Jørn Hjorting: Når man har levet længe, så ved man, at alt bliver bedre en dag

Erna og Jørn Hjorting mener, at en af kvaliteterne i deres forhold er, at de ikke har efterstræbt ligestilling. Hun valgte at gå hjemme, og det er også hende, som har bagt kringlen og lavet kaffen. Hunden Bailey er de dog fælles om at passe. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Da jeg var ung, tænkte jeg meget på døden. Nu hvor døden må være tættere på, fylder den ikke det samme
Jørn Hjorting

Da jeg var ung, tænkte jeg meget på døden. Nu hvor døden må være tættere på, fylder den ikke det samme, siger den folkekære radiovært Jørn Hjorting. Sammen med hustruen Erna samler han på smil og livsglæde

Han kalder, hun svarer. Vi er hjemme hos ”De ringer, vi spiller”-værten Jørn Hjorting, og dagmartærten er blevet væk.

Kaffebordet er dækket, men det viser sig, at kagen til kaffebordet er efterladt i indkøbsvognen. Han leder, hun taler. Jørn Hjorting slår ud med armene og siger:

”Det er tanken, der tæller.”

”Nu er det, at Jørn mener, jeg kan trylle,” siger Erna Hjorting og rejser sig.

Kort efter vender hun tilbage med et stykke hjemmebagt kringle fra kummefryseren. Med kaffe på kanden og lunet kringle på fadet kan samtalen om at et langt samliv begynde.

I dag fylder Jørn Hjorting 85 år. Han kan se tilbage på et langt arbejdsliv og et ganske kort otium, for værtsrollen varetog han, til han var 80 år. Nok forlod han Danmarks Radio i 1996, men siden fulgte ansættelse på Radio 2 og programmet ”Snak med Hjorting” på tv-kanalen dk4 og det musikalske quiz-program ”Prøv lykken - igen” på samme kanal. I forbindelse med ”Prøv lykken - igen” har han rejst rundt til kroer og forsamlingshuse, og det er derfor oplagt at spørge, hvad han har gjort for at kunne klare strabadserne.

Jørn: ”Jeg har været så heldig ikke at fejle noget, og så har vi fulgtes ad. Når jeg er kommet uden Erna, så er jeg blevet spurgt, om jeg ikke havde min kone med.”

Erna: ”Jørn er ikke særlig praktisk anlagt. Jeg har sørget for, at der var mad, når vi kom frem, og røg der en knap, så havde jeg sytråd med til at klare det.”

Jørn Hjorting er født i Aarhus. Hans mor var datter af en violinbygger, og hun var selv en habil violinist, men hun døde, da han var syv år. Hans far var købmand, men i 1930'erne var det svært at få en butik til at løbe rundt, så han blev i stedet ansat ved kommunen og havde desuden tid til at engagere sig i amatørteater. Jørn Hjorting var tiltrukket af det kreative miljø og drømte om at blive journalist, men da han skulle helt til Thisted for at få en læreplads, gik han ind i reklamebranchen. Efter at have aftjent værnepligten, blev han tilbudt job hos Nato i Paris, hvor han var i halvandet år, og siden fik han job hos Nestlé i København, og gennem fælles venner mødte han den kvinde, han i dag er gift med.

I dag fylder Jørn Hjorting 85 år. Han kan se tilbage på et langt arbejdsliv og et ganske kort otium, for værtsrollen varetog han, til han var 80 år. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Jørn: ”Jeg kom med specialkaffe. Det var espresso.”

Erna: ”Og da du gik, tog du resten af kaffen med dig.”

Erna Hjorting, 83 år, lejede sig ind her i det arkitekttegnede, gule rækkehus i Gammel Holte nord for København, da hun flyttede hjemmefra i 1956. Hendes barndomshjem lå en kilometer væk, i Trørød, hvor hendes far var grovsmed i mere end fem årtier. Da Erna Hjorting var to år, kom hun på danseskole, og dansen var en aktiv del af hendes liv, til hun var langt over 70 år. Venner med interesse for dans bragte dem sammen, og efter syv års forlovelse blev de gift, og der kom til at stå Hjorting på navneskiltet ved rækkehuset i Gammel Holte.

Erna: ”Da vi fik børn, vidste jeg, at jeg ville gå hjemme. Det har sparet os for mange skænderier. Når Jørn kom hjem, havde han et mæt og rent barn, og så kunne jeg gå i to timer og lave nøjagtigt, hvad jeg ville. Det har man meget mere ud af end millimeterdemokratisk ligestilling.”

Jørn: ”Ja, der er blevet passet godt på mig. Og med børnene kan vi sige, at vi har investeret og sat i banken i alle de år.”

Erna: ”Nu hæver vi renterne.”

Parrets to børn bor i området. Ja, i en årrække boede deres datter i rækkehuset ved siden af, så de to børnebørn har været en integreret del af hverdagen hjemme hos parret.

