En gruppe på 10 til 15 mænd i alderen 70 til 95 år mødes fire gange om ugen i et aktivitetscenter for at spille billard. De spiller i timevis, snakker sammen, og undervejs er der indlagte ølpauser og indimellem også en lille skarp til halsen.
Skal det nu være sundt? Ja, siger Aske Juul Lassen, der er ansat som videnskabelig assistent ved Center for Sund Aldring på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.
”Det er sundt, at de kommer hjemmefra, snakker med andre og deltager i en aktivitet. Og det sunde ved billard vil jeg påstå, er, at en større gruppe af ældre kan være med til et spil, hvor man kan gå lidt til og fra, tage pauser og tale med hinanden. Det åbner for et rum, hvor man kan være i mange timer, og det skaber socialt fællesskab. De mænd, der spiller billard, kender hinanden rigtig godt, de kerer sig om hinanden og bliver bekymrede, hvis en ikke dukker op,” siger Aske Juul Lassen.
Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen ”Aktiv aldring og annulleringen af alderdommen”. I forbindelse med afhandlingen har han lavet feltarbejde på to aktivitetscentre for ældre i Storkøbenhavn og analyseret FN's verdenssundhedsorganisation WHO's og EU's officielle politik om aktiv aldring.
”Med billardspillet følger en særlig livsstil med øl og små skarpe. Og det var jo ikke det, EU og WHO mente, da de formulerede deres politikker om aktiv aldring. Men billardklubben er aktiv aldring. For det første fordi billard er en aktivitet, som mændene har utrolig stor glæde af, og som giver dem livskvalitet, samtidig med at de deltager i deres lokalsamfund og er socialt aktive,” siger Aske Juul Lassen og fortsætter:
”For det andet er det en meget velegnet motionsform for ældre mennesker, fordi der i spillet er en naturlig vekselvirkning mellem det aktive og passive, som betyder, at de kan holde til at spille billard i mange timer. Det er de færreste ældre, der kan holde til hård fysisk aktivitet fem timer i træk, men med billard kan de sprede aktiviteten ud over dagen.”
Aldringsforskeren peger på, at herhjemme er antallet af danskere over 65 år stigende, og de mange ældre udfordrer den måde, som samfundet og sundhedssystemet er indrettet på.
Den lange alderdom skaber mange nye former for udfoldelsesmuligheder for ældre efter pensionen. Men det åbner også for en masse nye problemer omkring, hvordan man indretter sin hverdag, og hvordan man som ældre planlægger fremtiden, når man kan forvente at leve længere og længere. Det har blandt andet ført til kampagner fra officiel side, der opfordrer ældre til at føre en sund livsstil og at være aktive både fysisk og socialt. Men der kan også være sundhedsmæssige fordele af aktiviteter, som ikke lever op til de officielle livsstilsråd, mener Aske Juul Lassen.
”Jeg sammenligner EU's og WHO's aldringsopfattelse med det, der foregår blandt de ældre i deres hverdag. Der er mange overensstemmelser, men de ældre foretager sig også rigtig mange ting, som jeg vil kalde aktiv aldring, og som giver stor livskvalitet, men som ofte ikke vil blive karakteriseret som sundt.”
”Et af mine kernebudskaber er, at der er behov for at få en bredere definition på, hvad sundhed er, når der tales om aktiv aldring. Sundhed bør være andet og mere end fravær af sygdom, hvilket også er en del af WHO's måde at anskue sundhed på. Det kan også handle om sundhed i forståelsen af det hele liv, og det er sociale aktiviteter en del af. Jeg vil gerne stå på mål for det brede sundhedsbegreb som et vigtigt parameter, der dækker over både socialt og fysisk velvære.”
Aske Juul Lassen har under arbejdet med sin afhandling også studeret aktiviteter som en pilates-gruppe, et it-kursus og et smedeværksted og været til stede på aktivitetscentrene, hvor der blev spillet kort og terninger, lavet håndarbejde, drukket kaffe og spist frokost.
”Billardgruppen endte med at fylde mest, fordi den fint fortæller, hvad aktiv aldring også kan være. Det er ikke bare en fysisk aktivitet, men handler også om at skabe et rum, som er inkluderende, selvom man er fysisk svækket. Om der også er en sundhedsmæssig fordel er svært at måle. Men flere af dem sagde, at 'jeg havde ligget i min grav, hvis det her ikke var der'. Det er helt tydeligt, at det har en ekstrem betydning for velvære og følelsen af ensomhed, som bliver afhjulpet,” siger Aske Juul Lassen.
Han peger på, at idéen om, hvilke aktiviteter der er gode for ældre, har gennemgået en forandring inden for de seneste 60-70 år.
”Tidligere forventede man ikke, at ældre var fysisk aktive. Faktisk blev de frarådet fysisk aktivitet, fordi det var for farligt, og de blev i stedet opfordret til for eksempel kortspil og andre sociale aktiviteter. I dag er det sådan, sat lidt på spidsen, at vi forventes at være aktive og leve sundt, til vi dør sunde og raske af alderdom som 90-årige. I en vis forstand er alderdommen annulleret.”
”Jeg vil på ingen måde sige noget dårligt om fysisk hård aktivitet, men mere se på aktiviteter, der allerede eksisterer, og have dem anerkendt som en form for aktiv aldring - og så glemme, at der som med billard kan følge lidt usunde vaner med. Mange ældre føler sig også lidt fremmedgjorte over for sundhedskampagner. De har haft et aktivt arbejdsliv og vil gerne have lov til at nyde det. Men det kan være, at man undgår den modstand, hvis man også inddrager andre aktiviteter,” siger Aske Juul Lassen.
Spørgsmålet er så, hvordan man kan definere et godt ældreliv, og hvordan man indretter samfundet til den store generation, der bliver ældre i de kommende år.
”Det er nødvendigt at arbejde med et bredere og udvidet sundheds- og aldringsbegreb, som tager højde for de fællesskaber, mange ældre allerede er en del af, og som har positive effekter på deres hverdagsliv, livskvalitet og generelle sundhed. Samtidig skal der også tages højde for, at ældre ikke er en del af en ensartet gruppe. De aktiviteter, der for nogle ældre virker helt uoverstigelige, er for andre fuldstændig naturlige,” siger Aske Juul Lassen.
Han blev for nylig på Dansk Gerontologisk Selskabs nationale konference hædret med Kirsten Avlund Prisen, der gives til en talentfuld aldringsforsker.