Engene ved Dronninglund i Vendsyssel er pakket ind i en gylden dis denne vindstille morgen. En sommerdag er på vej, og ved parcelhuset i udkanten af byen konstaterer Johannes Andersen, at dette er en af de smukkeste morgener i et avisbuds liv. Han ved, hvad han taler om. For i 10 år er den 85-årige nordjyde cyklet ud med aviser i provinsbyen.
Mens han sov, kom en vogn forbi med de aviser og blade, han skal dele ud i dag. Klokken halv fem var han i arbejdstøjet og klar til at sortere aviserne, som nu er arrangeret i cykeltraileren. Nu skal mobiltelefonen i jakkelommen og cykelhjelmen på hovedet, og så skal han lige huske den strikhandske, han bruger for at skåne den gigtplagede højre hånd.
”Jeg gør det for helbredets skyld. Mange har sagt til mig, at det nok er aviserne, som holder mig frisk,” siger han, da vi gør holdt ved hans læges hjem, hvor der skal stikkes to aviser i postkassen. Netop den praktiserende læge bifalder den 85-åriges morgenjob.
”Han siger, at jeg har syn som en ørn, og jeg kan da i hvert fald læse adresserne uden briller, hvilket jo er en fordel,” siger han.
Denne dag er der omkring 90 stop på ruten, og det tager et par timer for Johannes Andersen at få aviserne ud i postkasserne.
”Om vinteren, når det er glat, er jeg nødt til at tage bilen, men jeg foretrækker at cykle. Det går meget hurtigere,” siger han, og man skal ikke cykle i hans spor længe, inden man forstår hvorfor. Han kender byens stier og genveje og ved, hvor der bor læsere, som skal have avisen ind gennem brevsprækken, fordi de ikke kan klare turen ud til postkassen.
Johannes Andersen er født og opvokset i Dronninglund. Han voksede op som den ældste af ni på en gård i byens opland. At han selv skulle være landmand, var han aldrig i tvivl om. Han gik ud af skolen efter syvende klasse og arbejdede hjemme på gården, inden han som 19-årig kom på højskole. Da han var 21 år, fik han en plads på en gård i nabobyen Ulsted, hvor han mødte Grethe, som han seks år senere blev gift med. Som nygifte overtog parret hendes fødehjem, men efter 10 år solgte de gården og byggede Holmegården ved Dronninglund: 83 tønder land, 70 ungkreaturer og omkring 30 malkekøer.
”Så jeg har jo været vant til at stå tidligt op. På gården var jeg oppe og i gang fra klokken seks, og i høsttiden blev vi ved i marken til klokken 21, og så skulle jeg i stalden og malke. Men det var også det frie liv. Jeg har nydt at arbejde i den frie natur,” siger han.
For snart 20 år siden solgte ægteparret gården, og de fik bygget parcelhuset i skovbrynet. Johannes Andersen holdt sig i gang som havemand og brugte en del tid med sine harmonikaer.
”Jeg nød at kunne sove til klokken otte, og Grethe og jeg havde nogle gode år, hvor vi også kunne rejse. Da vi havde gården, holdt vi jo aldrig ferie,” siger han.
Men tilværelsen ændrede sig, da Grethe Andersen fik kræft og døde. Det var i tiden efter tabet af ægtefællen, at Johannes Andersen faldt over en annonce, hvor man søgte avisbude. Med opbakning fra de tre børn søgte og fik han posten.
”Jeg har altid været glad for at cykle. I mine unge dage cyklede vi til alt, også når vi skulle til Aalborg. Da jeg blev alene, vidste jeg, at det ikke nyttede, hvis jeg bare blev siddende hjemme og havde ondt af mig selv. Det er godt at komme ud mellem andre,” siger han.
Snart er cykeltraileren ved at være tom, og han kan holde fyraften, lave en kop te og få en portion havregryn, inden han tager en lur på et par timer.
”Jeg har ikke planer om at stoppe som avisbud. Jeg går til gymnastik om vinteren, men ellers er det her min eneste motion,” siger han.
I vinter var der nogle dage, hvor det ene knæ drillede, og han måtte melde sig syg en lille uge, men det er ganske få sygedage, det er blevet til. Han har ikke mødt andre avisbude på sin alder og oplever, at mange mennesker bliver overraskede, når de hører om hans morgenjob. Men for ham er det blevet en god begyndelse på dagen, og han har ganske få fridage.
”Som pensionist har du ikke det store behov for ferie, og slet ikke når du bor på landet, hvor det er dejligt med sol og sommer,” siger han.
Et gode har han dog tilladt sig: Søndag lader han andre klare omdelingen af aviserne, for den dag vil han gerne i kirke.