Frysetørring kan ændre vores begravelseskultur

I Sverige er et hold forskere i gang med at undersøge muligheden for at blive frysetørret, når man dør. Hvis det også bliver tilladt i Danmark, kan det påvirke begravelseskulturen, mener forsker

Hvis muligheden for frysetørring foreligger, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil blive legalt. Det skal bare igennem den her erkendelsesfase, som kremeringen i sin tid også skulle, forklarer forsker i begravelsesritualer.
Hvis muligheden for frysetørring foreligger, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil blive legalt. Det skal bare igennem den her erkendelsesfase, som kremeringen i sin tid også skulle, forklarer forsker i begravelsesritualer. . Foto: Sonny Munk Carlsen.

Vil jeg lægges i jorden eller brændes til min begravelse?

Det spørgsmål har mange danskere på et tidspunkt i deres liv overvejet. 

De fleste vælger det sidste - nemlig at blive brændt. 80 procent af alle begravelser i Danmark udføres som kremation, hvor kisten efter begravelsesceremonien køres væk til et krematorium. 

Men i Sverige har forskere længe undersøgt muligheden for at frysetørre den døde menneskekrop i stedet for at brænde den. Metoden møder begejstring, fordi den antages at være miljøvenlig. Når menneskekroppen er blevet frysetørret lægges det tilbageværende pulver ned i en bio-nedbrydelig kiste, som efter 6-18 måneder vil være omdannet til jord. Når en traditionel kiste skal omdannes til jord, tager det omkring 20 år. 

Frysetørring som begravelsesform er endnu ikke lovliggjort i Danmark, men såfremt metoden bliver lovlig herhjemme, vil det ændre vores opfattelse af måden, vi håndterer døde mennesker på.

Det mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer, cand.phil. og forsker i begravelsesritualer. 

”I et vestligt perspektiv har vi haft en ufattelig ensidig opfattelse af, hvad en begravelse er. Frysetørring som begravelsesform er et udtryk for, at man begynder at åbne op for alternativer. Vi vil så gerne have frit valg på alle hylder, og hvis der byder sig nye muligheder, er vi i et samfund, hvor det skal prøves af. Det er en postmodernistisk tilgang til død og begravelse,” siger Mogens Bo Henriksen, der især peger på, at vi som individer selv ønsker at bestemme – også når vi er døde. 

Ifølge Mogens Bo Henriksen er døden det sidste virkelige tabu, vi har tilbage i Danmark. Alligevel har vi stærke ønsker om at få en unik begravelse. 

”Selvom vi er ekstremt fremmedgjorte over for døden og den døde krop, er vi samtidig eksperimenterende, fordi vi har en ny tilgang til teknologi. De her alternative begravelsesformer – som eksempelvis frysetørring - er en måde at iscenesætte begravelsen på, så den bliver personlig,” siger Mogens Bo Henriksen.

Hvis danske forskere også får held med frysetørring af døde mennesker, skal det ifølge Mogens Bo Henriksen først indprente sig i folks opfattelse af, hvad der er acceptabelt at gøre med den døde krop. 

”Hvis muligheden for frysetørring foreligger, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil blive legalt. Det skal bare igennem den her erkendelsesfase, som kremationen i sin tid også skulle. Dengang var der nogle, der skulle æde nogle kameler i flere kristne kredse, men i dag er det den mest naturlige begravelsesform,” siger Mogens Bo Henriksen.