1. EU får ikke mere indflydelse
Med et nej beholder vi retsforbeholdet og undgår dermed at afgive suverænitet til EU i det retslige samarbejde. I stedet vil samarbejdet med EU fortsætte som nu.
2. Vi undgår en glidebane
Selvom vi kun stemmer om 22 retsakter, kan vi med et ja risikere, at flere områder med tiden vil blive overdraget til EU. Med en afskaffelse af retsforbeholdet vil et flertal i Folketinget nemlig fremover kunne afgive dansk suverænitet på retsområdet til EU, hvilket i dag kræver en folkeafstemning eller et flertal på fem sjettedele i Folketinget.
Læs også fem gode argumenter for at stemme JA her
Selvom den nuværende regering afviser at overdrage områder som den danske asyl- og udlændingepolitik til EU, så kan en senere regering i teorien gøre det på et tidspunkt ved hjælp af et flertal i Folketinget.
3. Danmark skal ikke acceptere andre landes regler
Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, risikerer vi, at andre lande får rettigheder i Danmark, vi ikke vil bryde os om.
For eksempel vil en italiensk domstol have ret til at aflytte eller ransage en danskers hjem og til at kræve udlevering af bevismateriale, uden at de danske domstole har mulighed for at undersøge, om det sker på et ordentligt grundlag.
4. Muligheden for permanent grænsekontrol
Med et nej bevarer Danmark muligheden for at træde ud af Schengen-samarbejdet, som har sikret den frie bevægelighed over de europæiske landegrænser. På grund af retsforbeholdet har Danmark i dag mulighed for at genindføre permanent grænsekontrol, og med et nej til afstemningen vil denne mulighed fortsat være der.
5. Vi kan forblive i Europol alligevel
Et ja ved afstemningen er ikke den eneste måde, hvorpå Danmark kan forblive i Europol. Dette kan også ske ved, at Danmark forhandler med EU om en parallelaftale, hvilket vi med stor sandsynlighed vil få, da der er interesse for at have Danmark med i samarbejdet, og da lande som Norge, Island og Schweiz allerede har dette.
Den anden mulighed er, at Danmark kan holde en ny folkeafstemning, hvor danskerne skal stemme om en tilvalgsordning, som kun giver politikerne lov til at melde Danmark ind i Europol.
Kilder: Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU, EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen (R), Kenneth Kristensen Berth (DF) og Morten Løkkegaard (V), professor på Københavns Universitet Peter Pagh, professor på Center for Europæisk Politik Peter Nedergaard, professor på CBS Uffe Østergaard og europapolitisk chefanalytiker fra tænketanken Kraka Julie Hassing Nielsen.
Læs også fem gode argumenter for at stemme JA her
Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning. Dermed kan regeringen og Folketinget bestemme, hvilke af EU’s retsakter, Danmark skal følge.
Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter.
Hvad går de ud på?
Klik på opslagstavlen og læs mere om de 22 retsakter
