”Vi har mange kirker på Malta - næsten en til hver dag,” fortæller Joe, som lever af at arrangere transport, udflugter og indkvartering for gæsterne i den maltesiske turistzone Bugibba. Han er tydeligvis stolt af øens mange smukke kirker og udpeger den ene efter den anden på køreturen mellem Bugibba og byen Sliema.
Der er hold i Joes udsagn, for de maltesiske øer rummer i alt 359 kirker og kapeller fordelt på et areal, der svarer til den danske ø Als. Og kirkerne bliver brugt, for malteserne er aktive katolikker, der ikke kun søger kirken ved højtiderne, men også til morgen- eller aftenmesse.
Uanset hvor man begiver sig hen på Malta, stikker kirketårnene op som pejlemærker i landskabet, der er præget af tæt bebyggelse. Trods forskelle i interiør og størrelse virker mange af kirkerne på overfladen ganske ens, når man betragter dem i forbifarten. Størstedelen er bygget af de lysegule kalksten, der er karakteristiske for hele ørigets byggestil, og facaderne er rigt udsmykkede af søjler, udskæringer og skulpturer. Kirkerne er desuden oftest kronet af to ens tårne, der er forsynet med hver sit ur. Det ene viser det aktuelle klokkeslæt, mens viserne på det anden står stille på lidt i midnat. Det skulle efter sigende give beskyttelse mod onde ånder.
Et besøg i Skt. John-katedralen i Maltas hovedstad, Valletta, er et højdepunkt under et besøg på Malta. Kirken, der blev indviet i 1578, kan malteserne takke johannitterridderne for. De ankom til Malta i 1530, og få årtier efter påbegyndte de opførelsen af en fæstningsby, som fik navn efter stormesteren Jean Parisot de la Vallette. Og katedralen blev kronen på værket.
Bygningen gør ikke meget væsen af sig, men de fleste taber pusten, når de træder ind i kirkerummet. Her er guld, sølv og marmor nok til at finansiere et større korstog, og de rigt udsmykkede kapeller vidner om, at de velstående riddere tog deres rigdom med sig i graven. Faktisk ligger der hele 400 riddere begravet under det mønstrede marmorgulv, og hver enkelt grav er forsynet med den afdødes våbenskjold og andre symboler.
Den overdådige katedral regnes for en af Europas smukkeste barokkirker og gemmer på en mængde skatte. Heriblandt Caravaggios berømte maleri ”Halshugningen af Johannes Døberen”, der udsmykker oratoriet, og en række værdifulde flamske gobeliner vævet efter tegninger af Rubens og Poussin.
En anden kirke på Malta, der skiller sig ud, er kuppelkirken i Mosta midt på hovedøen. Kirken fra 1800-tallet imponerer med sin enorme kuppel, der måler 37 meter i diameter og dermed tager titlen som verdens tredjestørste kirkekuppel. Dog ikke hvis man spørger indbyggerne på en anden af de maltesiske øer Gozo. De hævder, at kuplen på deres sognekirke fra 1971 er større. Det er et spørgsmål om, hvorvidt højde eller volumen tæller mest, men uanset placering på kuppellisten er Mostas kirke et flot syn.
Under Anden Verdenskrig blev Malta som en vigtig britisk flådebase ramt af hårde bombardementer. En af bomberne landede midt i kuppelkirken i Mosta den 9. april 1942. Her var flere hundrede mennesker samlet til messe, men hvad der umiddelbart lignede en tragedie, forvandlede sig til et mirakel. For bomben rullede gennem kirken uden at detonere, og alle kirkegængerne slap med livet i behold. Efterfølgende er episoden blevet tolket som et mirakel blandt Mostas indbyggere. Bag et gitter i et siderum i kirken kan man se en kopi af bomben.
Den kristne historie på Malta går tilbage til år 60, hvor apostlen Paulus efter sigende drev i land efter et skibbrud. Han fik omvendt øens romerske guvernør til kristendommen og belønnede ham med titlen som Maltas første biskop. I byen Rabat kan man besøge den grotte, hvor apostlen skulle have opholdt sig på Malta. Desuden rummer byen flere udsmykkede katakomber, som blandt andet er blevet brugt af nogle af øens tidlige kristne.
Rabat er vokset sammen med byen Mdina, der er en lille arkitektonisk og historisk perle gemt bag massive bymure. En fornem barokport sluser de besøgende ind i byen, der rummer mange smukke adelspalæer og flere fine kirker. Heriblandt barokkatedralen Skt. Paul, der er forsynet med en elegant kuppel.
Husk at vise respekt for de lokale skikke ved at dække både skuldre og knæ, når du besøger Maltas kirker. Lad desuden stiletterne blive på hotelværelset, når du besøger katedralen i Valletta. Her har sko med spidse eller smalle hæle ingen adgang af hensyn til det skrøbelige og fint udsmykkede gulv.
