Mette Korsgaard sad for et par år siden på bagsædet af en Opel Vectra, der kørte med 120 kilometer i timen på smalle veje i bakkerne omkring Mariager Fjord. Bag rattet sad en ung mand på 18 år, og på passagersædet hans jævnaldrende kammerat, som hun filmede i forbindelse med produktionen af en dokumentarfilm. Da de kom til et sving med dobbeltoptrukne linjer, og den unge chauffør begyndte at overhale en anden bil, råbte hun: Stop! Det gør du bare ikke!. Han satte farten ned, og der blev stille i bilen. Hvorfor skulle vi også have den gamle krage med?, spurgte den unge chauffør så sin kammerat.
Den nu 54-årige journalist og dokumentarist Mette Korsgaard fortæller historien i sin bog Festskrift for halvgamle krager. Vi kan alligevel ikke løbe fra det, der netop er udkommet på forlaget PeoplesPress. Bemærkningen i bilen satte tanker i gang hos hende om, hvordan vi opfatter vores egen alder.
Gamle krage! Først var jeg lammet, og det var først, da jeg kom hjem, at jeg begyndte at grine ad det. Det er jo en forrykt tanke, når jeg var 50 og de to fyre 18 år, at tro, at jeg var en af dem. Hvad er det med det ungdomsfokus, vi har indeni? Hvorfor bliver jeg ved med at holde fast i at være ung, når jeg er gammel? Hvor får jeg den selvopfattelse fra? Hvad er det for et samfund, jeg er vokset op i, så jeg ikke kan blive naturligt gammel, siger Mette Korsgaard.
Hun byder på stempelkaffe og chokolade fra Summerbird i det kontorfællesskab, som hun deler med fem andre journalister og dokumentarister i Klosterstræde i det indre København. Herfra driver hun sit firma, Kragefilm, der også har fået navn efter episoden i bilen, fordi krager er blandt de klogeste fugle på Jorden, fordi de kan regne den ud og sjældent er at finde blandt døde fugle ved trafikerede veje, som Mette Korsgaard skriver på sin hjemmeside.
Hun står bag roste dokumentarfilm som Min barndom i helvede om Lisbeth Zornig Andersens rejse tilbage til barndommen og Banditten, om en kriminels forgæves forsøg på at komme ud af kriminaliteten efter en fængselsdom. Begge film er vist på DR. Derudover producerer hun informations- og virksomhedsfilm, underviser og laver journalistiske opgaver. Og nu kan hun også skrive forfatter på cvet med bogen Festskrift for halvgamle krager.
LÆS OGSÅ: 1000-årig læsekultur redder islandske boghandlere
Først ville jeg have kaldt den for Håndbog for gamle krager, for lige så snart man er ældre end biologisk nødvendigt for at kunne få børn, er man gammel. Men det blev i bogens titel modereret til halvgammel, for ellers var der måske for mange, der ville stå af på den, siger Mette Korsgaard, der definerer en halvgammel krage som en erfaren kvinde, der lige som krager er nødt til at regne den ud.
Hun er mor til tre på 31, 21 og 19 år, har to børnebørn og er gift med journalist Niels Krause-Kjær, der er vært på det nye program DR 2 Morgen. Hun står, som hun siger, selv midt i den overgangsperiode af livet, hvor man er halvgammel, nemlig mellem de 40 og 70 år.
I gamle dage forbandt man det at være gammel med svækkelse, men sådan er det ikke mere. Vi er raske og friske i mange år. Vi er raske og gamle. Jeg kunne da godt tænke mig, at det blev noget særligt at blive gammel. At det blev anerkendt, at gammel ikke er lig med svækkelse, selv-om vi er mere udsatte for sygdom, jo ældre vi bliver, og ikke alle opnår at blive gamle. Men vi er heldige at leve i en tid, hvor vi kan blive det.
Og fordi vi har svært ved at forene os med at se ældre ud, kunne jeg også godt tænke mig, at man forbandt det med, nej, hun har levet længe, hvor må hun have oplevet meget, siger Mette Korsgaard, der understreger, at hendes bog ikke er en klagebog, men en kragebog.
