”Når man søger job bliver ventetiden nervepirrende. Selvom man kan gøre meget selv er man alligevel ikke herre over situationen.” Beskrivelsen kommer fra 36-årige Lene Moslev, der er uddannet i international erhvervskommunikation. Da hun blev færdig på Handelshøjskolen i Aarhus, kom hun hurtigt i gang på arbejdsmarkedet med et job hos Mercuri Urval. Senere blev hun international projektleder hos it-virksomheden Just Fair ApS, men i dag står hun uden fast job og sikker indtægt.
Lene Moslev er langt fra den eneste, der kan nikke genkendende til usikkerheden og utrygheden ved at gå arbejdsløs. I Danmark står mere end 133.000 uden job og mange ledige må dagligt erfare, hvordan rastløsheden melder sig, når hverdagen udspiller sig i køen på dagpengekontoret i stedet for på drømmejobbet.
”Vi bliver ikke stressede af alt det, vi udretter, men af alt det, vi ikke når. Når man forgæves leder efter et job, føler man, at man spilder sin tid. Den måde, som arbejdsløshed bliver omtalt på i samfundet, gør ikke situationen bedre. Man oplever at være en belastning for samfundet, og så bliver man ekstra rastløs,” siger Lene Moslev. Hun beskriver det at søge job som en tid, der er præget af utryghed og præstationsangst.
”Afhængigt af hvor længe man er arbejdsløs, kan man miste troen på sig selv. Når man ikke kan finde et arbejde, påvirker det ens selvbillede.”
Lene Moslev er ikke den eneste, der oplever arbejdsløsheden som et psykisk pres. Undersøgelser viser, at jobsøgende efter fire til seks måneders arbejdsløshed mærker et alvorligt knæk på selvtilliden, der fører til en devaluering af deres eget professionelle selvbillede. Det forklarer Henning Jørgensen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
”De fleste vil gerne have et arbejde, men har du ikke et job, stigmatiseres du som en, der ikke er fuldgyldig medborger, men ligger samfundet til last,” siger Henning Jørgensen. Han mener, at arbejdet er blevet en social institution, der er med til at udvikle os som mennesker og medborgere.
”Arbejde er blevet et universalmiddel til at løse problemer. Det er blevet en kreativ ramme, der skal udfolde vores individualitet, og det er man afskåret fra som ledig. Folk bruger også arbejdet til videreuddannelse og selvudvikling, så det at være arbejdsløs bliver hele tiden et negativt spejlbillede af at være i arbejde. Hvis man ikke er meget stærk, vender man det indad, og det kan give ar på sjælen,” siger Henning Jørgensen.
Den arbejdsløse føler sig kørt ud på et sidespor, fordi man ikke er en del af et identitetsskabende fællesskab.
”Som arbejdsløs kan det være svært at finde noget stå op til, fordi der ikke er nogen tidsstruktur på din dag. Der er ingen, der venter på dig eller venter noget af dig, og i den forstand bliver ventetiden til en tomhed. Uden progression bliver ventetiden til spildt tid,” siger Henning Jørgensen, der mener, at ventetiden bliver spild af tid, fordi det for den arbejdsløse er en periode uden progression.
”Det er lige så stressende ikke at kunne vise, hvad man duer til, som at have et krævende job. Når du ikke har et arbejde, og dermed ikke får mulighed for at stille de sociale og psykiske behov, som opfyldes der, så føler du dig stemplet, stigmatiseret og sat udenfor. Det er i bund og grund et spørgsmål om ikke at være med i fællesskabet.”
Einar Baldvin Baldursson, der er psykolog og stressforsker ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, er enig i, at ventetiden for den arbejdsløse er alt andet konstruktiv, alene af den grund, at lediggangen ikke er frivillig. ”Arbejdsløsheden er en psykisk belastning, fordi den ledige ikke er i den frivilligt. Der er få ting, vi reagerer stærkere på end kombinationen af ufrihed og manglende anerkendelse. Hvis det ikke at lave noget er dit eget valg, så ved du af hvilken grund, du ikke laver noget,” siger Einar Baldvin Baldursson.
Han mener, at den selvstændighed, som samfundet fratager den arbejdsløse, gør den ledige stresset og magtesløs overfor sin egen situation.
”Kombinationen af at være ufri, underlagt andres interesser og den manglende anderkendelse fra samfundet er særdeles usund for et menneske. Der er tale om ældgamle sociale gruppemekanismer, og de gør, at det farligste, der kan hænde et menneske, er at bliver underkendt,” siger Einar Baldvin Baldursson og påpeger, at stress samtidig også kan være et udtryk for kampgejst til at ændre sin egen situation.
”Stress sætter ind, så længe den arbejdsløse har noget at spille op mod systemet med. Man oplever en social trussel og forsøger at håndtere den, men varer den trussel længe nok, så udmattes systemet og rammer den arbejdsløse med passivitet, pessimisme og depression. Hvis man er ledig længe nok og har fået 15.000 afslag på sine jobansøgninger, så kan man ikke længere se meningen med at stritte imod og giver til sidst op. Stress er på den måde et symptom på, at du stadig er klar til at kæmpe.”