Jobbet optager en stor del af de fleste menneskers liv, og kollegaerne er formentlig blandt nogle af de mennesker, vi tilbringer mest tid med.
Den dag man får en ny stilling, må man være forberedt på, at hverdagen blandt nye mennesker vil byde på spændende arbejdsopgaver, men også på udfordringer og konflikter. Som del af en serie om, hvordan vi skaber fred i vores relationer med hinanden, har vi bedt forskellige eksperter om at reflektere over, hvordan vi hver især kan bidrage til at skabe fred på arbejdspladsen.
Ifølge Signe Pihl-Thingvad, som til dagligt forsker i psykisk arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet, er det vigtigt for ens trivsel, at man har en god og stabil relation til ens kollegaer, hvor man viser, at man sætter pris på hinanden i hverdagen.
”Noget af det, der giver god social støtte er, at man har forståelse for hinandens forskelligheder og viser respekt for hinandens kompetencer. Gode kollegaer reducerer stress, skaber motivation og gør arbejdsproceduren nemmere, så man har lettere ved at løse sine opgaver,” siger Signe Pihl-Thingvad.
I nutidens virksomhedskultur går udviklingen stærkt. Derfor kan det være lidt af en udfordring at bevare overblikket over sine arbejdsopgaver, hvis man er i et miljø, hvor der konstant bliver kastet nye bolde op i luften.
For selvom de fleste mennesker bliver motiverede af nye projekter, kan det også blive for meget.
”Et vist pres på arbejdspladsen kan være godt, fordi man bliver tændt af det og får lyst til at yde. Men hvis en kollega virker irritabel eller trækker sig fra sociale sammenhænge, skal man være opmærksom. Det er et typisk tegn på, at kollegaen kæmper med noget, der er svært og har brug for hjælp,” siger Signe Pihl-Thingvad.
Når de første stress-tegn melder sig, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om situationen. Ellers vil det langsomt komme til at påvirke effektiviteten, og så bliver det lige pludseligt knap så sjovt at gå på arbejde, fortæller psykolog Lars Otto Vinderød, der har særlig ekspertise i at hjælpe folk med arbejdsrelaterede problemstillinger.
”Hvis du begynder at føle et pres, vil tankebredden begynde at indsnævre sig, fordi du bruger ressourcerne på at holde presset ud. Det betyder, at det tager længere og længere tid at levere resultater, der bliver ringere og ringere. Hvis du til sidst når derhen, hvor tankebredden er nul, så får du det mentale kollaps,” siger han.
Heldigvis kan opmærksomhed og støtte fra gode kollegaer betyde, at man undgår at komme derud. Og selvom det kan virke påtrængende at være nærgående, hvis ens kollega virker irritabel eller bevidst holder sig væk fra frokostpauserne, er det netop her ens hjælp kan komme til at betyde mest, fortæller Signe Pihl-Thingvad.
"Social støtte handler blandt andet om, at man er opmærksom på hinandens signaler. Hvis der er en, der ser presset ud, så gå hen og spørg, om der er noget, du kan hjælpe med. Det handler sjældent om, at man skal lave tingene for folk. Det handler oftere om, at du anerkender, at noget kan være sværere eller mere udfordrende at arbejde med," siger hun.
Samtidig kommer man rigtigt langt med godt humør og en anerkendende tone.
"Hvis der er en ting, man skal huske i en travl hverdag, er det sådan noget som kommunikation. Selvom du er presset og det er hårdt, er det vigtigt at tale ordentligt. Du kan for eksempel forsøge at indarbejde nogle konstruktive rutiner, så du bliver mere problemløsende i din kommunikation," siger Signe Pihl-Thingvad.
Som erhvervspsykolog bliver Majken Matzau ofte kaldt ud til arbejdspladser for at hjælpe medarbejderne med at håndtere begyndende stress. Her er hun i kontakt med alle lige fra den øverste chef til den menige medarbejder.
Når hun forsøger at komme til bunds i, hvorfor en medarbejder oplever stress, ender pilen næsten altid med at pege tilbage på ledelsens evne til at kommunikere og skabe klarhed over de arbejdsopgaver, som skal løses.
”Hvis der er uklarhed omkring, hvem der gør hvad i organisationen, opstår der helt automatisk konfliktsituationer. Ofte opstår konflikten, fordi der er noget galt med fundamentet for opgaveløsningen. Hvis man virkelig skal skabe en organisation med så lidt konfliktmateriale som muligt, skal lederne hele tiden sørge for at skabe klarhed i virksomheden,” siger Majken Matzau.
Derfor er det vigtigt, at cheferne løbende kan finde ud af at udstikke en fælles kurs for medarbejderne.
”Hvis alle arbejder efter forskellige mål, opstår der meget hurtigt konflikter og dårlige relationer. Fra ledelsens side er det derfor vigtigt at kigge på, om alle har en fælles forståelse af, hvad det er de skal, og hvad de arbejder hen imod,” siger Signe Pihl-Thingvad.
Hvis det fælles mål er klart, kan det samtidig skabe rum for faglige diskussioner, som er helt nødvendige for, at arbejdspladsen kan udvikle sig.
"Hvis I har en faglig problematik, hvor I er uenige om tingene, må I ikke være bange for at diskutere den igennem. Hvis vi er bange for konflikter og altid skal være enige, undertrykker vi måske nye ideer. Og det er hverken godt for produktiviteten eller innovationen på en arbejdsplads," siger Signe Pihl-Thingvad.
I sidste ende er innovation og gode ideer også noget, du får uden for arbejdspladsen. Derfor bliver du ifølge Lars Otto Vinderød en bedre kollega, hvis du sørger for at at have et meningsfuldt liv ved siden af arbejdet.
"Du har også selv et ansvar for at forvalte dit job, så du kan være ressourcefuld og energifyldt. Det er også det, der hedder work-life balance, som jeg arbejder med, når jeg lærer mine klienter at forvalte deres ressourcer indefra. Hvis du bruger din fritid på ting, som gør dig glad og møder udhvilet på arbejde, kan du bruge aktiviteterne til at lade op og reflektere over din rolle på arbejdspladsen. Sådan en type vil kollegerne intuitivt knytte sig til, fordi de føler, at her er en, der har styr på det," siger Lars Otto Vinderød.