Læs et uddrag af den nye bog om Massoud-sagen

Torben Brammings bog "Den forbudte dåb - sandheden om Massoud-sagen" udkommer i dag. Kristeligt Dagblad bringer et uddrag af bogen her

Massoud Fouroozandeh er hovedpersonen i Torben Brammings bog.
Massoud Fouroozandeh er hovedpersonen i Torben Brammings bog. Foto: Scanpix.

Massoud-sagen bliver den kaldt.

Sagen om migrantpræsten Massoud Fouroozandeh, som kom i unåde hos biskoppen i Fyns Stift.

I dag udkommer bogen "Den forbudte dåb - sandheden om Massoud-sagen," og den er skrevet af præsten Torben Bramming, som har været bisidder for Massoud Fouroozandeh siden december 2013. 

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af bogen her 

Torbens Brammings partsindlæg i sagen er det første i bogform og kommer efter flere måneders debat om Folkekirkens behandling af Massoud Fouroozandeh.

Her kan du læse et uddrag fra bogen: 

"Den 16. juni om morgenen kører Massoud i menighedens folkevognsrugbrød til Malmø med en god skare konvertitter fra Church of Love i København for at døbe de ti muslimer – De har ingen anden uddannet præst og har derfor naturligt bedt ham om at foretage dåben.

Dagen er festlig i forstadslokaler, hvor der er pyntet op til fejring af begivenheden. Under gudstjenesten foretages både voksendåb og barnedåb, ganske som i Folkekirken. Massoud har præstekjolen på i Sverige, som han har, når han døber i Church of Love i Danmark.

I begyndelsen havde han den hverken på i Danmark eller Sverige, når han døbte, men biskop Drejergaard befalede ham at tage den på, når han holdt gudstjeneste i indslusningsmenigheden Church of Love, så folk kunne vænne sig til synet af en folkekirkepræst.

Det gav god mening i forhold til vedtægter og ånd i projektet. Men den 16. juni indkaldes Massoud til tjenstlig samtale den 21. juni – Han ved ikke, hvad han skal tale med den nye biskop om og er forundret. Han skriver for at få at vide, hvad mødet drejer sig om, men den henvendelse får han intet svar på.

Ved mødet på biskoppens kontor er stiftskontorchef Asger Gewecke tilstede. Det er derfor et tjenstligt møde, men Massoud har ikke fået mulighed for at tage bisidder med!

Atmosfæren fornemmes af Massoud som mærkelig fjendtlig. Han får hurtigt opfattelsen af, at han skal bankes på plads. Det viser sig, at det drejer sig om Massouds ansøgninger til de ti stifter om at få støtte til den teologiske uddannelse af præster af anden etnisk herkomst, som er del af Folkekirkens Migrant Arbejdes vedtægter.

Det mener biskop og kontorchef nu pludselig ikke er Massouds opgave, men Massoud påpeger, det står i vedtægterne for arbejdet. Gewecke må forlade lokalet for at få fat i disse vedtægter, som de ikke engang har konsulteret før mødet. Han kommer tilbage med to kopier, en til ham selv og en til biskoppen.

Massoud gør opmærksom på, at de altså er tre i lokalet, og om han ikke kan få et eksemplar. Han har ikke noget med, da han ikke vidste, hvad der skulle foregå på dette møde uden dagsorden.

Biskoppen kræver med stor fasthed, at han skal skrive til de ni andre stifter og trække sin ansøgning om støtte til migrantuddannelsen tilbage. Biskop og kontorchef anklager ham for at have sendt dem ud på eget initiativ. Massoud svarer, at de jo selv har bedt ham om at sende dem ud på et tidligere møde, og at projektet vil blive latterliggjort, hvis man på den måde søger og så trækker ansøgningerne tilbage.

Men biskop og kontorchef siger (noget som skulle gentage sig flere gange i processen), at de ingen erindring har om, at de skulle have sagt det. Tonen på mødet skærpes, og man skilles ad uden nogen afklaring.

Derfor sætter Tine Lindhardt egenhændigt efter en rundskrivelse til samtlige stifter ansøgningen på ”Standby”. Der var hverken dagsorden eller referat fra mødet.

Det sidste kommer først 11 dage efter mødet, og er ikke skrevet under – et mønster som skal gentage sig. Efterfølgende får Massoud bekræftet af sin advokat Erik Bo Rasmussen, at dette er dybt ulovligt.

 Det første tjenstlige møde i Massoudsagen har altså intet med dåb at gøre! Men med en ansøgning, som bl.a. biskoppen i København ikke synes skal fremmes, for som det hedder sig ”der foregår også migrantarbejde i vores stift”, som der blev sagt ved et møde i Det Mellemkirkeligt Råds teologiske arbejdsgruppe i 2011 i Odense, hvor jeg personligt var til stede.

Massoud er rasende og i vildrede. Hvad drejer det hele sig om? Han kan ikke forstå det. I frustration skriver han dagen efter til biskoppen, at han har mistet tilliden til hende som leder, han mener han er blevet diskrimineret og truer med at forlade hele projektet på grund af den fjendske behandling, som han har fået.

Det medfører, at han tre dage senere bliver indkaldt til en ny tjenstlig samtale, som skal foregå den 5. juli.

Det er alvorlige anklager, han er kommet med, hans stilling kan være i fare, som det fremgår af den indkaldelse, som stiftsøvrigheden sender ham. Da han får indkaldelsen, bliver han igen frustreret, for den dag havde han på mødet fortalt biskoppen og kontorchefen, at han skulle til Skamlingsbanken, hvor Church of Loves årlige missionskonference for nyomvendte og proselytter fandt sted.

Han nægter derfor at komme og får mødet udsat til den 16. juli. Han føler sig efter dette møde om ansøgningerne til de ni stifter så dårligt behandlet, at han ser sig nødsaget til at tage en advokat med, som er chokeret over retsforholdene i Folkekirken.

Også jeg er chokeret og forundret.

Tine Lindhardt var valgt af støtter, hvis teologi lignede min, Aallmann fra Thurø, Maj Bjerregaard, Ole Piekut fra Egense, Anders Lundbeck Rasmussen fra Helnæs.

Ingen af dem kunne som jeg i vores vildeste fantasi have forestillet os Lindhardt gå i den retning – og flere af disse præster har sendt bekymrede mail til biskoppen og holdt møder med hende – Hvad går der af hende: Tænk engang Folkekirkens største succes i forhold til mission, Massoud bliver nødt til at hyre en advokat for at forsvare sig over for biskop og kontorchef.

Heldigvis står der i vedtægterne, at Massoud skal arbejde på landsplan og skal skabe teologisk uddannelse for migranter, så sagligt er der ikke noget at komme efter der.

Tilbage står biskoppen og kontorchefens påstand om, at Massoud har løjet, og de ikke har nogen erindring om at have givet grønt lys for ansøgningerne til de ni stifter om støtte til migrantpræsteuddannelsen."

Bogen "Den forbudte dåb - sandheden om Massoud-sagen" udkommer i dag på forlaget Effata og koster 100 kroner.

Foto: Claus Fisker