Kan man begå en uagtsom voldtægt?

Modelbilled af en

Kan man "komme til" at voldtage en person? Det spørgsmål rejser SF's forslag om en tilføjelse til straffeloven om uagtsom voldtægt. Modelfoto. Foto: Linda Kastrup / Scanpix Danmark

I går blev der holdt høring om voldtægter på Christiansborg. Et af punkterne på dagsordenen var SF’s forslag om at indføre en paragraf i straffeloven om såkaldt 'uagtsom voldtægt'. Eksperter og politikere er splittede i sagen.

Det Kriminalpræventive Råd anslår, at der sker omkring 2900 voldtæger eller voldtægtsforsøg om året i Danmark. Men det er kun hver syvende voldtægt, der bliver anmeldt. Og for over halvdelen af dem, der bliver anmeldt, bliver endestationen den lokale politistations skrivebord, da sagen bliver henlagt på grund af manglende beviser. Det betyder, at hele syv ud af ti voldtægtsanklager aldrig kommer for en dommer. 

Det er præmissen for den høring, som onsdag eftermiddag blev holdt på Christiansborg om voldtægter i Danmark. En af de ting, som de fremmødte politikere og interesseorganisationer diskuterede, er den såkaldte uagtsomme voldtægt. 

SF har nemlig fremsat et forslag om at indføre en paragraf i den danske straffelov, der gør, at man kan blive dømt for uagtsom voldtægt – på samme måde som man eksempelvis kan blive dømt for uagtsomt manddrab. Denne paragraf skal bruges i de tilfælde, hvor gerningsmanden er ”kommet til” at voldtage, fortæller advokat Jytte Lindgård, der har mange års erfaring inden for voldtægtssager. 

”For at forstå hvad uagtsom voldtægt er, må man først forstå begrebet forsætlig voldtægt. Og det dækker over, at gerningsmanden går ind til situationen for at voldtage. Man vil voldtage. Normalt i dansk ret straffer man faktisk kun ting, der er forsætlige. Men jeg synes, der er et behov for at kunne blive dømt for uagtsom voldtægt i de tilfælde, hvor gerningsmanden ikke har udvist den rette form for agtpågivenhed i situationen ved ikke at lytte til kvindens signaler, der har sagt nej til samleje,” siger hun.

Ifølge Jytte Lindgård er der flere gode argumenter for at indføre paragraffen:

”Min hovedbegrundelse er, at det er bedst, at domstolene afgør, hvorvidt der er tale om voldtægt eller ej. I dag er det sådan, at over halvdelen af de voldtægtsager, der bliver anmeldt, hvor politiet endda har sigtet en gerningsmand, bliver henlagt på grund af ”bevisets stilling.” Og det er meget slemt for ofrene,” siger Jytte Lindgård, der ikke mener, at en sådan paragraf vil svække den anklagedes retssikkerhed. 

I Norge opererer de allerede med det retslige begreb uagtsom voldtægt, og i Sverige har man også en mere omfattende definition af voldtægtsbegrebet, end hvad vi har i Danmark. Hvis paragraffen bliver indført i Danmark, vil straffen for uagtsom voldtægt være mindre end forsætlig voldtægt. 

Og det giver anledning til bekymring, påpegede advokat Helle Hald, der også arbejder med voldtægtsofre, i dagens høring. Hun er nervøs for, om de voldtægter, der bliver dømt som forsætlige i dag, i fremtiden vil kunne kaldes uagtsomme, og at gerningsmænd derigennem kan slippe med mindre straf. Hun mener derudover, at det allerede i dag er muligt at straffe forbrydelser, hvor gerningsmanden burde være klar over, at han ikke havde fået accept fra ofret.

SF's forslag om at tilføje en paragraf om uagtsom voldtægt til straffeloven er en del af et større forslag fra partiet om indsatser på voldtægtsområdet. Og paragraffen om uagtsom voldtægt giver god mening af flere grunde, lyder det fra SF:

”Først og fremmest er det en god idé, fordi det ville kunne holde hånden under de værste frifindelser. Man ser i dag, at et rystende lavt antal af voldtægtssager ender med en dom," siger partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt og forsætter: 

”I Norge har man set, at paragraffen også bevirker, at flere anmelder voldtægtsforbrydelser. Det vil selvfølgelig både føre til flere frifindelser og flere domme, men vigtigst af alt så kan ofrene få den hjælp, de har brug for, når de anmelder voldtægten. Og så får vi desuden noget mere viden om omfanget ved at få flyttet nogle fra det mørketal, der i dag er enormt.”

Blandt Karina Lorentzen Dehnhardts folketingskollegaer er der uenighed om paragraffens eksistensberettigelse. 

”Vores straffelov er bygget op af klare paragraffer, men der er også bestemmelser, der gør, at man kan blive straffet for medvirken og forsøg. Bare det, at man har den onde vilje, kan lede til straf. Vi mener ikke, at der er behov for, at vi udvider yderligere,” siger retsordfører Tom Behnke (K). 

Anderledes positive for SF’s forslag er man hos Dansk Folkeparti:

”Indrettet på den rette måde synes vi, at en paragraf om uagtsom voldtægt er en god idé. Det kan få flere voldtægtsofre til at anmelde, end hvad tilfældet er i dag, hvor mange vælger ikke at anmelde forbrydelsen. Det mørketal skal vi have op til overfladen. Men det er vigtigt, at det gennemtænkes nøje, så man sikrer den anklagedes retssikkerhed,” siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Hos regeringspartiet Socialdemokraterne er man også åbne over for en diskussion om uagtsom voldtægt. Men retsordfører Trine Bramsen (S) mener ikke, at lige præcis SF’s forslag er den ideelle løsning.

”Vi er åbne for at diskutere, om vi har de nødvendige redskaber for at kunne dømme. Problemet med det konkrete forslag er, at der er en risiko for at uskyldige mennesker kan blive stillet til ansvar. Jeg tvivler på, at lige præcis dette forslag er løsningen på tvivlsspørgsmålene i voldtægtssager.”