Værdighed kan ikke gøres op i lønchecken

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder omkvædet i Venstres nye kampagne. Men det kan det også, hvis man regner alt med, lyder kritik. Forskere har dog svært ved at opgøre den kontante værdi af at have et fællesskab med kolleger, avancementsmuligheder og den sociale accept, der følger med et job

"Det absolut vigtigste for de fleste mennesker ved at have et arbejde ikke er lønnen. Undersøgelser har vist, at det, folk lægger mest vægt på, er at have et fællesskab med kollegaer. Det spiller en meget stor rolle, og det at være arbejdsløs kan være en meget ensom tilværelse,” siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
"Det absolut vigtigste for de fleste mennesker ved at have et arbejde ikke er lønnen. Undersøgelser har vist, at det, folk lægger mest vægt på, er at have et fællesskab med kollegaer. Det spiller en meget stor rolle, og det at være arbejdsløs kan være en meget ensom tilværelse,” siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen. . Foto: Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com.

Kritikken vælter ned over Venstres nye kampagne mod velfærdsydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Omkvædet for kampagnen er, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og det kniber det angiveligt med for de cirka 1150 familier med tre eller flere børn, hvor mor og far er over 30 år og modtager op til 454.215 kroner fra det offentlige om året.

I det tal er indregnet værdien af fripladser til daginstitutioner, børnechecks og boligstøtte.

Især organisationer, som arbejder med socialt udsatte, har svært ved at genkende billedet af kontanthjælpsmodtagere som halvmillionærer, for hvem det ikke kan svare sig at arbejde. Og de anfægter, at man alene kan vurdere, om det kan betale sig at arbejde ved at se på lønsedlen.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, siger:

”Udsatte vil som alle andre gerne være ansatte og selvforsørgende i den grad, de magter det,” siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
 
”At have noget at stå op til og at være en del af et arbejdsfællesskab er også vigtigt for socialt udsatte. Det kan ikke kun gøres op i kroner og ører, det handler om værdighed. Derfor er hjemløse på gaden for at sælge Hus Forbi,” siger han.

Samme opfattelse har informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm.

”Hvis man taler med de folk, som tidligere har været arbejdsløse, men som er lykkedes med at finde et job, så er de stolte uden lige. Der er en enorm stolthed i at kunne sige, at man kan klare sig selv. Det kan ikke gøres op i økonomi. Det at kunne hæve sin egen lønseddel, som ikke er betalt af det offentlige, er værd at stå op om morgenen for. Det er den sociale værdighed, de arbejdsløse drømmer om. Der er ingen, der drømmer om at være bistandsklienter,” siger han.

Men er det overhovedet muligt at sætte tal på, hvornår det kan betale sig at arbejde?

Tal fra Finansministeriet har tidligere vist, at 46.400 personer i 2014 fik mindre end 1000 kroner om måneden ekstra ved at arbejde, mens 17.700 personer direkte led et økonomisk tab ved at gå på job.

Tidligere overvismand professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet fremhæver, at det kan være svært at gøre op præcist, hvornår det ”kan betale sig” at arbejde, og hvor stærke incitamenter der skal til, for at man vælger et job i stedet for ledighed.

Det handler for eksempel om de økonomiske konjunkturer. Er man midt i en opgangstid, vil der være efterspørgsel på arbejdskraft, og flere vil komme i arbejde, også selv om de kun får lidt ud af det økonomisk. Her spiller det ind, at der er den såkaldte rådighedsforpligtelse, så ledige skal tage et arbejde, hvis de får det tilbudt.

”Når det gælder de mere bløde værdier, er det straks sværere. Det er for eksempel, at et job giver mulighed for at avancere og tjene flere penge senere, at man får noget at stå op til, og at man oplever en øget social accept, når man er i arbejde. Ved et middagsselskab vil man jo hellere fortælle, hvilket job man har, end at man er arbejdsløs, hvis man bliver spurgt, hvad man laver. Men det er sværere at indkredse, at x antal tusinde går på arbejde af de grunde, selv om de økonomisk ikke får ret meget ud af det,” siger Torben M. Andersen.

I Finansministeriets tal er indregnet, at der også er ekstra udgifter forbundet med at have et job, for eksempel til transport til arbejdet og til mere slid på tøjet.

Og som nævnt betød det i 2014 et direkte tab ved at arbejde for 17.700 personer. Det ser SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen som et bevis på, at man ikke kun kan gøre arbejdsgevinsten op i penge.

”Der er jo to forhold, som taler imod det. Det ene er, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp er ikke et tag-selv-bord. Det andet er, at det absolut vigtigste for de fleste mennesker ved at have et arbejde ikke er lønnen. Undersøgelser har vist, at det, folk lægger mest vægt på, er at have et fællesskab med kollegaer. Det spiller en meget stor rolle, og det at være arbejdsløs kan være en meget ensom tilværelse,” siger Eigil Andersen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen mener, at det er rimeligt nok, at partiet ikke i sin kampagne ser på de bløde værdier ved at have et job.

”Jeg tror bestemt, at det at have et arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab giver mange mennesker en stor værdi. Men jeg finder også, at der skal været et økonomisk incitament for at stå tidligt op om morgenen og arbejde 160 timer om måneden i et fuldtidsjob. Det er helt rimeligt, og det er det overordnede princip, som vi i Venstre har fokus på lige nu,” siger Hans Andersen.

”Vi tror på, at et øget økonomisk incitament for at tage et arbejde – eksempelvis via et kontanthjælpsloft – også vil betyde, at flere mennesker kommer i arbejde.”