Fremtidens ældre forbereder sig i god tid på seniorbolig

De næste 20 år vil antallet af borgere over 80 år eksplodere, og behovet for seniorboliger vil stige. Nyt bolig-koncept tyder på, at netværk og nem adgang til sundheds- og plejeydelser prioriteres højt, når ældre skal vælge bolig

Diakonissestiftelsen fejrede sidste år 150-årsjubilæum. Som led i stedets udvikling er der lavet en plan for 2020, der inkluderer seniorboliger tegnet af tegnestuen Vandkunsten, der kombinerer nyt og gammelt byggeri. Tegning: Tegnestuen Vandkunsten.
Diakonissestiftelsen fejrede sidste år 150-årsjubilæum. Som led i stedets udvikling er der lavet en plan for 2020, der inkluderer seniorboliger tegnet af tegnestuen Vandkunsten, der kombinerer nyt og gammelt byggeri. Tegning: Tegnestuen Vandkunsten.

De blev født i efterkrigsårene og voksede op og blev kendt som 68'erne. Nu er de enten gået på pension eller er på vej og de er mange. I løbet af de næste 20 år vil antallet af danskere over 80 år således næsten fordobles fra i dag cirka 235.000 til 460.000.

Det stiller krav om seniorboliger i et hidtil uset omfang. Et af de steder, hvor man har taget hul på fremtiden og etableringen af seniorboliger, er på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København. Her ønsker man at skabe et nyt boligkoncept, hvor der vil være faciliteter for sundhed, service, omsorg og pleje, og hvor fællesskab, kultur og kirke vil udgøre et fundament for beboernes dagligliv.

På Diakonissestiftelsen vil der blive bygget både plejeboliger og boliger for selvhjulpne og aktive ældre, ”der kan betale for nybyggeriets kvalitet samtidig med, at de både praktisk og intellektuelt bidrager til at holde Diakonissestiftelsen levende,” som der står i projektbeskrivelsen.

Og der er tilsyneladende mange ældre, der kan se sig selv i den beskrivelse. For til de 110 boliger, der vil blive opført til selvhjulpne ældre, og hvoraf de første boliger tidligst står færdig i slutningen af 2016, er der allerede nu en venteliste på over 1100 personer og der kommer stadig flere til. Det fortæller projektchef på Diakonissestiftelsen, Hanne Moe.

Årsagen til populariteten er ifølge Hanne Moe, at man med konceptet har ramt lige ned i noget, der taler til mange af fremtidens ældre, der både økonomisk og helbredsmæssigt vil være bedre stillet end tidligere generationer.

”Vi prøver at genskabe det netværk og fællesskab, som man kender ude fra landet, men på en moderne måde, fordi vi ligger inde i byen. Her kan man bo i nogle rammer, hvor man kan få et netværk i sin dagligdag, og når jeg taler med de ældre, kan jeg høre, at det betyder rigtig meget. De er klar over, at man kan gå hen og blive sårbar på sine gamle dage, og at det, som familiestrukturerne er i dag, ikke er givet, at familien er i nærheden eller har mulighed for at hjælpe. Hos os kommer man til at bo med ligestillede her kan man støtte hinanden, komme ud af boligen sammen og være sunde sammen. Man har et fællesskab her, men stadig sine individuelle rammer med egen bolig,” siger hun.

Fra undersøgelser lavet blandt dem, der søger bolig hos Diakonissestiftelsen, ses det, at mange tillægger det værdi, at der på stedet er nem adgang til sundhedspersonale. Ifølge Hanne Moe er det hele 89 procent, der angiver, at det har betydning for dem.

”Jeg tror, at det er noget nyt, at man tænker så langt. Det er ikke først det øjeblik, man bliver enke eller syg, at man begynder at overveje, hvad der skal ske. Allerede i den alder, hvor de er på vej på pension, gør de sig tanker om alderdommen. Det er mennesker, som har været vant til at styre deres eget liv, og den kultur har de med, når de bliver gamle. De har tænkt over, hvad de vil med deres liv,” siger hun.

Hanne Moe medgiver, at de mennesker, der fremtidigt gerne vil bo på Diakonissestiftelsen, nok er mere fællesskabsorienteret end gennemsnittet, men hun tror også på, at der kan være et paradigmeskifte på vej.

”Jeg tror, at der er en modbevægelse mod individualiseringen på vej. Der har i en årrække været en tendens til, at individet selv kunne vælge og vrage mellem det, der var på markedet. Der er blevet skruet på effektiviseringsknappen, og tankegangen om, at alt skal orienteres mod nytte og økonomi, tror jeg, at folk er ved at være trætte af. Vi er ved at miste nogle værdier, som vi ikke må miste. Ansvarlighed, anstændighed, næstekærlighed og nærvær de værdier skal vi have fat i igen,” siger Hanne Moe.

Anne Leonora Blaakilde, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, forsker i ældre menneskers liv. Hun påpeger, at man skal være forsigtig med at generalisere på en hel generations vegne, og at jo flere ældre der er, jo større vil forskelligheden og dermed ønskerne til boligform også være. Men der er nogle mønstre, som er værd at bemærke.

”Det er typisk, at man gerne vil bo i noget mindre og noget, som er funktionelt. Hvis man er bymenneske, vil man typisk også gerne bo, hvor der er kultur og andre mennesker tæt på. Jeg tror, at man som menneske har forskellige ønsker, alt efter hvilket stadie man befinder sig på. Når man bliver mere svækket, vil man blandt andet gerne bo centralt og der, hvor man har lettere ved at få hjælp,” siger hun, men pointerer, at fremtidens ældreboliger først og fremmest skal rumme diversiteten.

”Der skal laves mange forskellige former for boliger for at tilgodese de mange ældre. Også ude i de små lokalsamfund mange vil gerne blive i det nærmiljø, de er vant til. Hvis man har boet på landet hele sit liv og skal ind til byen, bliver man let ensom,” siger Anne Leonora Blaakilde.

Eigil Boll Hansen, cand. oecon., forsker i ældres levevilkår på Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Han mener, at der kan være specielle vilkår på Frederiksberg i København med store og besværlige boliger i etagebyggeri, der gør, at særligt mange her gerne vil bo i Diakonissestiftelsens fremtidige ældreboliger.

Overordnet er det hans opfattelse, at det, som de ældre prioriterer, når de kigger efter seniorbolig, er selve boligen, boligprisen og så en central beliggenhed. Sidstnævnte betyder blandt andet god adgang til sundhedsydelser.

Et tæt fællesskab med andre som det, der lægges op til på Diakonissestiftelsen, kan dog også betyde noget for nogen.”Vi har gennem flere år lavet undersøgelser, hvor vi har spurgt, hvad fællesskaber betyder for en eventuel flytning. Og en fjerdedel af de ældre, der gerne vil flytte, siger, at et godt fællesskab har betydning for, hvor de vælger at bo. Men vi kan dog se, at når det kommer til stykket, så er det ikke mange, der realiserer drømmen,” siger Eigil Boll Hansen.