I den snævre San Agustín-gade i det centrale Málaga troner det imponerende gamle adelspalæ Palacio de Buenavista. Bag de tykke sandstensmure gemmer sig en lille perle af et kunstmuseum. Museo Picasso Málaga er ikke det eneste Picasso-museum i verden. Det rummer heller ikke nogen af den verdensberømte kunstners allerstørste værker, men til gengæld emmer museet i de fornemme rammer af historie og stemning.
Det er naturligt, at solkystens hovedstad rummer et museum med kunstnerens værker, for Pablo Picasso trådte sine barnesko flade på gaderne i det centrale Málaga de første 10 år af sit liv. Senere førte omstændighederne og talentet ham længere op i Spanien og til Frankrig, og han udviklede sig til den kunstner, vi i dag kender som en af kubismens fædre.
Der skulle dog gå 30 år fra kunstnerens død til hyldesten i form af kunstmuseet i fødebyen blev en realitet. Paladset husede tidligere et andet kunstmuseum, og i forbindelse med en udstilling her om netop Picasso, fik malerens svigerdatter Christine Ruiz-Picasso plantet idéen om et reelt Picasso-museum. Der gik dog nogle år, før idéen blev realiseret med åbningen af Museo Picasso Málaga i 2003.
Når man træder ind i museumsbygningen, bliver storbyens lyde lukket ude, og kunstens verdens åbner sig op i de stilfulde rammer. Selve palæet er med sin arkitektoniske harmoni en lise for trætte turistøjne. Bygningen er centreret om en indre gård, der er kantet af buegange i to etager med fint udskårne søjler og relieffer.
Den overskuelige, men fine samling af Picasso-værker er fordelt på begge etager. Samlingen spænder over værker fra hele otte årtier, for Picasso, der døde som 91-årig i Mougins i Frankrig, var produktiv lige fra barnsben til alderdom. Udtrykket er derfor mangfoldigt, men kvindeportrætterne er et gennemgående element i udstillingen.
Et af de mest farverige og fascinerende kvindeportrætter i samlingen er Mujer con los brazos levantados (Kvinde med løftede arme). Inspirationskilden til det meget udtryksfulde kvindeportræt var fotografen Dora Maar, som Picasso stiftede bekendtskab med i sommeren 1936. Året efter malede han hovedværket Guernica, en meget stærk kommentar til det bombardement, tyske fly foretog på den baskiske by Guernica under Den Spanske Borgerkrig. Man skal dog en tur til Madrid og Museo Reina Sofia for at opleve det imponerende værk.
Fotografen Dora Maar var mildt sagt ikke den eneste kvinde i Picassos liv. Veninder og elskerinder spillede en stor rolle i kunstnerens liv, og han blev da også gift to gange og far til fire børn. Hans anden hustru, Jacqueline Picasso - født Roque - møder vi også i udstillingen i form af maleriet Jacqueline sentada (Jacqueline siddende) malet i 1954. Picasso malede en enorm mængde portrætter med hustruen som model. Ulykkeligvis fik historien om de to en sørgelig afslutning, da Jacqueline Picasso begik selvmord i 1986 - 13 år efter ægtemanden og kunstnerens død.
Efter besøget på kunstmuseet kan man fortsætte turen i Picassos fodspor rundt i Málaga. Få skridt fra museet ligger kirken Iglesia de Santiago, hvor Picasso blev døbt. Her er kunstnerens fødselsattest udstillet, og hans fulde navn er nok til at tage pusten fra de fleste: Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso.
I samme område i det centrale Málaga ligger den livlige Plaza de la Merced. Her er der tapasbarer på stribe, torvehandel og masser af lokale børn, der ivrigt bruger pladsen som underlag for løbehjul og rulleskøjter.
For mere end 100 år siden var det givetvis Picasso og hans kammerater, der legede her på pladsen, for lige ud til mylderet ligger ejendommen, hvor kunstneren blev født og boede de første 10 år af sit liv.
Barndomshjemmet er i dag indrettet til et museum om kunstnerens liv, men der er også mulighed for at se en række af hans værker i form af keramik, litografier og enkelte malerier samt et rekonstrueret atelier. Picasso havde ikke sin kunstneriske åre fra fremmede, for faderen var også maler og underviste blandt andet på byens kunstakademi.
I dag sidder den mandsstore statue af kunstneren bevæbnet med skitseblok og blyant på en bænk på Plaza de la Merced og udgør et populært fotomotiv for de forbipasserende turister. Det samme gør vores egen H.C. Andersen, der er blevet placeret på en bænk på Plaza de la Marina tæt på vandet, så ham kan man passende hilse på, når man skal kigge nærmere på byens havnepromenade.
