På ørkenvandring i nabatæernes land i Negev

2Besøgende i Avdats ruiner følger ”karavanevejen”. – Alle fotos: Henning

2Besøgende i Avdats ruiner følger ”karavanevejen”. – Alle fotos: Henning Petersen.

1Klippevæggenes farvespil er eventyrligt og tydeliggør lag-delingen i

1Klippevæggenes farvespil er eventyrligt og tydeliggør lag-delingen i makteshen.

På vej sydover fra Tel Aviv mod Eilat kan man besøge den forladte ørkenby Avdat, som flere hundrede år før Kristus var et af det bibelske folk nabatæernes vigtigste handelscentre

Judas Makkabæer og hans bror Jonatan gik over Jordan og drog derpå tre dagsmarcher gennem ørkenen. Der stødte de på nabatæerne, som kom dem fredeligt i møde og fortalte dem alt, hvad der var sket med deres brødre i Gilead.

(Makk. 5, 24-25).

Det tager cirka fire timer i bil at køre fra Tel Aviv eller Jerusalem via Beer Sheva og gennem Negevørkenen ad hovedvej 40 til ferie- og badebyen Eilat ved Det Røde Hav.

Men det kan stærkt tilrådes at bruge et par dage på denne strækning og opleve dels en enestående smuk og meget dramatisk natur og dels efterladenskaber af en kultur med rod i det arabiske nomadefolk nabatæerne.

Negev og den tilstødende Judæaørken udgør i dag omkring 60 procent af Israels areal, men Negev var på nytestamentlig tid kun en del af nabatæernes rige, som strakte sig fra Syrien, langs grænseområdet Israel/Jordan og et stykke ned i Saudi-Arabien langs Det Røde Hav.

Nabatæernes historie er veldokumenteret fra omkring år 300 f.Kr., og til deres område blev overtaget af romerne i 106 e.Kr. og blev en del af den nye romerske provins Arabia.

Nabatæernes hovedstad var ørkenbyen Petra (i Jordan), hvorfra de styrede et handelsnet, og hvor to store karavaneveje krydsede hinanden, nemlig den, der forbandt Det Røde Hav med Damaskus i nord, og den, der gik fra Den Persiske Bugt til Gaza ved Middelhavet.

Man levede af at beskytte (og beskatte!) karavanerne, der var værdifuldt lastet med krydderier, røgelse, myrra, perler, silke med videre, der fragtedes videre ad søvejen til landene ved Middelhavet.

LÆS OGSÅ:Abrahams sti: På vandretur gennem en del af bibelhistorien

Langs karavanevejene opførte nabatæerne karavan-seraier og mindre ørkenbyer med cirka 30 kilometers mellemrum, som var den strækning, en dromedar kunne tilbagelægge på en dag.

Seraierne (en firefløjet bygning med kun en indgang) tjente til beskyttelse, opbevaring og forsyning med madvarer og ikke mindst opsamling i reservoirer af det sparsomme vand til mennesker og dyr.

Bemærkelsesværdig er i den sammenhæng den højtliggende ørkenby Avdat, som var et af nabatæernes vigtigste stop på sidste del af karavanevejen fra Petra til Gaza. I tilknytning til ruinbyen er der opført et lille museum og informationscenter, og her er en vidunderlig udsigt over Negev hele horisonten rundt. Avdat blev ødelagt efter et jordskælv og efterladt som ruinby af muslimerne omkring år 630. I 1870 opdagede man, at her var noget at komme efter for arkæologerne, men udgravningerne af byen blev først indledt i 1958 og derefter fulgt op flere gange frem mod årtusindskiftet, hvor man især afdækkede den romerske og den byzantinske periode.

Det er ganske overvældende, hvad der i dag åbenbarer sig for vore øjne: bygninger fra nabatæernes tid, cisterner til opsamling af regnvand, tempel, gravkamre, landbrugsterrasse og vandingssystemer. Fra en senere tid romerske bade og fæstningsanlæg og fra byzantinerne blandt andet kloster og kirker med gravsten af marmor og døbefonte til børn og voksne.

LÆS OGSÅ:Jerusalem er båden en velsignelse og en forbandelse for kristne

Den besøgende skal iføre sig fornuftigt fodtøj og solhat, være nogenlunde godt gående og give sig god tid! Avdat blev sammen med andre ørkenbyer i Negev optaget på Unescos verdensarvliste i 2005.

Cirka 30 kilometer syd for Avdat stadig ad hovedvej 40 når man frem til ørkenbyen Mitzpe Ramon, som er opført på kanten af Negevørkenens største krater, Maktesh Ramon. En maktesh er en speciel geologisk kraterdannelse som kun findes i Negev opstået ved erosion gennem millioner af år og dernæst ved den faste undergrunds sammenstyrtning for 20.000 år siden.

Kratersiderne byder på et fabelagtigt skue og et smukt farvespil i mineralerne: sandsten, limsten og dolomit.

Der findes fem maktesher i Negev, to små og tre store, hvoriblandt Maktesh Ramon er det største: 40 kilometer langt, op til 10 kilometer bredt og 4-500 meter dybt.

Indled besøget i Visitor Center (nyåbnet 2013), hvor en fornem udstilling i tekst, lyd og billeder introducerer den besøgende til en naturoplevelse i verdensklasse.

Der udleveres gratis kort over området, som byder på ruteafmærkede individuelle vandreture og færdigpakkede ture for grupper.

Det kan anbefales at bruge tid og penge på en jeepsafari med kyndig guide til kraterets bund.

Blandt andet kan guiden fortælle om den hårdføre ørkenbusk rotem (en gyvelart), der vokser vidt omkring, og som beduinerne anvender til meget forskelligt, måske først og fremmest til brænde.

Hvis en ung mand i beduinstammen fatter mere end almindelig interesse for en ung pige, slår han en knude på en kvist af rotembusken, og når pigen ser knuden, vil hun undersøge, hvem der har fulgt efter hende.

Falder han i hendes smag, slår hun også en knude, og så er pagten beseglet. I modsat fald løsner hun hans knude, og så ender historien her.

LÆS OGSÅ:Israel presser danske evangelister ud

Der er et bestemt opholds- og overnatningssted, som er værd at pege på, når man vil opleve den forladte ørkenby Avdat og byen Mitzpe Ramon, der har 6000 indbyggere. Det drejer om Beresheet Hotel i Mitzpe Ramon, der er i en klasse helt for sig selv nogle vil vide, at det er Israels bedste, og muligvis er det også et af de dyreste, i hvert fald hvis man indkvarterer sig i et af de veludstyrede værelser med egen solterrasse og kilometervid udsigt fra kanten af Maktesh Ramon.

Femstjernet luksus i enhver henseende i den klare luft 8oo meter over havet. Det være stærkt anbefalet når man nu alligevel er midt ude i ørkenen!