Byrummet emmer af liv, travlhed og lægger op til aktivitet, hvilket er meget indbydende for de unge og aktive samt dem, der lever en tilværelse i de højere gear.
Knap så indbydende er det derimod for ældre og gangbesværede, som i særlig grad har brug for både plads og ro, hvis de skal bevæge sig ud i bylivet.
I Danmark er der flere end 240.000 mennesker i alderen 80 år og derover. Men den befolkningsgruppe er vi fortsat dårlige til at tilgodese, når det offentlige rum indrettes, mener Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer.
Hun bruger selv kørestol og ved, hvordan byens indretning kan begrænse ens gøren og laden, når man bevæger sig uden for hjemmets fire vægge.
”Der er rigtig mange steder, hvor der er plads til forbedringer. Vi har den udfordring, at i de store gamle byer som København, Odense, Aarhus og Aalborg er der mange gamle bygninger, som er svære at gøre tilgængelige. Men vi er faktisk også rigtig dårlige til at gøre vores offentlige rum tilgængelige,” påpeger Sif Holst.
Selvom vi i byerne ser flere områder, hvor tilgængelighed inkorporeres, så er til- og afgangsvejene en stor udfordring. De typiske barrierer findes nemlig, når man skal bevæge sig fra A til B. Som ældre og gangbesværet har man behov for brede fortove med jævne fliser for at mindske risikoen for at falde. Om aftenen skaber en god belysning tryghed i forhold til kriminalitet, men også i forhold til at sikre, at man kan øjne forhindringer på vejen.
Derudover er muligheden for et hvil vigtig, da selv en lille gåtur kan være krævende for nogle mennesker, men der skal ikke meget mere til end et kort ophold på en bænk, for at man kan udforske og blive en del af bylivet.
”Kantsten er også et kæmpestort problem for folk med rollator og kørestol. Jeg har selv været nødt til at køre på de store trafikerede veje. Det er det alternativ, man har, når man ikke kan komme op på fortovet, og det kan være en meget ubehagelig oplevelse. Der kan nemt opstå en utryghed. Mange vil typisk undgå de steder, man ikke kender så godt, især hvis der er mange mennesker, fordi det er svært at orientere sig. Man kan ikke vide sig sikker på, at man kan finde et sted at sidde eller en sænket kantsten, når man har brug for det. Man danner sig et indre kort over de steder, man kender, men tør ikke bevæge sig uden for det kort,” forklarer Sif Holst.
I den nyere københavnske bydel Ørestad er høje kantsten netop et problem, og ved de nye cykelbroer i hovedstaden holder cyklister og fodgængere til på samme flade kun adskilt af en visuel markering på asfalten. For dårligt gående og svagtseende kan det forekomme utrygt, når der ikke er en tydelig adskillelse. Det vidner ifølge Sif Holst om, at de gangbesværedes behov fortsat ikke er så naturlig en del af byens indretning, som de burde.
”Det er rigtig synd, fordi det afholder nogle fra at komme ud og tage del i de aktiviteter, der foregår i byrummet. Det er sundt for os alle at gå en tur og omgås hinanden, og hvis du har en stor befolkningsgruppe, som bliver indenfor eller kun tør tage en taxa, så er det både dårligt i forhold til ensomhed og folkesundhed. Der er meget at vinde ved at indrette det offentlige rum, så der er plads til alle,” siger hun.