Derfor bør du bruge din ferie på at vente

For mange danskere er ventetid noget, som skal overstås hurtigst muligt. Men der er masser af positivt potentiale i at kede sig. Ventetiden skaber nærvær og nyskabende ideer

Glæden ved at kede sig: Kristeligt Dagblad guider dig gennem ventetiden.
Glæden ved at kede sig: Kristeligt Dagblad guider dig gennem ventetiden.

Den danske sommer med ustadige byger og ugers industriferie byder på masser af tid til at nyde livet på stranden, i forteltet eller på en af landets mange festivaler. For med fri fra skole og arbejde, er der masser af plads til tidsfordriv og til at lave ingenting. I hverdagen er vi ellers vante til, at tid uden et formål og ventetid mest er negativt og noget, der skal overstås. Men der er mange positive sider ved ventetid - som bestemt ikke bare er spild af tid.

Ifølge hjerneforsker ved Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær har hjernen svært ved at slippe det alarmberedskab, som kendetegner hverdagens kompleksitet.

”Vi er hele tiden påvirket af signaler udefra, og hjernens opgave er at sortere i de signaler. Hvis hjernen ikke får lov til at slappe af, bliver den overstimuleret. og det kan medføre en kronisk stresstilstand,” siger Troels Wesenberg Kjær.

Han forklarer, at hjernens nervesystem består af to dele, der kan sammenlignes med ying og yang. Sympaticus er den del, der får os til at handle, mens parasympaticus er en tilstand af afslapning. Når vi slapper af, begynder kroppen at opbygge sig selv. ”Vi har brug for at dyrke parasympaticus, den del af hjernen, der kan fremmes ved at sove, motionere, dyrke sex eller meditere. Når hjernen slapper af, har kroppen det bedst og opbygger sig selv. Det er sympaticus, der får os til at løbe, når vi ser en tiger, men hvis vi bliver i den tilstand hele tiden, bliver det for meget,” siger Troels Wesenberg Kjær.

Han har et godt råd til godt til ferieflade danskere, der trænger til at slappe af.

”Afskærm dig selv fra informationsstrømmen. Tjek dine mails én gang om dagen og ikke 30, og vær ikke tilgængelig på både mobiltelefon, mail og Facebook. Kort sagt, lad være med at stå til rådlighed hele tiden.”

Der er altså potentiale i lediggangen. Historien og litteraturen giver os masser af eksempler på, hvad mennesker har tænkt og skrevet i en tilstand af tidsfordriv og isolation.

Morten Dige, der er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet, forklarer, at de bedste ideer kommer, når vi ikke går målrettet efter dem.

”Man husker sjældent navnet på en person, man har glemt, når man anstrenger sig, men giver man op, så kommer det. Det samme gør sig gældende med nyskabende ideer. Der er noget grundlæggende problematisk i at være meget målrettet, fordi det kan være kontraproduktivt. Ligger du søvnløs og anstrenger dig for at falde i søvn, så gør du det ikke, og det samme gælder i forhold til de helt store ting. Stræber du dedikeret og ensidigt efter lykken, så finder du den ikke,” siger Morten Dige.

Han nævner videnskabsmanden Isaac Newton, der ifølge anekdoterne lå under et æbletræ og pludselig fik ideerne bag tyngdeloven, som et klassisk eksempel på, at store ideer ikke udspringer af anstrengelse.

”Der er masser af historier om store filosoffer, der har trukket sig tilbage for at skrive. Heidegger skrev værket ”Væren og tid” i en hytte i bjergene, og Wittgenstein byggede et træhus i Norge, som han opholdt sig i for at bruge tiden til refleksion frem for en direkte stræben efter færdige resultater. En alt for målrettet indsats kan stille sig i vejen for de mest nyskabende ideer.”

For at hjælpe ideerne og evnen til tålmodighed på gled kan man ifølge mindfulnesslærer og meditationsformidler Heinrich Birk Johansen øve sig i at meditere og dermed skabe fokus på at være til stede i nuet.

”Udvælg dig gerne et eller to faste tidspunkter dagligt, hvor du sætter dig og laver en konkret øvelse i for eksempel 15 minutter. Når du for eksempel gør det hver eneste morgen og aften klokken syv, vil det minde dig om også at gøre det, når du sidder i bussen eller i et venteværelse. Det menneske, der er utrænet i at være til stede i nuet, når ikke at opdage, når der opstår en spontan mulighed for nærvær. Så snart vi fornemmer en pause komme snigende, griber vi til smartphonen, men i stedet handler det om at logge sig ind på sit eget nærvær og være der, hvor man er,” siger Heinrich Birk Johansen.