Moskéen i Cordoba, der blev til en katedral

Katedralen i den sydspanske by Cordoba er bygget inde i en moské, der er den største arabiske bygning uden for den arabiske verden

Katedralens høje slanke klokketårn er smukt både i dagslys og ved aftenstide.
Katedralens høje slanke klokketårn er smukt både i dagslys og ved aftenstide.

Store imponerende moskéer og gigantiske katedraler med flotte udsmykninger finder man mange steder i verden, men at have begge dele under samme tag er en sjældenhed.

Det er ikke desto mindre, hvad man kan opleve i den sydspanske by Cordoba, hvor et af landets mest imponerende bygningsværker La Mezquita er byens vartegn.

LÆS OGSÅ: Arabisk kultur i Andalusien

La Mezquita betyder moskéen på spansk, og det var da også som moské, at den enorme bygning blev brugt i de første århundreder.

Efter at araberne i år 711 erobrede store dele af Den Iberiske Halvø, gjorde de Cordoba til hovedstad. Som muslim kunne man naturligvis ikke have en hovedstad uden en moské, og bygningen af en sådan begyndte i år 780 på ordre af kaliffen Abd al-Rahman I.

Bygningen blev gennem de følgende århundreder større og større under skiftende kaliffer, indtil den for 1000 år siden var verdens største moské. Det var dog langtfra kun størrelsen, men nok så meget interiøret, der gjorde La Mezquita til noget ganske særligt.

Moskéens tag blev båret af ikke færre end 1293 søjler af granit, jaspis og marmor. De høje slanke søjler stod og står den dag i dag i lange lige rækker, der er forbundet af rød-hvide buer i symmetrisk form. Det er et ualmindeligt smukt syn at betragte denne skov af søjler.

Tilsvarende imponerende er den såkaldte mihrab, som er en bedeniche, der vender mod Mekka. Det var herfra, at imamen ledte fredagsbønnen, og det gjorde han omgivet af et forgyldt eksemplar af Koranen samt en kæmpe muslingeskal, der er hugget ud af en marmorblok. Muslingeskallen er også et symbol på Koranen.

Dertil kommer alverdens forgyldte døre, porte og andre stilige udsmykninger, og det lykkedes til fulde at skabe Spaniens dengang mest imponerende bygningsværk.

Store dele af det arkitektoniske vidunder kan stadig beundres i dag omend i en lidt reduceret udgave. Efter at de kristne i slutningen af 1400-tallet havde generobret området, lå La Mezquita nemlig tilbage som en torn i øjet på de nye katolske magthavere.

Den spanske kong Carlos I besluttede i 1523 derfor at få opført en katedral inde i selve moskéen. Ved den lejlighed blev centrale dele af moskéen revet ned, ligesom man fjernede flere hundrede af søjlerne, så der i dag kun er 856 tilbage.

Moskéens høje minaret blev også jævnet med jorden, og i stedet opførte man katedralens nuværende 93 meter høje klokketårn, Torre del Alminar.

Kongens beslutning om at opføre en katedral inde i moskéen har givet stedet sin helt særlige status i dag, men beslutningen medførte også, at moskéen, der var et hovedværk inden for islamisk arkitektur, måtte betale en pris.

Kong Carlos fortrød angiveligt også senere sin beslutning om at opføre katedralen inde i moskéen med ordene: Vi har ødelagt noget, der var enestående i verden.

Det pudsige ved sagen er, at katedralen ville have været en enestående flot bygning i sig selv, uden at den var blevet opført inde i moskéen.

La Mezquitas overdådighed er ikke blevet spoleret af katedralen men den er blevet reduceret.

Det er en stor oplevelse at bevæge sig rundt indenfor, og det er fuldt forståeligt, at stedet er med på Unescos verdensarvsliste over klodens mest bevaringsværdige lokaliteter. Det samme gælder i øvrigt resten af Cordobas gamle bydel.

La Mezquita er på 23.000 kvadratmeter og er dermed stadig den største arabiske bygning uden for den arabiske verden.

Blandt kompleksets attraktioner er den store gårdhave, hvor muslimerne i sin tid vaskede sig inden bønnen. Patio de los Naranjos hedder gårdhaven, der er opkaldt efter de appelsintræer, der stadig vokser i haven og dele af året udsender en liflig duft. Cypresser, oliventræer og palmer er der også plads til i gårdhaven, som er et dejligt sted at tage sig et lille hvil efter en rundtur i moskéen og katedralen.

Katedralen benyttes i modsætning til moskéen stadig til religiøse formål, og der er jævnligt katolsk messe.

I det seneste årti har spanske muslimer arbejdet for at få lov til at bede i moskéen, men hidtil har den katolske kirke og myndighederne sagt nej. De spanske muslimer har dog ikke givet op, og de kan med rette henvise til historien. Cordoba er kendt for at være stedet, hvor kristne, muslimer og jøder i flere århundreder levede i fredelig sameksistens.

De oprindelige kristne, arabiske og jødiske kvarterer ligger da også side om side i byens gamle bydel.

Kristeligt Dagblad rejste til Cordoba med Tema Rejser.

Cordoba

1+2. Skoven af marmorbeklædte søjer i La Mezquita gør bygningen til noget ganske særligt.

3. Lofter og søjler er smukt ornamenteret i moskéen.

4+5. Katedralens høje slanke klokketårn er smukt både i dagslys og ved aftenstide.

6. Fra den modsatte side af Guadalquivir-floden har man et perfekt vue ind over La Mezquita.

Simon Søjlehelgens Søjle - eller det der er tilbage af den.
Simon Søjlehelgens Søjle - eller det der er tilbage af den. Foto: Jesper Møller.