Heri undersøger hun en række aspekter omkring kvinder og alder: Hvorfor gik halvgamle krager af mode? Hvor gamle kan vi blive? Hvordan holdes hjernen i form? Er overgangsalderen en sygdom? Hvordan tackler en halvgammel krage at finde en mage? Hvorfor går nogle mødre i chok, sorg og græmmelse, når børnene flytter hjemmefra? Hvordan kan parforholdet overleve vaner og rynker? Bliver venskaber bedre med alderen? Hvorfor er det dumt at skrive sin alder i en jobansøgning? Og om at slutte fred med sig selv og sin alder.
Undervejs er der interview med læger, psykologer og adfærdsforskere med flere, der leverer viden om den nyeste forskning inden for blandt andet aldring, der er bokse med fakta, casehistorier og citater fra kendte mennesker som dette af den polsk-franske kemiker Marie Curie (1867-1937): Det, man har lært at forstå, frygter man ikke længere.
Jeg har ikke noget budskab, og det er ikke en bog med alle mulige svære øvelser. Det er jo helt individuelt, hvad der driver os. Men der har i min research været flere øjenåbnere. En af dem er den amerikanske antropolog Benjamin R. Barbers beskrivelse af, hvordan forbrugersamfundet barnliggør mennesker og fremstiller det barnlige, impulsdrevne og mindre kontrollerede som det værdifulde, mens ældres mere velovervejede adfærd ikke er det, som samfundet fremelsker.
En anden står lægen Lotte Hvas for. Hun har lavet en undersøgelse blandt 1200 halvgamle krager i overgangsalderen og kan konkludere, at nogle har symptomer, de fleste har ikke. Og har kogt 300 beskrevne symptomer på overgangsalder ned til fem, der uomtvisteligt har med overgangsalderen at gøre. Et af dem er hedeture, og derfor har hun givet mig en vifte, for det meste kan viftes væk.
Ifølge Mette Korsgaard er der flere fordele ved at være halvgammel.
Vi ved, at vi skal dø og kommer til at leve mere intenst. Udsigten over livet er blevet langt bedre. Vi går ikke og drømmer om at blive unge igen. Vi har mere tid. Og er gennemsnitligt rigere, end de unge er. På minussiden er, at det er blevet sværere at være på arbejdsmarkedet. At blive arbejdsløs som 50-årig er svært, for dér hænger vi os for meget i alder.
Der er også det med udseendet. Det betyder også noget for mig. Jeg har ikke fået Botox, men kender et par stykker, der har det klæder dem godt. Det eneste, jeg gør, er at farve hår og lægge makeup om morgenen. Jeg får hængeøjenlåg som min far, men hvis jeg får lavet det, hvad bliver så det næste? Og 60 er ikke det nye 40, som nogle siger. Hvis man som 60-årig træner til maraton, tager det længere tid at komme i form til det, end når man er 40.
Jeg hørte Johannes Møllehave sige i et program, at man ikke skal forherlige alderdom. Det er, som når et æble bliver modent. Så rynker det og kan ikke spises. Der er noget trist ved det. Så måske er det også, fordi vi med rynker har mange flere år foran os, at vi bliver nødt til at nytænke det at blive gammel.
Selv føler Mette Korsgaard sig som en privilegeret halvgammel krage.
Jeg kan tage helikopterblikket på fænomenet at blive gammel i en ungdomskultur og også kigge på mig selv, reflektere og blive klogere. I min familie bliver vi gamle, så der er en sandsynlighed for, at jeg har rigtig mange år forude at leve i. Jeg har også tænkt på, hvad jeg gerne vil, og det er at blive ved med at arbejde længe. Jeg vil gerne blive ved med at lave det, der interesserer mig som at få en idé til en bog, jeg gerne vil skrive, og en dokumentarfilm, jeg gerne vil lave.
Med Festskrift for halvgamle krager vil jeg gerne slå et slag for, at vi skal kunne være lidt mere rummelige og klogere på os selv. Og det må også gerne være sådan, at bogen kan inspirere til, at vi får lidt distance og kan grine ad os selv. Lidt selvtilgivelse.