Til december skal danskerne stemme om det danske retsforbehold.

Vi skal kort fortalt sige ja eller nej til at tilslutte os 22 specifikke EU-retsakter.

Her kan du blive klogere på et af de 22 regelsæt: 

Betalingspåkravsforordningen
Betalingspåkravsforordningens formål er at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at opdrive ubestridte pengekrav på tværs af grænser. Det fortæller Lars Holm Nielsen, der er chefkonsulent i Dansk Industri:

”Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en dansk virksomhed har solgt et produkt til en virksomhed i et andet EU-land, som af en eller anden årsag enten ikke kan eller ikke vil betale. Det ligger i begrebet ’ubestridte pengekrav’, at der ikke er nogen tvivl om, at den danske virksomhed har krav på pengene,” forklarer han.

Forordningen sikrer, at inddrivelsen af de ubestridte pengekrav sker så ubesværet som muligt. Virksomheden, der ikke har fået sin betaling, kan inddrive sit krav ved at bruge den europæiske betalingspåkravsprocedure.

Denne procedure er ifølge Lars Holm Nielsen omkostningsbesparende i forhold til de metoder, danske virksomheder indtil nu har haft til rådighed:

”På grund af retsforbeholdet er danske virksomheder i dag afskåret fra de billigere og nemmere processer, som virksomheder i andre lande kan bruge. Processen om at inddrive gæld vil blive smidigere med denne forordning.”

Læs hele betalingspåkravsforordningen her

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.  

Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.

Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.

Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen