Prizren er fyldt af historie og minder fra en krig

Professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen. Foto: Ota Tiefenböck.

I Kosovos næststørste by, Prizren, vidner fantastiske bygningsværker fra flere forskellige perioder om byens historiske storhed, mens nedbrændte bygninger og ruiner vidner om krigen

Skal man en tur til byen Prizren, som er Kosovos næststørste by, behøver man ikke booke hotel flere måneder i forvejen!

Byen Prizren har ellers meget at byde på, og de første få turister er da så småt begyndt at dukke op i byen.

Men det er kun ni år siden, at der i byen var voldsomme uroligheder mellem den albanske og serbiske befolkning.

Det er synd for byen og byens forretningsliv, at turisterne stadig holder sig væk, for der er hårdt brug for turistindtægter. Men en ting er sikkert: Det bliver ikke ved med at være sådan.

Der er indtil videre kun 96 lande ud af de 193 lande, der er medlem af FN, der har anerkendt Kosovo som et selvstændigt land. Kosovo har fortsat et uafklaret forhold til Serbien, som landet har været en del af tidligere. Danmark er et af de lande, der har anerkendt Kosovo.

Resultaterne af urolighederne i 2004, hvor Kosovos albanske befolkning gik amok på provinsens serbiske befolkning, kan fortsat ses i byen.

På skråningerne af de omkringliggende bjerger og blandt de mange smukke og betydningsfulde bygningsværker fra flere forskellige historiske perioder står nemlig også flere nedbrændte huse som en trist reminiscens af de værste uroligheder siden Kosovo-krigens afslutning i 1999.

Historiens vingesus kan fornemmes og mærkes i Prizren på godt og ondt, men i 2004 var det heldigvis sidste gang, at historien viste sig fra sin grimme side.

KFOR, en Nato-ledet fredsbevarende styrke, er fortsat synlig i byen, men har i de seneste år haft en forholdsvis rolig tid i Prizren.

Prizren ligger i det sydlige Kosovo, tæt ved grænsen til Albanien, og er i dag hovedsageligt beboet af kosovo-albanerne, et tyrkisk og et roma mindretal og kun ganske få indbyggere af serbisk afstamning.

Det mindsker risikoen for pludselige etniske sammenstød, så stemningen i denne middelalderby med sine pittoreske gader, hyggelige caféer og restauranter og ikke mindst resterne af Prizren Borg, som overvåger byen fra en af bakkerne, virker lige så afslappet og fredfyldt som i alle andre byer.

Byens centrum er koncentreret på begge sider af floden Lumbardhi, hvor flere broer sørger for, at det er nemt at komme fra side til side.

Den kendteste af broerne, Stenbroen, hvis oprindelige udgave blev bygget i 1400-tallet, er med sin karakteristiske bue en af byens kendteste vartegn.

Den nuværende bro er dog kun en kopi af den oprindelige, da den gamle bro blev ødelagt under voldsomme oversvømmelser i 1979.

Det absolutte centrum og flere gågader ligger omkring hovedpladsen Shadrvan, hvor et stort antal hyggelige restauranter og caféer blandet sammen med små souvenirbutikker giver byen en klar turiststemning.

Prizrens historiske centrum er ikke stort, men gadernes og husenes forskelligartede karakter blandet med store betydningsfulde seværdigheder betyder, at det føles stort.

Der er nemlig hele tiden noget at kigge på i Prizren, og det er bemærkelsesværdigt, at det på et ganske lille område er muligt at opleve både en storslået moské fra 1600-tallet, en Unesco beskyttet ortodoks kirke fra 1400-tallet samt en katolsk kirke fra 1800-tallet.

Sinan Pasha-moskéen, som var i dårlig stand, og den ortodokse kirke, Vor Frue Kirke Ljevis, som blev nedbrændt under urolighederne i 2004, blev med Unescos hjælp genopbygget, og de står i dag helt gennemrenoveret, mens den katolske Sankt Georg Katedral er under renovering.

Værre står det til med Vor Frelserkirken, hvor det kun er ydermurene, der er tilbage og er intakte. Kirken er smukt placeret på en af bakkerne på vej til Prizren Borg, hvorfra der er en imponerende udsigt over byen samt de nærliggende Sar-bjerge med det højeste bjerg på 2748 meter.

Borgen har gennem historien skiftet hænder mange gange, og i dag er der kun ruiner tilbage.

Af andre nævneværdige seværdigheder er det gamle tyrkiske bad, Gazi Mehmet Pasha Hammam, fra byens periode under Det Osmanniske Rige og et minaretlignede tårn med en davidsstjerne, som menes at være resterne af en synagoge. Begge er beliggende på den anden side af floden i forhold til byens hovedplads og hovedparten af gågaderne.

Prizren er muligvis ikke det mest oplagte rejsemål blandt alle de mange velfungerende og turistvenlige byer i Europa, men byen er til gengæld et helt autentisk rejsemål, hvor historiens gang kan mærkes og ikke kun opleves ved læsning i guidebogen.

Kosovo