Tvister om mindre beløb

Grænseoverskridende konflikter om mindre tilgodehavender op til 2.000 euro vil blive løst lettere og hurtigere, hvis Danmark tilslutter sig den europæiske småkravsprocedure

Tvister om mindre beløb

Til december skal danskerne stemme om det danske retsforbehold.

Vi skal kort fortalt sige ja eller nej til at tilslutte os 22 specifikke EU-retsakter.

Her kan du blive klogere på et af de 22 regelsæt:

Småkravsforordningen 
Småkravsforordningen skal forenkle og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende konflikter om mindre tilgodehavende op til 2.000 euro (knap 15.000 kroner). 

Hvis en tysk virksomhed skylder en dansk virksomhed 1.000 euro, kan den danske virksomhedsejer vælge at indlede en sag efter småkravsproceduren ved en dansk eller tysk ret. Uanset hvilken domstol, man vælger, vil afgørelsen kunne fuldbyrdes over for den tyske virksomhed. 

I småkravsproceduren er der intet krav om advokater, hvilket gør det lettere at inddrive sine tilgodehavender. Forbrugere kan også få gavn af forordningen, fortæller Lars Holm Nielsen, der er chefkonsulent i Dansk Industri: 
 
”Hvis du har foretaget et onlinekøb fra en virksomhed i et andet EU-land, og du af en eller anden årsag ikke har fået den vare, du har betalt for, så har du mulighed for at få dine penge tilbage via småkravsproceduren.” 

Lars Holm Nielsen henviser til en undersøgelse fremlagt i Europa-Parlamentet, der viser, at småkravsforordningen har nedsat omkostningerne ved at inddrive gæld på tværs af grænser med op til 40 procent - samt reduceret den gennemsnitlige ventetid fra 2,5 år til seks måneder.

”Virksomheder i de lande, der er tilknyttet forordningen, har altså fået glæde af proceduren, da den har gjort det billigere at inddrive gæld. I dag opgiver mange danskere at inddrive gæld, fordi det er for besværligt, og det kan være et problem for særligt mindre virksomheder, hvor selv små beløb er betydningsfulde," forklarer han.

Læs hele forordningen om en europæisk småkravsprocedure her

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.  

Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.

Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.

Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen