Til december skal danskerne stemme om det danske retsforbehold.
Vi skal kort fortalt sige ja eller nej til at tilslutte os 22 specifikke EU-retsakter.
Her kan du blive klogere på et af de 22 regelsæt:
Direktivet om internetkriminalitet
Direktivet om internetkriminalitet kan komme i brug der, hvor en person har skaffet sig ulovlig adgang til en virksomheds internetsystem.
Det kan være, at en forbryder hacker sig adgang til at lukke ned for strømmen i en hel bydel eller aflytter kommunikationen på en brugers computer og laver kopier af alt, hvad der bliver tastet.
Hvis man på den måde får fat i en andens personlige oplysninger - for eksempel cpr-nummer eller bankoplysninger - kan man lave identitetstyveri og bruge de følsomme persondata til at lænse vedkommendes bankkonto.
Det forklarer adjunkt Henning Bang Fuglsang Sørensen, der forsker i EU-strafferet ved Syddansk Universitet og har udgivet bogen ’Retsforbeholdet: Hvad, hvorfor og hvordan’.
Ifølge ham kommer direktivet om internetkriminalitet dog i praksis ikke til at flytte meget mere end et komma i dansk ret, da Danmark allerede har en paragraf, der kommer i brug over for internetkriminelle i den danske straffelov.
Det eneste, der skal ændres i straffeloven, er, at vi i Danmark skal skærpe strafferammen fra minimum to år til fem års fængsel for at leve op til EU's direktiv.
Og så kommer direktivet også til at få en lille betydning for danske dommere, fortæller Henning Bang Fuglsang Sørensen.
”En dansk dommer, der sidder og behandler en sag og bliver lidt i tvivl, får mulighed for at spørge EU-domstolen om vejledende råd. Som det er nu, har danske dommere ikke lov til at bruge EU-domstolen til at hente råd og vejledning. Men hvis vi stemmer ja, kan danske dommere fremover få hjælp af EU-domstolen," siger Henning Bang Fuglsang Sørensen.
Læs hele direktivet om internetkriminalitet her
Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.
Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.
Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.
Hvad går de ud på?
Klik på opslagstavlen
