Lad ikke solen gå ned over din vrede

Journalist, forfatter og Kina-kender Mette Holms mor var fuld af fyndord og ordsprog. Et af dem har sat sig fast

0 60-årige Mette Holm er vokset op med en mor, der altid havde et ordsprog eller et mundheld på tungen. –
0 60-årige Mette Holm er vokset op med en mor, der altid havde et ordsprog eller et mundheld på tungen. –. Foto: Torben Graae.

Når Mette Holm, journalist og tidligere Kina-korrespondent taler med ægtemanden, Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), om stort og småt, sker det af og til, at de to kommer til at sige præcis det samme på samme tid.

Især, når de lige skal runde en samtale af med en lidt fjollet morale.

Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt. Den største kunst er at overvinde sig selv. Den slags ting kan vi komme til at sige i munden på hinanden, for vi er begge vokset op med mødre, der skød om sig med fyndord, fortæller Mette Holm.

Mette Holms mor var en særlig ekspert i den slags finurlige moraler, og et af hendes ordsprog har sat sig fast som en følgesvend hos datteren. Det er talemåden lad ikke solen gå ned over din vrede, der oprindeligt stammer fra Bibelens Nye Testamente, fra apostlen Paulus brev til efeserne:

LÆS OGSÅ: Ældre skal træne med en højere intensitet

Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen.

I brevet taler Paulus om tilgivelse, at vi må tilgive hinanden, som Gud har tilgivet os i Kristus. Mette Holms mor var kreaturhandlerdatter og kristen, men det er mere sandsynligt, at hun sagde det i en almenmenneskelig kontekst. Blandt den megen ammestuesnak, moderen kunne præstere, er dette ordsprog værd at leve efter, mener Mette Holm.

Det betyder, at jeg ikke må lægge mig til at sove med konflikter. Jeg skal forsøge at samle alle løse ender og ikke blive bitter over et skænderi. Det har lært mig at sortere i, hvad der er stolthed, og hvad der faktisk er sorg og smerte. Meget af det, vi bliver vrede over, er egentlig bare pjat, og når vi vågner næste morgen, kan vi alligevel ikke huske, hvad det gik ud på, siger hun.

Og så er der jo det der med, at det kan være, man ikke når at se folk igen.

Da Mette Holm skulle af sted på sit første længerevarende job som korrespondent for Morgenavisen Jyllands-Posten i Kina i 1991, var hendes far alvorligt syg og havde fået afasi, altså mistet evnen til at anvende sproget.

Vi tog inderlig afsked, fordi vi vidste, at der i hvert fald ville gå et halvt år, hvor vi ikke kunne kommunikere. Han kunne jo ikke tale. Så døde han alligevel, to-tre uger før jeg skulle af sted, så på den måde var det måske overflødigt. Men det gik op for mig, hvor vigtigt det er at være på god fod, når man ikke ved, hvornår man ser hinanden igen.

Også andre steder i livet har Mette Holm gjort nytte af ordsproget. For eksempel i arbejdslivet som journalist, hvor hun har været ansat både i DR, på Jyllands-Posten og i TV 2, før hun blev selvstændig. Det kan være svært at tilgive chefens beslutning, når man ligger og er edderspændt rasende i en sen nattetime.

Jeg har prøvet det. Så kan jeg næsten ikke sove, så banker mit hjerte så meget, at jeg kan mærke det i brystet. Men man kan prøve at få tingene løst oppe i hovedet. Skal det her få en konsekvens? Hvis nej, så få fred med det, før du lukker øjnene.

Når det er sagt, behøver man i det hele taget ikke være mere sur end nødvendigt her i den privilegerede del af verden, mener Mette Holm.

Jeg har en T-shirt, hvor der med Dalai Lamas ord står Vær venlig, når det er muligt. Det er altid muligt. Selvfølgelig er der ondskab i verden, men masser af det, folk får skældud for, er ikke fortjent. Jeg kender mange voksne, der den dag i dag er vrede over ting, som de mener, deres forældre gjorde forkert med fuldt overlæg. Og jeg tror virkelig, at de færreste forældre ligefrem bestræber sig på at opdrage deres børn dårligt og skade dem på nogen måde. Det betyder ikke, at alt, de gør, er rigtigt. Men de fleste gør sig umage, det gør jeg jo også selv.