Mange ældre vil gerne bo sammen med andre ligesindede

Foreningen ”Den 3. Revle” oplever en stor interesse for et kommende lejebaseret bofællesskab for seniorer i København. Det bygger på fælles værdier som bæredygtighed, økologi og socialt engagement

Kirsten Kragh (tv.) (70 år), Harry Laursen (69 år) samt Karen Henriksen (75 år) er alle med i initiativgruppen bag Københavns kommende bofællesskab for seniorer ”Den 3. Revle”. -
Kirsten Kragh (tv.) (70 år), Harry Laursen (69 år) samt Karen Henriksen (75 år) er alle med i initiativgruppen bag Københavns kommende bofællesskab for seniorer ”Den 3. Revle”. - . Foto: Leif Tuxen.

Et farvestrålende plankeværk og høje gamle træer omkranser en ubebygget grund i Tikøbgade på det ydre Nørrebro i København. Det er kun hundeluftere, graffitimalere og biavlere, som indimellem har noget for inde på den anden side, men det bliver anderledes om et par år. I 2017 vil der ligge et bæredygtigt senior-bofællesskab med 33 lejligheder og et stort fælleshus med tagterrasse på grunden, hvor der nu bare flyder en forladt gammel sofa i det høje græs mellem hundeefterladenskaber og selvsåede buske.

Til den tid vil der være liv i gården med høns og haver, og det vil vrimle med aktive seniorer, som er engageret i lokalsamfundet og interesserer sig levende for økologi, genbrug og bæredygtig levevis. Selvom alle vil være over 55 år, bliver det ikke nogen aldersghetto. Fælleshuset skal nemlig fungere som et forsamlingshus for kvarteret, og nogle af de aktive seniorer vil drive lektiecafé for børn fra den lokale skole eller være mentorer for unge, der har brug for støtte til at komme godt i gang med voksenlivet.

”Interessen har været overstrømmende,” konstaterer Karen Henriksen, som er en af initiativtagerne til det kommende seniorfællesskab med det særprægede navn ”Den 3. Revle” - sidste stop før det dybe vand.

”Jeg tror, vi bare har set begyndelsen. Der er en tsunami på vej af ældre, som vil bo i fællesskab. Halvdelen af de ansøgninger, vi har fået, er fra folk under 65 år,” siger Karen Henriksen, som selv er 75.

”Den 3. Revle” samlede for få uger siden flere end 100 deltagere til et møde for seriøst interesserede, og der ligger nu 71 ansøgninger fra folk, som ønsker at komme i betragtning til et af fælleskabets 33 lejemål. Lejlighederne hos ”Den 3. Revle” bliver nemlig lejeboliger, for fællesskabet skal også være en mulighed for dem, der hverken har formue eller guldrandet pensionsordning.

Ifølge antropolog Max Pedersen, som har forsket i seniorfællesskaber, er der mellem 250 og 350 af dem i Danmark, men ”Den 3. Revle” kommer til at adskille sig fra flertallet ved sit værdigrundlag og graden af fællesskab. For overhovedet at komme i betragtning som ansøger skal man skriftligt sige ja til både fællesspisning, fælles aktiviteter og bæredygtig levevis. Man skal også forpligte sig til at deltage i et fælles kursus i konflikthåndtering og en forberedende studiekreds ledet af konfliktmægler og tidligere EU-parlamentariker Else Hammerich.

Kravet om engagement og graden af fællesskab afskrækker nogle, men de 71 ansøgninger viser til gengæld, at det også appellerer til mange, mener Karen Henriksen.

Harry Laursen og Kirsten Kragh, der er med i initiativgruppen, lægger netop vægt på fælles værdier. De har allerede prøvet ét seniorfællesskab, som ikke levede op til deres forventninger.

”Vi boede i et stort hus i Brønshøj og ville gerne flytte, så da vi fik mulighed for at komme med i et andelsfællesskab for seniorer i Roskilde, sprang vi spontant ud i det. Men det var ikke nogen god beslutning. Allerede da vi flyttede ind, kunne jeg mærke, at det var forkert. De principper, som vi går ind for med økologi og bæredygtig levevis, var slet ikke på tale,” fortæller Kirsten Kragh, som nu er 70 år.

Hendes mand, Harry Laursen, der er 69 år, understreger, at der ikke nødvendigvis var noget galt med de herskende normer i fællesskabet:

”Men der var ikke blevet holdt en forberedende studiekreds, hvor beboerne havde diskuteret det fælles værdigrundlag, og derfor var der ikke meget fællesskab. For eksempel havde vi kun fællesspisning én gang om måneden, og der var kun få fælles aktiviteter,” siger han.

Efter et halvt år valgte parret derfor at sælge deres andel og flytte i eget hus igen. Nu er de imidlertid klar til fællesskab én gang til.

”Vi har lært af vores erfaringer og ved nu, hvor vigtigt det er med et fælles værdi-grundlag,” siger Kirsten Kragh.

Interesse for bæredygtighed og socialt engagement går igen i alle ansøgningerne til ”Den 3. Revle”s bofællesskab, konstater Karen Henriksen fra initiativgruppen.

”Vi kan se på ansøgningerne, at folk er aktive i alverdens ting. 'Bedsteforældre for asyl', fredsbevægelsen 'Kvinder i Sort', lektiecaféer, mentorordninger, og der er også én, der skriver om sit kristne engagement,” fortæller hun.

”Det gælder for os alle, at vi gerne vil blive gamle på den måde, vi har levet livet. Vi, der har startet 'Den 3. Revle', har været aktive i vores lokalmiljø her på Nørrebro, og de værdier, som har betydet noget for os hele livet, vil vi også have med ind i den tredje alder.”

Antropolog Max Pedersen nikker genkendende til den store interesse for værdibaserede fællesskaber. Han har lavet en større undersøgelse af seniorbofællesskaberne i Danmark for Statens Byggeforskningsinstitut, driver hjemmesiden seniorboligen.dk og følger udviklingen på området.

”Jeg vil vurdere, at cirka 10 procent af de seniorer, som flytter i bofælleskab i dag, har stærke holdninger og visioner og ønsker, at fællesskab skal fylde meget i tilværelsen,” siger han.

Flertallet af eksisterende seniorfællesskaber lægger dog ikke så stor vægt på fælles normer og aktiviteter, som ”Den 3. Revle”. Mange har for eksempel kun fællesspisning én gang om måneden eller sjældnere.

”Men det betyder ikke nødvendigvis fravær af fælles værdier,” påpeger Max Pedersen.

”De fleste vælger bofællesskabet, fordi de kan lide den tryghed, et stærkt naboskab giver. Og tryghed og godt naboskab er værdier i sig selv,” siger han.

I en undersøgelse fra Egedal Kommune svarede 25 procent af de adspurgte for nylig, at de var interesseret i at bo i bofællesskab som seniorer, og derfor tror Max Pedersen, at vi kommer til at se meget mere til den boform i fremtiden. Han tror også, at de kommende fællesskaber vil bygge på en bred vifte af idéer.

”Kristne boligfællesskaber kunne også give mening. Hvorfor ikke blive gammel i et miljø, hvor man kan komme et skridt dybere med sin spiritualitet eller religiøsitet sammen med andre, der har samme indstilling. Det giver god mening og hæver livskvaliteten. Det er ikke alene godt for den enkelte, som vælger den boform. Det er også godt for samfundet, at den enkeltes liv bliver bedre,” siger Max Pedersen.

”Den 3. Revle” står nu med en stor stak ansøgninger fra folk, som ikke får plads i seniorfællesskabet i Tikøbsgade og en liste med yderligere 125 personer, som også er interesseret i andre former for værdibaseret bofællesskab. Dem vil foreningen gerne hjælpe videre.

”De får allesammen en invitation til et fællesmøde i november, hvor vi vil videregive nogle af vores erfaringer. Vi vil gerne bidrage til, at det bliver nemmere for andre at komme i gang. Og vi vil også vise politikerne i Københavns Kommune, at der er brug for bedre muligheder og rammevilkår for seniorfællesskaber i det almennyttige boligbyggeri,” siger Karen Henriksen.