At cykle er bare noget, vi gør - tror vi. Men færdighederne skal holdes ved lige

Udskift den traditionelle herrecykel med en cykel med lav indstigning i tide, lyder et råd

Cykling giver motion, frisk luft og fornemmelse for naturens dufte og årstidernes gang, hvis man er så heldig at have mulighed for at komme væk fra byen.
Cykling giver motion, frisk luft og fornemmelse for naturens dufte og årstidernes gang, hvis man er så heldig at have mulighed for at komme væk fra byen.

Det er rigtig godt at blive ved med at cykle, også når man er kommet et stykke op i alderen. Man får motion, frisk luft og fornemmer naturens dufte og årstidernes gang, hvis man er så heldig at have mulighed for at cykle lidt uden for byområderne.

At kunne cykle ligger i rygmarven på langt de fleste danskere. Det er bare noget, vi gør, uden at tænke så meget over det og dog. Det er der måske alligevel grund til at gøre. Balanceevne og orienteringsevne er ikke helt det samme længere. Som med alt muligt andet er det færdigheder, der skal holdes ved lige, ellers ruster de. Derfor er det vigtigt at cykle jævnligt, så længe man overhovedet magter det og har lyst.

Folk med forstand på mennesker og cykler har gode råd til, hvad man kan gøre for at blive ved med at cykle længst muligt, og det er især rettet mod mændene.

”Udskift den traditionelle herrecykel med stang i tide til en cykel med lav indstigning”, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik, og man skal passe på ikke at gøre det for sent.

”Det er kun for gamle”, har jeg hørt med en let rynken på næsen blandt venner og bekendte. Men måske er det alligevel på tide, at du selv bider hovedet af den mandlige stolthed og får anskaffet en cykel med lav indstigning, hvis det kniber med at svinge benet over sadlen?

Alle har glæde af en cykel med lav indstigning, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Her er der ingen skelnen mellem herre- og damecykler.

Elcyklerne vinder mere og mere indpas, og det er en anden mulighed, hvis man synes, at den almindelige cykel er blevet lidt tung at trampe rundt. Men pas nu på. Jeg har lidt for ofte set cyklister yngre som ældre køre med høj hastighed på deres elcykel ude af stand til at bremse i tide for rødt lys eller andet vigtigt i trafikken. Det kræver ordentlig instruktion at køre på elcykel.

Formanden for Danske Cykelhandlere, Thomas Johnsen, siger, at cykelhandlerne opfordres kraftigt fra deres forening til at give en grundig instruktion til alle og ikke mindst til de ældre mennesker, der anskaffer sig en elcykel.

”Til gengæld giver elcyklen måske mulighed for at begynde at cykle igen, hvis man ellers havde opgivet. Vi ser også pæne, kontorklædte, miljøbevidste mennesker køre de 30 kilometer på arbejde på supercykelstierne uden at blive svedt, med alt hvad det fører med sig af bad og skiftetøj. Børnefamilier med anhænger til børn og indkøb kan også have glæde af en elcykel,” siger Thomas Johnsen.

Cirka fire procent eller 20.000 cykler, der er solgt inden for årene 2010, 2011 og 2012, har været elcykler. Men i en anden stor cykelnation, Holland, kører hele 25 procent af samtlige cyklister på elcykel.

Flygtninge og indvandrere i Danmark ser måbende på alle cyklisterne, på de bare lår, frimodigheden og selvsikkerheden, som cyklister kan udstråle. Men det er en del af den danske kultur, og derfor har Røde Kors i hovedstaden på lørdag formiddage arrangeret cykeltræning i en park på Nørrebro for indvandrerkvinder, har jeg læst i DSB's blad ”Ud & Se.”

Kvinderne, der medvirkede i artiklen, er fra Marokko, USA og Ghana. At lære at cykle er grænseoverskridende for dem. Men de har kastet sig ud i det. Det gælder også for en flok mandlige flygtninge, jeg selv har kontakt med. De må gå, når de skal den ret lange vej til sprogskolen, og når de skal købe ind. Pengene er små, og de tager sig ikke råd til bussen. Vi prøver nu at skaffe dem nogle brugte cykler, de selv kan lære at sætte i stand. At kunne cykle er et af mange aspekter, når man skal integrere sig i det danske samfund.

Cykelture kan føre mange glæder med sig. Vores smukke middelalderkirker, som stråler i det danske landskab, kan næsten altid levere vand til drikkedunken, toiletter og ofte åbne kirker med plads til en stille stund i al deres ro og skønhed.

For nogle år siden cyklede min søster og jeg ad Hærvejen med start fra Viborg, eller rettere Viborg Domkirke, til et godt stykke ned i det sydlige Jylland efter fem pragtfulde dage. Overalt besøgte vi udvalgte kirker, hvad enten det var for at få dækket vore naturlige behov, eller der var en særlig altertavle og udsmykning, vi ville opleve. En slags pilgrimstur på cykel.

Der er mange gode grunde til at holde cykelfærdighederne ved lige så længe som muligt og bide hovedet af al skam og i tide købe en cykel med lav indstigning.