Pårørendepligt - et nyt ord i kommunens ordbog

Tegning: Rasmus Juul

I en fremtid med flere ældre og færre penge til velfærd skal vi vænne os til at tænke og tale på grundlæggende nye måder om den enkeltes forhold til det offentlige. Det mener Aarhus Kommune, som i morgen inviterer til national konference med titlen ”Mere menneske - mindre system”

Du besøger din gamle far på plejehjemmet, sådan som du ofte gør.

På vej ned til hans hyggelige stue hilser personalet venligt på dig. Det er, som om du nærmest er i familie med dem, og du føler dig hjemme her. I dag har du og din far aftalt, at I skal en tur på bymuseet, hvor han holder meget af at komme.

Men det er ikke bare jer to, der skal af sted. Som så mange gange før har du inviteret fire andre beboere med. De sidder i kørestol alle fire, og to af dem er temmelig demente, men de har jo også brug for at komme lidt ud.

Et par medarbejdere fra plejehjemmet tager med, og selv efter en lang dag på jobbet kan du godt klare at gå på museum med fem gamle medborgere, der alle er over 80. Du påtager dig din pårørendepligt med glæde.

Sådan kan et plejehjemsbesøg måske forme sig i fremtiden, mener Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Pårørende til syge og gamle skal mere på banen og tage mere ansvar, i takt med at der bliver flere ældre og færre penge til offentlige ydelser. Man kan ifølge Dutschke kalde det en ”pårørendepligt”.

”Det, vi skal have mere af, er fællesskab på det åndelige og sociale niveau. Vi skal styrke de kærlige, sociale relationer,” siger han. ”Det handler ikke om, at de pårørende skal udføre praktiske plejeopgaver, men om, at de i højere grad skal være en del af for eksempel plejehjemmet og engagere sig mere.”

Aarhus Kommune vil sætte nye ord på forholdet mellem borgerne og det offentlige blandt andet med visionsoplægget ”Kærlig kommune” og inviterer i morgen til en national konference med titlen ”Mere menneske - mindre system”.

Annemarie Zacho-Broe, som er sundhedschef i Aarhus Kommune, siger:

”Der er brug for et paradigmeskifte i den kommunale forvaltning - en ny måde at tale på om alt det, der handler om medborgerskab, frivilligt arbejde og de pårørende,” siger hun.

De poetiske ord om kærlighed følges imidlertid af håndfaste nedskæringer, der ikke nødvendigvis opleves som kærlige af alle borgere. I den seneste fireårige valgperiode sparede byrådet i Aarhus 340 millioner kroner inden for området Omsorg og Sundhed, og Aarhus har samme demografiske og økonomiske udfordringer som alle andre danske kommuner: Fra 2007 til 2012 steg andelen af ældre over 65 år i kommunen fra 11 til 13 procent, men samtidig faldt andelen af ældre borgere, der modtager hjemmehjælp fra 29 procent i 2008 til knap 18 procent i 2013.

”Det er en kendsgerning, at der ikke er så mange midler at gøre med, som der har været,” siger den forhenværende rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), der har været med til at udarbejde visionen om den kærlige kommune.

”Som rådmand syntes jeg, der var for få penge til området, og det synes jeg stadigvæk, men når virkeligheden er sådan, så er vi nødt til at få noget godt ud af det, vi har.”

”I en årrække har vi været tilbøjelige til automatisk at henvende os til kommunen, når vi havde brug for hjælp, mens næstekærligheden og det med at kere sig om hinanden er blevet skubbet i baggrunden. Måske er det ikke så galt, at vi bliver nødt til at tænke anderledes,” siger hun.

De pårørende kommer uvægerligt til at spille en vigtigere rolle i omsorgen for de syge og svage, i takt med at den kommunale service tynder ud.

I Ældre Sagen advarer pårørendekonsulent Marie Lilja Jensen imidlertid mod at tro, at der er mange ekstra ressourcer at hente der.

”Der er efterhånden flere og flere, som følger deres gamle forældre til lægen eller hjælper med at gøre rent på plejehjemmet, uden at det er et krav. Og mange pårørende til ældre med behov for pleje gør allerede en stor indsats, samtidig med at de passer deres arbejde. Det vil samfundet rigtig gerne have, de bliver ved med meget længe, men større ansvar for syge og gamle er svært at forene med de krav, der er på arbejdsmarkedet i dag,” siger hun.

Marie Lilja Jensen påpeger, at man heller ikke kan forvente, at pårørende, der bor sammen med en handicappet eller dement ægtefælle, kan påtage sig meget mere plejearbejde. Alzheimerforeningen har lavet en undersøgelse, som viser, at ægtefæller til hjemmeboende demente bruger op til syv timer om dagen på pleje. Det kan nogle klare, men ikke alle, og det må ikke blive normen eller ligefrem en pligt, mener Marie Lilja Jensen fra Ældre Sagen.

”Det er utroligt hårdt og nedslidende, og det kan ende med, at den pårørende selv bliver syg af det, og det er der ikke noget vundet ved,” siger hun.

Den forhenværende rådmand i Aarhus Dorthe Lausten er i dag selv bruger af den kommunale omsorg, hun før var politisk leder af. Efter en alvorlig trafikulykke sidder hun i kørestol og er afhængig af hjælp, både når hun står op, og når hun går i seng. Selvom hendes mand støtter hende på mange måder, har hun ikke lyst til, at han skal tage sig af hendes personlige pleje.

”Det er ikke den måde, vi har valgt at være sammen på, og det ville ændre forholdets karakter, hvis han skulle hjælpe mig med det. Det er vigtigt, at de pårørende er der på det menneskelige og følelsesmæssige plan, men hvis de skal tage sig af plejeopgaver, som måske kan være direkte ubehagelige, så belaster det forholdet,” mener hun.

Det gør ord som ”pårørendepligt” også. Det lyder for meget af dårlig samvittighed, mener Dorthe Lausten. Hendes afløser i rådmandsstolen, Jette Skive (DF), synes heller ikke om ordet.

”Pårørendepligt er ikke noget, jeg går ind for. Jeg mener, vi skal lade de pårørende komme til og yde den hjælp og støtte, de gerne vil yde. Men vi skal respektere deres grænser. Deres indsats skal være frivillig,” siger hun.

Derfor håber hun, at hendes byrådskolleger i stedet for at satse mere på de pårørendes hjælp vil lytte til hendes ønsker om at stoppe nedskæringerne.

”Vi er nået dertil, hvor vi ikke længere kan spare og effektivisere os ud af problemerne. Der skal flere penge til. Vi kan ikke være andet bekendt.”