Førstehjælp ved selvmordsfare

Sådan hjælper du en selvmordstruet person

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Alle kan spørge til selvmordstanker. Det kræver ikke en særlig
uddannelse blot nærvær og omsorg.

At spørge til selvmordstanker og handle på tilstedeværelsen af
disse kan sammenlignes med at yde førstehjælp; man sikrer, at
ulykken ikke udvikler sig, vurderer ulykkens omfang og bliver
ved den tilskadekomne, til hjælpen når frem.

Førstehjælp ved selvmordsfare

Vær opmærksom, se efter faresignaler specifikke som
uspecifikke
Tag faresignaler alvorligt
Vær til stede, giv støtte
Spørg direkte: Tænker du på at tage dit liv?
Tal åbent, ikke indirekte
Giv ingen løfter om tavshed (med mindre du som
fagperson er bundet af tavshedspligt)
Lyt, lad den anden fortælle om, hvordan han har det
Undgå at moralisere eller fordømme
Prøv at forstå og giv udtryk for, at du forstår eller ønsker
at forstå, hvordan den anden føler
Undgå formaninger og gode råd
Fremhæv, at problemerne kan løses, og at det er muligt at
få hjælp
Sørg for at inddrage professionel hjælp, hvis du føler, at
det er nødvendigt
Giv ikke slip, før en anden har taget over
Fjern våben og farlige medikamenter

Nogle vil afholde sig fra at spørge til selvmordstanker af frygt
for at inspirere til selvmord eller selvmordsforsøg. Den frygt er
ubegrundet. Der er absolut intet, der tyder på, at man ved at
spørge til selvmordstanker, kan drive et menneske ud i en
selvmordshandling. Tværtimod.

Det er forbundet med stor ensomhed og smerte at være alene
med sine selvmordstanker, og bare det at dele sine
selvmordstanker med et andet menneske kan give en lettelse i
sig selv.

Hvis mistanken om selvmordsfare viser sig at være begrundet,
er det væsentligt at sikre, at den selvmordstruede støttes i at
søge hjælp. Det er udmattende at være i krise. Det er svært at
overskue at lave aftaler og overholde aftaler. Det kan derfor
være nødvendigt at tilbyde at følge den selvmordstruede til
f.eks. egen læge, eller i akutte tilfælde til skadestuen også selv
om den selvmordstruede er voksen.

Læs mere på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside