DR og TV 2 blev mødt af så krasbørstig kritik forud for weekendens indsamling til Syriens flygtninge, at man kunne have troet, der var tale om en regulær boykot af indsamlingen.
Men resultatet viste, at der så langtfra var tale om boykot. Trods den voldsomme kritik samlede danskerne 86 millioner kroner ind ved søndagens såkaldte akutindsamling, som blev transmitteret på både DR og TV 2. Beløbet ligger et par millioner over gennemsnittet ved den årlige Danmarks Indsamling, hvor man gennemsnitligt har samlet cirka 84 millioner ind siden 2007.
Mediehusene var ellers blevet mødt med hundredvis af vrede kommentarer på Facebook og var blandt andet blevet sammenlignet med terrorbevægelsen Islamisk Stat: ”I skulle skamme jer og hellere tænke på vores egne landsmænd og -kvinder. I er snart værre end de IS-banditter. Føj, siger jeg bare.”
Men når beløbet trods den megen debat rammer nogenlunde det, vi plejer, er det formentlig fordi, størstedelen af befolkningen ikke deler de holdninger, som blæses op på sociale medier, mener Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
”Sociale medier er et godt sted at komme med skarpe holdninger, men det er altid vanskeligt at vurdere, hvor udbredte de egentlig er. Jeg vil gætte på, at det er et meget lille mindretal, der ikke mener, man skal samle ind til flygtninge. Hovedparten, vil jeg tro, har en humanitær tolkning af situationen og giver derfor gerne,” siger han.
Danskere kan også have reageret på kritikken af indsamlingen ved at donere ekstra mange penge, mener Lars Skov Henriksen.
”Generelt er der også den dynamik, at folk reagerer på de mennesker, der ikke vil give. Det er jo et voldsomt politiseret emne, det her. Så de, der gør noget konkret ved for eksempel at give støtte eller udføre frivilligt arbejde, gør det ikke kun af humanitære grunde, men også for at markere en politisk støtte.”
Stig Fog, indehaver af Stig Fog Fundraising & Kommunikation, havde ansvaret for den store indsamling søndag og har siden 2007 koordineret den årlige Danmarks Indsamling. Han fortæller, at der er to grundregler for indsamling: Jo mere alvorlig situationen opleves, jo større sandsynlighed er der for støtte. Og jo tættere på problemerne føles, jo større sandsynlighed er der for, at folk giver noget.
”I denne situation var der tale om, at begge dele var til stede, for selvom pengene gik til Syrien og nærområderne, opleves problemerne som meget tæt på. Så det er nok en forklaring på, at der blev samlet så meget ind trods megen debat forud for indsamlingen,” siger han.
Trods det relativt høje beløb er søndagens resultat meget langt fra Danmarksrekorden fra 2010, hvor der blev indsamlet 130 millioner kroner til jordskælvsofrene i Haiti og Afrikas kvinder. Cirka tre fjerdedele af de indsamlede penge dengang kom fra private hænder. Det samme var tilfældet under indsamlingen i søndags.
Det er nemmere at samle ind efter en naturkatastrofe end i forbindelse med en krig, fortæller Lars Skov Henriksen. Naturkatastrofen er en pludselig begivenhed med uoverskuelige konsekvenser, som ofrene ikke kunne have undgået eller forsikret sig imod.
"Ingen kan se nogen argumenter imod at hjælpe. Sådan er det ikke i en krigssituation, hvor der er et vist element af politisk konflikt, hvor nogle bærer et ansvar og er skyld i problemer, og hvor man kunne have hjulpet på andre måder,” siger han.
”En del af forklaringen er nok også, at man blander flygtninge og fordrevne sammen med dem, der angiveligt siges at flytte sig af andre grunde som for eksempel økonomi og bekvemmelighed,” siger Lars Skov Henriksen.
Noget tyder dog på, at vi er blevet mere gavmilde over tid, mener Stig Fog. Indsamlingen til Balkan i 1999 gav 43 millioner kroner, mens indsamlingen til Irak i 2003 gav 42 millioner kroner, fortæller Stig Fog. Også selvom Danmark i begge tilfælde var involveret i konflikterne.
”Vi er blevet bedre til at give, men en del af forklaringen er også, at det er blevet nemmere at give. I dag skal jeg jo bare sende en sms,” siger han.