Jord under neglene på plejecenteret

Mange af beboerne på Plejecenter Enghaven i Rødding har tidligere boet på landet og været vant til at dyrke egne afgrøder. Derfor skaber en nyanlagt køkkenhave, som de i fællesskab passer, stor glæde

Sosu-assistent Lisbeth Ebbesen trækker årets første kartofler op af Enghavens køkkenhave, mens beboerne Ida Iversen, Arne Schmidt og Martin Kristensen følger med.
Sosu-assistent Lisbeth Ebbesen trækker årets første kartofler op af Enghavens køkkenhave, mens beboerne Ida Iversen, Arne Schmidt og Martin Kristensen følger med. . Foto: Palle Peter Skov/Scanpix.

På væggen i Petra Nygaard Jørgensens lille stue hænger to indrammede billeder. Det er fotografier af de to gårde, hun har boet på sammen med sin nu afdøde mand og deres syv børn.

”Min mand var landmand til fingerspidserne,” siger hun.

Selv passede hun ”kun” køkkenhaven, for med alle børnene var der ikke tid til også at gå i marken.

Petra Nygaard Jørgensen har boet på Plejecenter Enghaven i Rødding i Sønderjylland i cirka to år, og for en måneds tid siden fik hun atter en køkkenhave denne gang lige uden for sin lille lejlighed. Det er naturligvis ikke hendes alene, hun deler den med resten af de cirka 70 beboere på plejecenteret og i de omkringliggende ældreboliger.

”Det er dejligt. Så snart solen skinner, sidder jeg derude, og jeg går også ture hver dag på den nye sti. Der er ikke mange, der har besøgt mig, uden de også er blevet lokket en tur med rundt på stien,” siger Petra Nygaard Jørgensen.

Da der for en måned siden blev holdt indvielse af både have og sti på Plejecenter Enghaven, var det kulminationen på det, der hos personalet begyndte som en erkendelse af, at de ældre ikke havde nok udeareal at færdes på. Det fortæller Marianne Lyngsø, der er leder af plejecenteret.

”Her, hvor vi går nu, var der nærmest bare en sump, og det var ikke rigtig til at gå på. Efter at vi har fået lavet stien og haven, er der kommet meget mere liv, og beboerne kommer ofte herud,” siger hun.

Ved indgangen til det nye stisystem står to høje piletræer. På et af dem hænger et lamineret skilt, hvorpå der står ”Karen Graffs sti”. Karen Graff var en tidligere beboer på Enghaven, der testamenterede sin arv til plejecenteret og til haveprojektet, inden hun døde for godt et års tid siden. Det var hendes ønske, at plejecenteret skulle have to piletræer, som i december måned skulle pyntes med julelys til glæde for beboere og besøgende på Enghaven.

”Beboerne går meget op i, at det er hendes sti, og jeg har en enkelt, der kommer flittigt og spørger, hvornår det rigtige skilt bliver hængt op,” siger Marianne Lyngsø og oplyser, at projektet primært er finansieret af Domea, som er det ejendomsselskab, der administrerer boligerne.

Selvom anlægningen af den nye have i første omgang skyldtes et ønske om et bedre og større udeareal til de ældre, har det også været tanken at lave haven, så den passer netop til de beboere, der lever og kommer på Plejecenter Enghaven. Således har de ældre været en direkte inspiration til, at det er blevet en køkkenhave, der er blevet anlagt. For ligesom Petra Nygaard Jørgensen er en del af de andre beboere på Enghaven tidligere landmænd og landmandskoner, eller de har boet i hjem, hvor de selv har haft køkkenhaver, som de har dyrket med stor glæde.

En af dem er 86-årige Ida Iversen. Hun har ikke boet på et landbrug, men har haft en køkkenhave derhjemme, som hun og hendes mand nød godt af.

”Vi har haft mange ting i haven. Min mand var en rigtig havemand. Jeg lavede blandt andet jordbær-rabarbermarmelade, og vi havde også et drivhus, så jeg har syltet mange grønne tomater,” siger hun og fortæller, at den nyanlagte køkkenhave derfor giver gode minder.

Da Kristeligt Dagblad er på besøg på Plejecenter Enghaven, er Ida Iversen en af de beboere, der er med ude i haven for at se, hvordan det står til med kartoflerne. Og lykken er stor, da det viser sig, at kartoflerne på trods af en lidt sen sætning faktisk er blevet store og klar til at spise.

”Nu har vi klaret kartoflerne, så må køkkenet sørge for det stegte flæsk,” griner 68-årige Arne Schmidt.

Han har sin lejlighed lige ud til det lille nye stisystem, der på sin ene side har følgeskab af forskellige nyplantede sommerblomster og på den anden side et smalt afløb til regnvand.

”Før var her slet ikke noget at kigge på, og vi kunne ikke komme rundt. Det er anderledes nu. Vi har også været omkring alle sanserne. Hør fuglene, det er til høresansen, blomsterne er en fryd for øjet, og så er der jo også noget, vi kan smage på herude,” siger Arne Schmidt.

Hans Christian Andreasen, der præsenterer sig som H.C., bor i ældreboligerne ved plejecenteret og kommer tussende ud i haven lidt senere end de andre. Han er udlært gartner, fortæller han, og også hans forældre var gartnere, så han er glad for den nye have.

”Jeg har også min egen jordbærplante i en krukke på min terrasse. Den har min søn fået plantet til mig,” siger han og inviterer fotograf og journalist om for at se de store, røde jordbær.

”De er flotte, ikke? Og de har ikke fået andet end gødningsvand,” siger H.C. Andreasen stolt.

Arne Schmidt vil gerne vise rundt på den nyanlagte sti og fører an i sin elektriske kørestol. Han har ikke været landmand, men kan huske at have haft et lille stykke jord hjemme hos sin far, hvor han måtte plante gulerødder og ærter. Det kunne han godt lide. Da vi kommer forbi hans lejlighed, ses et bevis på, at han er glad for natur. Et lille fuglehus helt fyldt med fuglefoderkugler står på terrassen.

”Fire musvitunger er det blevet til i år,” siger han og fortæller, at han er et rigtigt udemenneske, der søger ud i naturen, så snart solen skinner.

Køkkenhaven på Plejecenter Enghaven er et fælles ansvar, fortæller sosu-assistenterne Tina Jensen og Lisbeth Ebbesen, der er med beboerne ude i haven i dag.

Der er ikke nogen gartner ansat, i stedet har alle afdelinger på plejecenteret ansvaret for hvert deres lille område i haven. Nogle passer stikkelsbær og solbær, andre holder ukrudtet væk fra jordbærrene, og en afdeling har altså plejet kartoflerne så godt, at de første i dag kunne høstes.

”Det har været en del af idéen, at de ældre skal have et indtryk af, at haven er deres. Mange bruger også haven, når de har besøg af deres pårørende og går ud og kigger, eller de går en tur på stien,” siger Tina Jensen, mens hun skubber Ida Iversen foran sig i kørestolen.

Stien ender på en flisebelagt terrasse med delvis overdækning. I dag blæser det, og temperaturen er ikke så høj, så der sidder ingen ude.

Til gengæld er der godt med liv inde på plejecenterets gange, for klokken nærmer sig 12, og det er lig med frokosttid.

De nyopgravede kartofler fra køkkenhaven er ikke på menuen i dag derimod kan beboerne se frem til en gang tomatsuppe. Arne Schmidt er en af de sidste, der triller indenfor.

”Vi har det godt her. Jeg tror, det er rigtigt, når folk siger, at det er det bedste plejecenter i hele Sønderjylland,” siger han.