i 2004 af ukendte gerningsmænd. Det skabte en større diplomatisk strid mellem Grækenland, Israel og Georgien, der mener, at georgisk kulturarv er ved at blive udslettet fra Israel.
Efter klosterrundturen ender man ved en lille café, der sælger arabisk kaffe og kolde drikke. I forlængelse af caféen ligger der en overdimensioneret souvenirforretning med religiøse artefakter som kopier af ikoner, helligt vand og bedereb i alskens farver.
Det koster 15 shekel i entré (godt 26 kroner), og man bliver ikke lukket ind, hvis man er iført shorts, kort nederdel eller har bare skuldre.
Klosteret har åbent hver dag (bortset fra søndag) fra klokken 10 til 18, lidt kortere tid om vinteren. Det ligger en halv times gang fra det centrale Jerusalem. Buslinje 17 kører fra centrum og stopper tæt på klosteret.
