OPDATERET (30/9 klokken 11:20): Denne artikel handler om, at Trykkefrihedsselskabet forleden sagde ja til at udstille den svenske kunstner Dan Parks værker. Det skete, efter at Radio24syv havde hentet 31 af kunstnerens værker til Danmark og efterlyste nogen, der var villige til at udstille dem. Efterfølgende fortrød både Trykkefrihedsselskabet og Radio24syv beslutningen. Men nu har Trykkefrihedsselskabet alligevel meldt sig som arrangør, og selskabet er i gang med at finde egnede lokaler i København og forhandle med Dan Parks svenske gallerist.
Selvom den svenske kunstner Dan Park er dømt for racistisk hetz i Sverige, skal hans værker udstilles i Danmark. Eller snarere derfor.
Det mener Trykkefrihedsselskabet, der betragter dommen mod ham som et angreb på ytringsfriheden.
Dan Park har ifølge svenske domstole gjort sig skyldig i racisme og ærekrænkelse med henvisning til, at hans kunst kun har til formål at provokere. Han er nu fængslet, og hans udstilling lukket.
Men på danske Radio24syv har folk bag kulturprogrammet AK24syv skaffet 31 af hans billeder til København og har efterlyst en gallerist, der vil udstille billederne.
Det vil Trykkefrihedsselskabet gerne. Kristeligt Dagblad har spurgt næstformand, jurist Aia Fog, hvad formålet er med det.
Hvorfor vil I lægge galleri til de billeder?
”Det vil vi, fordi vi gerne vil støtte Dan Park, som sidder fængslet på fjerde måned i Sverige, fordi han ikke må udstille sin kunst. Vi vil gøre opmærksom på, at ytringsfriheden er krænket i Sverige og give svenskerne, som ikke kunne få lov til at se billederne, mulighed for at se, hvad det er, der er så forfærdeligt, at det ikke tåler dagens lys i Sverige.”
Og du har selv set billederne?
”Jeg så dem i går, men kendte dem ikke i forvejen. Det er nogle rigtig sjove billeder. Han tager temaer op, som er oppe i tiden, og sætter dem på spidsen. For eksempel tager han Josef Mengele, som lavede forfærdelige forsøg på jøder, og føjer teksten ’Læger uden grænser’ til. Han tager noget positivt og tvister det, så det bliver tvetydigt, hvilket er helt vildt sjovt og provokerende.”
På et af Dan Parks billeder har Jesus angiveligt analt samleje med profeten Muhammed, og på et andet hopper Grisling efter sigende på profeten, mens han råber ”dø, dø, dø - din lede pædofile”.
Skal de også op at hænge?
”Ja, selvfølgelig. De skal alle sammen op at hænge. Ellers er det censur. Og vi håber, at mange af dem bliver solgt.”
Mener du selv, at det er god kunst?
”Jeg har ikke forstand på kunst, og det er ikke vores opgave at vurdere, om det er god kunst. Men det tiltaler mig som person, at nogle af værkerne er meget provokerende.”
I 2005 blev en række andre tegninger, Muhammed-tegningerne, offentliggjort, som nærmest endte med at sætte den halve verden i brand.
Er I klar til, at konsekvenserne her kunne blive de samme?
”Vi tænker ikke i de baner. Det er ikke noget, vi er herre over. Så skulle vi begrænse ytringsfriheden, for at det ikke skulle ske, og det ville være mod vores formål. Vi er nødt til at manifestere og fastholde, at ytringsfriheden ikke er til diskussion.”
Men hvad med hensynet til, at der er noget, der er helligt for mennesker – og her tænker jeg ikke kun på muslimer, men også på kristne?
”Vi mener ikke, at religiøse følelser har retsbeskyttelse. Så kan alle gå og blive krænket over alt muligt. Religiøse følelser er simpelthen ikke noget beskyttelsesværdigt. Nu udstiller vi forhåbentligt med en fernisering på tirsdag. Men det er et galleri, og det står derfor enhver frit for ikke at komme og kigge. Det er ikke noget, vi smasker op i hovedet på folk.”
Men kan du selv få øje på et formål med at lave billeder af Jesus og Muhammed, der dyrker sex, og som for mange vil forekomme dybt krænkende?
”Skal der være et formål? Formålet er at kunne ytre sig frit. Der skal ikke være noget formål med ytringsfriheden. Den er en ubetinget ret. Jeg har ikke selv noget ønske med de billeder, men hvis Dan Park har et formål med at afbilde Jesus og profeten på den måde, må han gøre det. Slækker vi på den, ender vi i totalitarisme. Den svenske stat er ved at udvikle sig i totalitær retning, og man kan stille spørgsmålet, om Sverige er et åbent demokrati.”
Ønsker I ligefrem at skabe konflikt?
”Nej, det er ikke et ønske for os. Vores ønske er at skabe frihed til at kunne ytre sig.”
Men den frihed har I vel i en dansk sammenhæng, så hvorfor køre mere rundt i det?
”Ja, men vi vil manifestere, at det har man ikke i Sverige. Vi har et problem i vores naboland – som vi i store træk deler sprog og kultur og historie med – som ikke er blevet italesat. Det er påfaldende så lidt opmærksomhed, der har været på det. Det lader til, at man ikke mener, at der kan begås krænkelser mod frihedsrettigheder i et skandinavisk land.”
Er der ikke en fare for, at de her kontroversielle billeder vil skygge for jeres sag, som du siger, handler om at værne om frihedsrettigheder?
”Sagen er vel allerede kontroversiel, for ytringsfriheden er åbenbart noget kontroversielt i Sverige. Vi synes ikke, billederne er kontroversielle, men vi accepterer, at andre synes det. Men vi vil fortsat udfordre den forkerte indstilling til ytringsfriheden, at der er noget, man ikke må tale frit om.”
Hvor går grænsen – er der billeder, I ikke ville kunne sige ja til?
”Det ved jeg ikke. Det er der i hvert fald ikke i det her tilfælde. Grænsen går der, hvor det ikke længere er lovligt. Men vi mener også, at dele af dansk lovgivning – blasfemiparagraffen og racismeparagraffen – er latterlige og begrænser ytringsfriheden, og det prøver vi at udfordre.”
Tager I hensyn til, at Dan Park er beskyldt for at være racist og for at begå sig i ekstreme miljøer?
”Nej. Han har begået sig i alle mulige miljøer, han er helt sin egen og uafhængig af alt muligt andet. Det har heller ikke nogen betydning i denne kontekst, hvor det alene handler om ytringsfriheden.”
Er der ikke fare for, at jeres grænseløse opbakning til ytringsfriheden åbner for eksempelvis propaganda eller hadefulde fremstillinger af andre mennesker, som på den måde fører i retning af totalitarisme?
”Det er den iboende fare i et frit og åbent demokrati, at ekstremister kan komme til orde og udtrykke uforbeholdne meninger, som andre synes, er en god ide. Det skal man bare være opmærksom på. Og jo mere du ved, og jo flere, der ytrer sig, des mindre er risikoen for at falde i en totalitær fælde.”