Fredag formiddag indtraf en historisk sjælden solformørkelse, og mere end 80 procent af solen over Danmark var dækket. Ved middagstid var den fantastiske forestilling overstået. Se billederne her
Fredag morgen kastede en total solformørkelse sin skygge over det nordlige Atlanterhav, og fra klokken 9.40 kunne danskere være heldige at opleve det sjældne fænomen.
Mange måtte dog spejde forgæves mod himlen, da et gråt skydække flere steder i landet spærrede for udsigten til en sol, som blev klædt i mørke. Mere end 80 procent af solen var dækket, da formørkelsen var på sit højeste.
Andre steder kunne mennesker betragte en total solformørkelse. Både i Grønland, på Færøerne og på Svalbard i Nordnorge blev solen mørkelagt. Ved middagstid var forestillingen ovre.
Næste chance for at opleve en total solformørkelse i Skandinavien er i år 2126, skriver Illustreret Videnskab.