På vandet glemmer man alle bekymringer

Den 88-årige Ove Høyer fra Struer har roet kajak, siden han som 15-årig selv byggede den første, og i år runder han 1000 kilometer på vandet

Ove Høyer i sin elskede kajak, som han har roet mange tusinde kilometer i på Limfjorden. -
Ove Høyer i sin elskede kajak, som han har roet mange tusinde kilometer i på Limfjorden. - . Foto: Jens Bach.

”Der er mange, som siger, at det ikke er sjovt at blive gammel, men det synes jeg. Når man bliver gammel, kan man blade i erindringens bog og glæde sig over alt det, man har oplevet,” siger den 88-årige Ove Høyer fra Struer.

Han har levet et langt og aktivt liv, hvor kajakken har spillet en væsentlig rolle, og det gør den fortsat. Hver dag cykler han de tre kilometer fra parcelhuset ud til Struer Kajakklub og ror en tur på Limfjorden, før han cykler hjem igen.

”Jeg gør det selvfølgelig for at holde mig i gang, men jeg gør det også for at slappe af. På vandet lægger man alle bekymringer bag sig,” siger han.

Den 88-årige sportsmand lader sig ikke stoppe af bølger og blæst, og i 1996 slog han alle rekorder ved på et år at tilbagelægge 7150 kilometer på vandet og tage den 25 kilometer lange tur rundt om Venø 100 gange. Nu er han blevet en ældre herre, som tager den med ro, og i år kommer han kun op på 1000 kilometer i kajakken, hvortil kommer en række andre aktiviteter såsom lange cykelture og marchture.

Han ror ikke så stærkt som i gamle dage, men holder et støt tempo på seks kilometer i timen, og er der nogen at følges med, snakker han gerne. Den venlige og smilende mand har aldrig svært ved at finde selskab, og er han alene, synger han en sang. Han er aktiv i foreningen ”Kom og syng” og har været medlem af Struer Koret så længe, at han er blevet æresmedlem.

Ove Høyer var kun 15 år, da han i 1941 byggede sin første kajak og blev skipper på eget skib. Det var under krigen, hvor det var svært at skaffe materialer, men det lykkedes. Hans mor forærede ham to lagener til beklædning af træskelettet, og en god forbindelse skaffede maling til tætning af lærredet. De var tre drenge, som byggede kajak samtidigt, og en af de andre havde en søster, der var kæreste med en farvehandler.

”Det tog halvandet år at bygge kajakkerne, og selvom det var et stort arbejde, ville jeg ikke være det foruden. Det var en stor oplevelse at sætte kajakkerne i vandet for første gang og se dem flyde på vandet,” siger Ove Høyer.

Kajakken var bygget til tursejlads med plads til sovepose og telt, og i de første år blev det til mange ture. Senere blev det også til kapsejladser, og i 1946 blev han sammen med sin lillebror, Arne, jysk og dansk mester. Dengang var Ove Høyer så god, at han blev udtaget til specialtræning til OL i London i 1948, men uheldigvis faldt det sammen med hans militærtjeneste.

”Jeg var blevet udlært som smed i 1947 og skulle være soldat umiddelbart efter, og desværre var jeg dum nok til at løbe for stærkt, når vi havde idræt, så jeg blev taget til korporal. Jeg fik ganske vist fri til rotræning, men militærlivet kom alligevel på tværs. Jeg var ikke i topform og klarede ikke kravene ved udtagelsesløbet i Odense,” siger han.

Det gjorde kammeraten Frederik Kobberup fra Struer Kajakklub til gengæld, og i London vandt han sølv i 1000 meter enerkajak. Han roede i en af de berømte Struer-kajakker, som hurtigt kom til at dominere kajaksporten. Kajakkerne var limet op i mahognifiner og lignede et luksusmøbel, og de var så hurtige, at man i de næste 50 år skulle ro i en Struer-kajak for at vinde et VM eller OL.

Ove Høyer blev sendt til Tyskland med den danske brigade, og med roningen gik det ned ad bakke. Han mødte Lili, og de fik 60 år sammen. Da hun døde sidste år, var det en stor sorg.

”Men jeg forsøger at tænke på de mange gode år, vi fik sammen, og ikke så meget på, at hun er væk, selvom jeg savner hende, når jeg kommer hjem og ikke har nogen at fortælle om dagens oplevelser,” siger han.

I 1950'erne begyndte han igen at ro med lillebror Arne Høyer, der nu var blevet den stærkeste og ved OL i 1960 i Rom var med til at hente bronze hjem til Danmark i 500 meter stafet. Sammen opnåede de to brødre flere mesterskaber, og det var også i 1960, at Ove kom med til et stort stævne på Hitlers rostadion i Grünau i Østberlin.

”Jeg var bare med som passager, men så kom de til at mangle en mand i firerkajakken, og så gik jeg med. Vi fik selvfølgelig ingen placering, og det var ikke kun, fordi jeg havde nok at gøre med at holde min pagaj klar af de andres. Østlandene var dengang utroligt stærke, og i alle bådene sad der såkaldte sportsstudenter,” fortæller han.

Han er formentlig den dansker, der har tilbragt flest timer i kajak, og i mange år var han en berømt/berygtet deltager i det 118 kilometer lange maratonløb, som hedder Tour de Gudenåen. Det strakte sig tidligere over to dage, og han var kendt for at snakke hele vejen fra start til mål.

I garagen i Struer hænger en ægte Struer-kajak, som det ene barnebarn skal have.

På arbejdsbordet står der tre små dampmaskiner, og de to af dem har han bygget selv.

”Man bliver aldrig for gammel til at lege,” siger den 88-årige sportsmand.