Skønt parret har sat tempoet ned, har de fortsat et offentligt virke og taler blandt andet i landets sognegårde om livsmod og livsglæde. En enkelt gang har han også været gæsteprædikant, hvilket ikke faldt ham svært, for han er fortrolig med Bibelen. Hans kristne tro er præget af søndagsskolen og mange år som FDF'er ved Sankt Lukas Kirke i Aarhus. Som ung var han optaget af P.G. Lindhardt og studerede en overgang teologi.

Jørn: ”Da jeg var ung, tænkte jeg meget på døden. Nu hvor døden må være tættere på, fylder den ikke det samme.”

"Jørn siger, at han aldrig bliver sur, men måske er det, fordi han bliver forkælet ud over alle grænser," siger Erna Hjorting. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Erna: ”Historie og kirke-historie har du også været optaget af.”

Han nikker. Deres kirke er Vedbæk Kirke. Her er de gift, børnene døbt, og her har familien gravsted, men det er sjældent, de når til højmesse, for de er enige om at sove længe søndag.

På væggen hænger et billede fra parrets guldbryllupsdag i 2013. De fik over 1100 hilsner på Facebook. Hvordan bevarer man et parforhold i mere end fem årtier?

Jørn: ”Vi er jo ikke sammen hele dagen. Jeg har min hybel med computeren, og Erna er her i stuen med sin tablet og Facebook.”

Erna: ”Selvfølgelig bliver man sur. Ellers er man jo ikke et menneske, men man skal ikke give op. Jørn siger, at han aldrig bliver sur, men måske er det, fordi han bliver forkælet ud over alle grænser.”

Jørn: ”Der er blevet passet godt på mig.”

Hun fortæller om de nætter i december i 1970'erne og 1980'erne, hvor hun var oppe klokken tre for at have morgenmaden klar til ægtefællen, inden han skulle køre mod Radiohuset i København for at være vært på ”Morgennisserne”, og om de gange, hvor hun har blendet grøntsager i sovsen, fordi hun ville sikre sig, at ægtefællen fik nok grøntsager, skønt han er mest til retter uden gulerødder og broccoli.

Jørn: ”Jeg har været så heldig ikke at fejle noget, men min hørelse er nedsat.”

Erna: ”Du ville ikke have høreapparat og mente, at det var os, som mumlede. Det var et mareridt, for man blev hele tiden misforstået og vrisset ad.”

Jørn: ”Ja, jeg vil gerne slå et slag for, at folk ikke bare skal anskaffe sig et høreapparat, men de skal også bruge det.”

Erna: ”Det er en gave til ens pårørende og til en selv.”

De mange år som radiovært har gjort Jørn Hjorting til en institution. ”De ringer, vi spiller” havde 1,3 millioner lyttere, og gennem årene var flere end 15.000 lyttere igennem til programmet. Han bliver ofte genkendt og vender hjem med varme hilsner, når han er på indkøb.

Jørn: ”De siger, at de savner mig, og spørger, om jeg kommer tilbage.”

Erna: ”Så siger jeg, at han jo også skal have lov at være på pension, og vi får et smil. Jeg samler på smil.”

I dag er parret flittige radiolyttere. Om formiddagen tænder de gerne for P5, og om aftenen ser de nyhederne på tv.

Jørn: ”Når man har levet længe, så ved man, at alt bliver bedre en dag. Vi troede ikke, Besættelsen ville ophøre, men det gjorde den. Og krigen i Syrien hører også op en dag. Man skal sætte fokus på det positive. Man skal være glad. Det kan måske lyde helt sekterisk, men jeg mener det. Og så skal man holde sig i gang. Alt for mange mænd dør, når de holder op med at arbejde, fordi de keder sig. Jeg læser meget og leger med computeren.”

I aften vil Jørn Hjorting iføre sig sin smoking, og Erna Hjorting har fundet en kjole, som er en gallaaften værdig. Jørns 85-årsfødselsdag skal fejres med manér. Foto: Petra Theibel Jacobsen

I aften vil Jørn Hjorting iføre sig sin smoking, og Erna Hjorting har fundet en kjole, som er en gallaaften værdig.

”Vi konstaterede, at vi ikke havde været i gallatøj siden vores guldbryllup for godt to år siden. Og så er en halvrund fødselsdag jo en virkelig god anledning, og når man bliver 85 år, skal man ikke udskyde festerne,” siger han.

Og så skal der synges. Jørn Hjorting har et nært forhold til både B.S. Ingemann og dansktop.

Erna: ”Jørn siger små lyde fra morgen til aften, fordi han går og synger inde i sit hoved.”

Jørn: ”Man kan ikke være sur og synge samtidig.”

Hun fortæller om en dag, hvor de var i Netto, hvor han sang ”Kan du li' røget sild med chokoladeovertræk.”

Erna: ”Jeg besluttede mig for at servere det for ham.”

Jørn: ”Og den første bid smagte ganske godt.”

Hun smiler, han ler.