Specialistsprog er en magt, der kan bruges til at nedgøre andre

De seneste 10 års tid har fået forskere ned fra elfenbenstårnet, og it-sælgere har lært, at de skal tale, så vi forstår dem

Specialistsprog er en magt, der kan bruges til at nedgøre andre
Foto: .

Blikkenslageren har sit fagsprog. Lægen har sit. Der findes apotekerlatin og et it-fagsprog, som mange af os ikke forstår et ord af. Sprog er magt, og fagsprog af enhver art giver dig en magt, du kan bruge til at nedgøre andre med og få dem til at føle sig mindreværdige og måske også lidt dumme.

Men den kloge fagmand kan vælge at gøre noget helt andet. Han eller hun kan bruge sin specialistviden til at komme sine medmennesker i møde og formidle sin viden til gavn og glæde.

LÆS OGSÅ: Hvad er meningen?

Det gælder for matematikprofessoren eller for vvs-manden, som kommer i vores hjem for at lave et stykke arbejde.

Det gælder også for ekspedienten i en forretning, der handler med pcer, iPads og alverdens elektronisk udstyr. Forleden måtte jeg med bøjet hoved tage min pc under armen og bringe den til pc- doktoren.

Den havde det skidt, og noget måtte gøres.

Dårlige erfaringer sad i blodet, og jeg rustede mig mentalt. Men det blev en god oplevelse forleden i Elgiganten. Den unge mand ved skranken for reparationer var ikke meget over 30 år. Han smilede venligt, lyttede til min forklaring på, hvad jeg selv mente, der var sket, og han talte til mig i et sprog, jeg kunne forstå. Elgiganten har et oplæringskursus på deres eget interne akademi, har jeg fået oplyst, hvor de ansatte bliver trænet i salgsmæssige færdigheder, i personlig udvikling og sproglig formidling. Det er jo såre simpelt. Sådan holder man på kunderne og på os, der næsten kunne være bedsteforældre til nogle af de ansatte.

I radio, på tv og i de trykte medier medvirker mange flere specialister og fagkyndige mennesker end for bare 10 år siden, der taler et sprog, som er til at forstå for alle os andre.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som kan registreres på mange felter. Jeg har for nylig skrevet om, hvordan kommunikation er blevet en vigtig del af videreuddannelsen som speciallæge. I universitetsverdenen generelt er der sket en markant ændring i holdningen hos forskerne til at formidle deres viden til et bredere publikum. Universiteterne holder kurser for forskerne i formidling, og på Aarhus Universitet har jeg hørt, at der blandt nogle, især yngre forskere går sport og konkurrence i at kunne formidle sin specialviden superkort og præcist. Den markante ændring kom med den nye styrelseslov for universiteterne i 2003. En lov, der på mange måder var forkætret og udskældt, fordi universiteterne nu skulle ledes af bestyrelser, og rektorer skulle ansættes og ikke vælges af de ansatte som tidligere. Men der kom også et nyt politisk krav til forskerne om formidling.

På Syddansk Universitet hedder det i målsætningen blandt andet som central videns- og kulturbærende institution skal universitetet udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Se, det er ordentlig snak, og om den ændring i universiteternes målsætning har haft indflydelse på diverse andre fagsprog, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men en kendsgerning er det, at ingen i dag behøver at finde sig i, at fagsprog bliver brugt til at slå de uvidende oven i hovedet med sådan billedligt talt.

Specialistviden og sproget er kommet ned fra elfenbenstårnet i takt med, at brug af internettet efterhånden er så udbredt. Alt kan slås op på nettet, hvor selv de meste komplicerede ting bliver forklaret. Hvis advokaten, lægen, farmaceuten, mekanikeren og it-sælgeren skal fange vores opmærksomhed, skal de vise den nødvendige respekt.

De skal tale, så vi forstår, hvad der bliver sagt. Sagt med Holbergs Jeppe: Tal dansk, din sorte hund.

Paul Hammerich, den nu afdøde journalist og forfatter, havde en usædvanlig kreativ og sprudlende sans for sproget. Han skrev 10 gode sprog-råd til alle de eksperter, der skulle være med til at udarbejde Den Store Danske Encyklopædi. Rådene kan findes ved en søgning på internettet. Det er forrygende læsning, hvis man er glad for at arbejde med formidling og sprog. Men hvad enten det handler om at formidle speciaistviden til gavn for samfundet eller sælge it-varer, så er der en simpel leveregel: Det er ikke nok, at afsenderen forstår, hvad der bliver sagt. Der er altid en modtager i den anden ende.