Toledo: Historiske og religiøse seværdigheder

Toledo er en af Spaniens mest besøgte byer og et historisk bevis på, at det faktisk godt kan lade sig gøre at bo fredeligt dør om dør, når man er muslim, jøde eller kristen

Alcázar-fortet i Toledo er fra det 16. århundrede. I dag huser fortet museum og bibliotek. –
Alcázar-fortet i Toledo er fra det 16. århundrede. I dag huser fortet museum og bibliotek. –. Foto: Jens Ulrich Pedersen.

18 kilo 18 karat guld og 183 kilo rent sølv!

Så meget ædelt metal er der brugt til at fremstille den vel nok mest prangende monstrans i den katolske verden. Monstransen, der engang rummede de hostier, som dronning Isabella den Katolske brugte til sin nadver i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16. århundrede, kan ses i skatkammer-museet i domkirken i Toledo.

Og det er ikke et tilfælde, at det uvurderlige skrin står netop her. For Toledos domkirke har altid været overkatedral for de andre domkirker i Spanien, og det er også her, at ærkebiskoppen har sit hovedsæde.

LÆS OGSÅ: Familievenligt skisportssted i Norges Telemarken

Det meste af tiden står den over tre meter høje monstrans låst inde bag pansret glas i domkirkens museum, som også rummer mange andre relikvier og eksemplarer af de første bibler på Den Iberiske Halvø. Men én gang om året, nemlig under Corpus Christi-festen (Kristi legemsfest, der foregår 60 dage efter påskedag, i år den 19. juni, og som er blevet fejret uafbrudt siden slutningen af 1500-tallet), bliver den taget ud og båret rundt i Toledos gader, der på dagen er dækket af blomster.

De fleste turister tager til Toledo på en endagsudflugt, når de alligevel er i Madrid. Byen ligger kun en times kørsel væk i bil eller en halv time med højhastighedstoget, så det er forståeligt, at mange gerne vil have et besøg i Spaniens tidligere hovedstad med i købet. Men Toledo rummer så meget historie og så mange monumenter og bygninger, især af religiøs art, at man bør afsætte to fulde dage til at nå det vigtigste.

Tag bare domkirken, et af de bedst udførte eksempler på gotisk byggekunst på Den Iberiske Halvø. Når man går rundt inde i det enorme tempel, forstår man godt, at det tog omkring 200 år at få kirken færdig fra det 14. til det 16. århundrede. Den er et udstyrsstykke af religiøst håndværk og udsmykning. Kirken har en snes kapeller, selv ét, der blev brugt af de såkaldte mozarabere, det vil sige kristne, der havde tilegnet sig muslimske skikke, fordi de havde levet under det muslimske herredømme.

Nogle betegner Toledo som det andet Rom. Det var da også romerne, der grundlagde byen og døbte den Toletum, fordi den lå på en høj med Tajo-floden snoende omkring sig på de tre sider. Efter Romerrigets fald erobrede visigoterne Spanien, og de gjorde Toledo til hovedstad og center for den ortodokse katolicisme med hovedsæde for ærkebiskoppen.

I 711 trængte arabiske tropper ind fra syd, og i løbet af få år havde de underlagt sig det meste af Den Iberiske Halvø. Indtil det 11. århundrede, da byen blev generobret af kong Alfons VI, var Toledo en del af det muslimske kalifat.

Men stik imod hvad man nok ville tro, var disse mere end 300 år under muslimsk herredømme præget af relativ religiøs tolerance og en fredelig sameksistens mellem kristne, muslimer og jøder sidstnævnte udgjorde på det tidspunkt en tredjedel af byens befolkning.

Den religiøse tolerance fortsatte under Alfons VI og de senere kristne kongedømmer og hørte først op i det 14. århundrede, da især jøderne begyndte at blive udsat for diskrimination og forfølgelse. Det katolske kongepar Isabella og Ferdinand indstiftede den spanske inkvisition i slutningen af det 15. århundrede, og både jøder og muslimer fik valget mellem at konvertere til kristendommen eller at blive landsforvist.

Men i mere end et halvt årtusind levede de tre religioner og kulturer i fred i Toledo. Byen summede af handel (som især jøderne stod for) og byggehåndværk i såkaldt mudejarstil, (som maurerne var mestre for). Et andet værdifuldt eksempel på den fredelige sameksistens er, at lærde fra de tre forskellige trosbekendelser arbejdede sammen i den såkaldte Oversætterskole i Toledo. I det 12. og 13. århundrede oversatte de et stort antal oldtidsværker til latin og spansk. Og takket være disse oversættere blev en stor mængde videnskabelige værker fra den arabiske kultur tilgængelig for Vesten.

I middelalderen var Toledo det spirituelle og politiske centrum i Spanien. Men mange glæder sig i dag over, at kong Filip II besluttede at flytte hovedstaden til Madrid i 1561. Ellers ville en stor del af de historiske monumenter være blevet revet ned, fordi Toledo ikke havde plads til at vokse uden for murene.

I dag bærer byen stadig præg af sin multikulturelle baggrund. Når man går gennem de stejle og smalle gader på vej mod domkirken, kommer man forbi synagoger, arabiske tehuse, bygninger i mudejarstil og butikker, der handler med marcipan, som blev indført af maurerne. En anden af Toledos mærkevarer er sværd og klinger, som har været fremstillet af byens håndværkere siden romertiden.

Domkirken er obligatorisk. Den skal ses. Men derefter bør man nøje planlægge, hvad man vil se, især hvis man kun har en dag til rådighed. For man kan ikke nå at se det hele i denne by, der i 1986 blev optaget på Unescos liste over verdens kulturarv. Men Transito-synagogen, der er den ene af de to tilbageværende synagoger (af oprindeligt 12) er oplagt. Denne synagoge, som i dag også huser sefardijøde-museet, blev finansieret af en jødisk rigmand i slutningen af 1300-tallet, bygget og udsmykket af mauriske håndværkere og senere omdannet til kristent tempel, da jøderne blev smidt ud.

I år er der en særlig grund til at besøge Toledo.

Det er nemlig 400-året for det mest kendte bysbarn, El Grecos, død. Som navnet antyder, var Domenikos Theotokópoulos ikke spanier, men græker.

Han kom egentlig til Spanien for at prøve lykken som hofmaler for kong Filip II, der skulle have udsmykket sit enorme palads i El Escorial nord for Madrid. Men El Grecos stil faldt ikke i kongens smag, og kunstneren flyttede derfor til Toledo, hvor han blev taget så vel imod af byens borgere, at han malede flere værker og skænkede dem til byen i taknemmelighed, deriblandt hans mest berømte maleri, Grev Orgaz begravelse, der kan ses i Santo Tomé-kirken (Sankt Thomas-kirken). Rundt om i byen, deriblandt i El Greco-museet og i domkirken, er der andre eksempler på grækerens karakteristiske malerkunst.