”Jeg ringer dig lige op fra den anden telefon.”
74-årige Heicke Michelsen har vanskeligt ved at høre gennem sin mobiltelefon og ringer i stedet fra sin fastnettelefon. Den er specialdesignet til, at man kan skrue højt op for lyden, så hun bedre kan høre stemmen i den anden ende af røret. Telefonen har også store tal, så hun har nemmere ved at se numrene på sin telefon, når hun skal ringe ud.
Heicke Michelsen er nemlig døvblind, hvilket betyder, at hun både har nedsat syn og hørelse i så alvorlig en grad, at hun ikke kan kompensere for det ene med det andet. Derfor er hun afhængig af en række hjælpemidler, såsom en specialdesignet telefon. Hun har også en computer, der taler og bruger lup, når hun for eksempel skal læse avisen. Hun har lige mistet sin førerhund, men ellers har hun også en førerhund, der hjælper hende i dagligdagen, og hun har af kommunen fået bevilget en hjælper 10-15 timer om ugen, som hun benytter sig af, når hun skal ud til sociale arrangementer. For det er særligt ude blandt mange mennesker, at hun mærker sit handicap.
”Hvis der er flere end to i rummet, kan jeg ikke høre, hvad personen over for eller ved siden af mig siger. Og da jeg også er blind, kan jeg ikke mundaflæse og på den måde kompensere for min manglende hørelse.”
Heicke Michelsen har været blind i 30 år, og for 10-15 år siden begyndte hun også at miste sin hørelse. Og det har været en hård erkendelse.
”Man skal være enormt stærk for ikke at føle sig isoleret fra omverdenen, når man er døvblind. Det kræver meget overskud og mod at tage ud blandt mennesker. Og jeg bliver ofte frustreret og ked af det, når jeg må erkende, at der er ting, jeg ikke kan.”
Der er cirka 15.000 mennesker i Danmark, der ligesom Heicke Michelsen er døvblinde. Og der bliver stadig flere, da andelen af ældre i befolkningen vokser. Siden april i år har Foreningen Danske DøvBlinde derfor kørt en landsdækkende kampagne, ”Knas med sanserne”, hvor man via tv-spots, plakater og pjecer forsøger at øge kendskabet til døvblinde. For alt for få kender til problemet, og mange døvblinde bliver forvekslet med demente, fordi de kan virke diffuse og har vanskeligt ved at begå sig socialt, siger kampagneleder Anna Weigelt Sørensen.
”Mange mennesker er i berøring med døvblinde, og med kampagnen vil vi gerne sætte fokus på, hvordan man kan gøre det lettere for døvblinde at blive en del af fællesskabet. For eksempel ved at synstolke for dem ved på ryggen at tegne, hvordan det rum, de står i, er indrettet. Eller anskaffe dem en teleslynge til deres høreapparat, så de bedre kan høre. For alt for mange døvblinde føler sig ensomme.”
Netop isolationen fra fællesskabet er det største tab for døvblinde, siger formanden for foreningen, Bjarne Hvidsten Jensen. Han er 64 år og selv døvblind. Han er født døv og lærte tegnsprog som barn og kommunikerer derfor via en tolk. Siden begyndte han også at miste synet og kan i dag ikke se på det ene øje og har nedsat syn på det andet.
”Det ville være rart, hvis man støttede mere op og hjalp til at bryde isolationen for døvblinde. Man kan for eksempel glæde døvblinde ved at ledsage dem til arrangementer eller indkøb og ved at synstolke, så den døvblinde får nye indtryk. Det er ikke alle, der kan få en kontaktperson bevilget af kommunerne til alt det, man gerne vil opleve, og derfor betyder det meget, at familie og venner hjælper til”.
Og det er et tabu at have et handicap som døvblindhed, mener psykolog Anne-Mette Nohr. I mange år har hun arbejdet med mennesker med nedsat hørelse af en eller anden art. Og mange er flove over at fortælle, at de ikke kan høre og melder sig derfor langsomt ud af fællesskabet.
”Når man hører dårligt, kan man for eksempel ikke være med til at small-talke til et selskab, fordi man ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Og efter man har sagt hva et par gange, så opgiver man til sidst at deltage og betragter i stedet. Med risiko for, at man bliver opfattet som dum og langsom, selvom det slet ikke er tilfældet.”
Heicke Michelsen ville ønske, at der i samfundet var mere viden om døvblinde. Dels så det kunne være lettere at få bevilget hjælp, dels for at bryde ensomheden.
”Jo flere, der ved, hvad det vil sige at være døvblind, desto lettere ville det være for os at begå os ude blandt mennesker, da det vil blive mere naturligt at tage hensyn til vores handicap og få os inddraget i fællesskabet.”