Da erhvervsmanden Erik Mollerup i 1992 udgav bogen ”Hvad formanden gør”, læste sønnen, journalist og lytter- og seerredaktør på DR Jacob Mollerup, naturligvis med. Dengang var han tilbøjelig til at finde nogle af faderens ord lige firkantede og moraliserende nok.
Erik Mollerup skrev blandt andet:
”Jeg tror, at det er både nødvendigt og realistisk at lægge stor vægt på moral, etik og grundlæggende målsætninger. Den samfundsform, vi bekender os til, har allerede bevist sin styrke. Men faren er nu, at udviklingen fører til selvtilfredshed, manglende kritisk sans og manglende debat om principper og mål. Derfor må også de enkelte virksomheder sætte de grundlæggende målsætninger i centrum. Størst mulig fremgang i indtjening og kapitaldannelse bør ikke i sig selv være et mål, men et middel til at realisere de planer og den vækst, som bedst tjener helheden.”
”Jeg tænkte, at nu var han da godt nok blevet meget moralsk på sine gamle dage, og jeg spurgte mig selv, om man virkelig kan påstå, at virksomheder kommer i uføre, hvis ikke de har andet mål end at levere det bedste afkast. Det forekom mig lige vel moralsk dengang,” siger 61-årige Jacob Mollerup.
Men i de efterfølgende årtier, efter at bogen udkom, har journalisten og redaktøren måttet sande, at faderen måske alligevel ikke var helt forkert på den i sine betragtninger og i udstrakt grad havde en vigtig pointe.
”Når man ser på de ting, som er gået galt i finansverdenen og i de store virksomheder, bliver det klart, at det har hængt sammen med, at man har mistet sit kompas. Jeg har mange gange under finanskrisen tænkt på det og genoplevede det, da jeg for nylig genlæste bogen Andre folks penge af Thomas Svaneborg og Niels Sandøe. De har en perlerække af eksempler på, hvordan en række banker oplevede at miste orienteringsevnen og kastede sig ud i nogle ting, som virkelig ikke var smarte. De havde netop ikke gjort sig mål og principper klart,” siger Jacob Mollerup.
Det er ikke, fordi der ikke er og var andre, der har og har haft de samme erkendelser som Erik Mollerup og ligeledes har udtalt sig om disse på forskellig vis. Men en vigtig forskel er, at erhvervsmanden om nogen havde noget at have sine antagelser i. Han havde nemlig selv bidraget med opbygningen inden for erhvervslivet i sine erhvervsaktive år var han formand for flere store virksomhedsbestyrelser, ligesom han var den første direktør for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, i dag FIH Erhvervsbank A/S, fra 1958 til 1981.
”Det er skæbnens ironi, at det selskab, FIH, som min gamle far selv brugte år på at bygge op fra grunden på netop et stærkt værdibaseret grundlag, som så forsvandt i starten af 2000erne, nu lukker og slukker inden alt for længe,” siger Jacob Mollerup, der langtfra føler sig sikker på, at de fejl, der er blevet begået før og under finanskrisen, ikke engang ude i fremtiden vil gentage sig.
”Historien viser jo, at det er noget, der går i bølger. Det er klart, at lige efter store katastrofer passer man på. Men alting kan nemt være gået i glemmebogen, næste gang det er relevant,” siger han.