Retsforbeholdet kort fortalt: Det handler valget om

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen giver her en kort indføring i, hvad vi skal til folkeafstemning om ...

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen giver her en kort indføring i, hvad vi skal til folkeafstemning om den 3. december. Læs mere om de retsakter, valget handler om, i grafikken nederst i denne artikel.

Folkeafstemningen den 3. december handler om, hvordan og hvor meget Danmark fremover skal være med i EU’s lovgivning om politi, domstole, strafferet, civilret samt asyl- og indvandrerområdet

Danskerne skal til stemmeboksen den 3. december, fordi Danmark siden 1993 har haft en undtagelse fra EU’s lovgivning på det retlige område.

Den undtagelse vil regeringen og de øvrige EU-positive partier nu gerne have delvist fjernet og ændre til en tilvalgsordning.

Med et ja den 3. december kan den danske regering og et flertal i Folketingets Europaudvalg i fremtiden selv bestemme – tilvælge – de EU-love, som landet skal være med i. Men det er også et ja til, at Danmark giver EU magten over udformningen af retspolitik.

EU-love kaldes retsakter, og på forhånd har aftalepartierne lagt op til, at Danmark skal tilvælge 22 af de retsakter, der i dag findes på området. Senere kan der komme ny lovgivning til, som man til den tid må tage politisk stilling til. Man kan læse mere om de 22 retsakter her på siden, i grafikken nedenfor.

Men overordnet set: Ifølge forslaget skal de 22 retsakter sikre, at EU udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

- ”Frihed” i form af, at man frit kan krydse grænserne mellem medlemslandene.
 
- ”Sikkerhed”, fordi EU-landene i fællesskab arbejder for at bekæmpe og forebygge kriminalitet og terrorisme.

- Og ”retfærdighed”, som betyder, at du for eksempel ikke kan blive uskyldigt dømt ved et andet lands domstol.

Den væsentligste grund til, at folkeafstemningen kommer nu, er, at det europæiske politisamarbejde, Europol, til foråret ventes at blive en del af det overstatslige EU-samarbejde. Danmark ville på grund af sit retsforbehold risikere at komme til at stå uden for politisamarbejdet.

Nej-partierne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, mener imidlertid ikke, at det behøver blive konsekvensen. Hvis det bliver et nej, står retsforbeholdet fast, men Danmark kan i stedet søge om at få såkaldte parallelaftaler med EU, ligesom Norge allerede har om Europol, mener nej-partierne.

Både EU-kommissionen, Ministerrådet og flere fremtrædende jurister har dog advaret mod at tro, at Danmark uden videre kan få en parallelaftale om Europol.

En anden løsning, som modstanderne skitserer, er, at man i stedet tilslutter sig en tilvalgsordning udelukkende om Europol-samarbejdet. Dermed kan landet fortsat selv bestemme over resten af retspolitikken, anføres det.

Danmark har parallelaftaler med EU om fire retsakter på det retlige område, blandt andet de to retsakter om behandling af asylansøgninger. To retsakter har EU-kommissionen dog afslået at give Danmark parallelaftaler om, selv om regeringen søgte om det tilbage i 2001. Vi fik afslag på den såkaldte konkursforordning og en forordning om ægteskabssager.

Ifølge Grundloven er et almindeligt flertal i Folketinget ikke nok, hvis Danmark skal afgive selvbestemmelse, kaldet suverænitet. Så kræver det enten fem sjettedeles flertal i i tinget eller en folkeafstemning. Og derfor skal du altså i stemmeboksen den 3. december.

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.  

Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.

Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.

Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen