Retoriker om universitets-fyringer: Politiske valg er aldrig ”nødvendige”

Mange politikere bruger ord, som skal bilde os ind, at deres beslutninger er strengt nødvendige eller uundgåelige, og det undergraver demokratisk debat, mener retoriker og medforfatter til bog om politikeres ordvalg

Uddannelses- og forskningsminister Esben lunde Larsen (V) kalder nedskæringerne på Københavns Universitet for et grundvilkår. Men man kan aldrig tale om besparelser som et grundvilkår i politik, for politik er et spørgsmål om valg og prioriteringer, mener retoriker Gry Inger Reiter.
Uddannelses- og forskningsminister Esben lunde Larsen (V) kalder nedskæringerne på Københavns Universitet for et grundvilkår. Men man kan aldrig tale om besparelser som et grundvilkår i politik, for politik er et spørgsmål om valg og prioriteringer, mener retoriker Gry Inger Reiter. Foto: Thomas Lekfeldt.

Da Københavns Universitet forleden meddelte, at man skal nedlægge 532 stillinger på grund af trecifrede millionnedskæringer på årets budget, beskrev undervisnings- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) nedskæringerne som et ”grundvilkår” ifølge Ritzau.

Ligesom den tidligere regeringsleder Helle Thorning-Schmidts (S) ofte brugte sætning om at gøre ”det nødvendige” giver Esben Lunde Larsen dermed indtryk af, at der ikke findes noget alternativ til de store besparelser, som rammer teologi og humaniora ekstra hårdt.

Men det er noget vrøvl, mener Gry Inger Reiter, retoriker og forfatter til bogen “Tag bladet fra munden - en introduktion til politisk framing”.

”Man kan aldrig tale om, at en besparelse i en politisk sammenhæng er et grundvilkår. Når der er tale om politik, er det altid et spørgsmål om prioriteringer, og der er altid et valg,” siger hun.

For eksempel kunne man vælge at hæve skatterne, påpeger hun, men det er blevet et grundvilkår – for nu at blive i jargonen – at man ikke rører ved skattesatserne, medmindre man reducerer dem.

Der findes utallige eksempler på, at politikere de senere år har begrundet politiske beslutninger med, at de er nødvendige, fortæller Gry Inger Reiter. Da den daværende regering i 2013 solgte Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, fortalte daværende finansminister Bjarne Corydon (S) på tv, at man havde gjort det eneste rigtige og havde taget det bedste tilbud, mens præmissen om, hvorvidt man overhovedet skulle sælge, ikke blev diskuteret, mener Gry Inger Reiter.

Ligeledes fik daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager hug for sit ’sådan er det jo’-svar, da hun i 2012 blev bedt om at forholde sig til alle de danskere, der ville miste deres dagpenge ved årsskiftet.

”Ved at sige ’det er det eneste rigtige’ eller ’beregninger viser’, forsøger politikerne at videnskabeliggøre nogle beslutninger, som dybest set bare er politiske. Det smarte ved den type svar er, at det bliver meget svært for almindelige mennesker at sætte spørgsmålstegn,” siger hun.

En del af den politikerlede, vi taler så meget om, skyldes netop denne nødvendighedslogik, mener Gry Inger Reiter.

”Det er en meget lidt demokratisk måde at opføre sig på. Demokratisk samtale består af, at vi får forskellige valgmuligheder præsenteret, og så diskuterer vi os frem til den bedste. Men her prøver man at undgå den demokratiske diskussion,” siger hun.

Tendensen kan spores tilbage til den britiske tidligere premierminister Margaret Thatchers mantra ”There is no alternative” (der er ikke noget alternativ), som hun ofte brugte til at argumentere for nedskæringer.

Siden har tendensen i stigende grad gjort sig gældende i det politiske liv herhjemme, påpeger Gry Inger Reiter.

”Hele tankegangen om, at velfærdsstaten må og skal reduceres, hvis vi skal klare os, er blevet en doktrin, som ingen sætter spørgsmålstegn ved, selvom ingen kan bevise, at det er den eneste rigtige måde at føre politik på. Man kan ikke opstille argumenter i politik, hvor præmisserne er tvingende nødvendige, for politik handler om beslutninger omkring en fremtid, som ingen kan være sikre på. Men når man talerom ’grundvilkår’, giver man indtryk af, at det, man gør, er tvingende nødvendigt.”

Men er der ikke også eksempler på det modsatte – hvor politikere dropper talen om "nødvendighed" og lægger op til diskussion?

”Jo, det er der selvfølgelig. Den nuværende regering har sagt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Uanset om man er enig eller uenig, så siger de dermed meget klart, at det vigtigste for dem er, at folk, der arbejder, skal have flere penge end dem, der ikke arbejder – det vigtigste er ikke, at de arbejdsløse har en værdig måde at leve på. Det er i virkeligheden meget ærligt. Det giver et godt grundlag for den demokratiske samtale, hvor forskellige værdier vægtes mod hinanden.”